Spørgetelefonen holder lukket fra mandag den 23. december.

Første åbningsdag efter juleferien er torsdag den 2. januar 2025.

Dansk Sprognævn ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår!

Sammen med Klog på Sprog på DR P1 har Dansk Sprognævn kåret fedtemøg som årets ord 2024.

Fedtemøg blev kåret som det ord der bedst karakteriserer 2024.

Kåringen fandt sted ved en liveudsendelse af Klog på Sprog på Sct. Knuds Gymnasium i Odense.

Juryen bestod af direktør Thomas Hestbæk Andersen fra Dansk Sprognævn, redaktør Andrea Alberte Stengaard, som repræsenterer Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, vært på ’Klog på Sprog’ Adrian Hughes, politiker og kommunikationsmedarbejder Sarah Glerup Kristensen, og sangerinde, politiker m.m. Katrine Tabita Daugaard Christensen.

Ordet blev udvalgt på baggrund af de mange kandidater der den seneste måned er blevet indsendt af danskerne. I år har danskerne indstillet ca. 150 forskellige ord til Dansk Sprognævn.

Andre kandidater til årets ord var bl.a. abdikation, fedtemøg og prompte.

I sidste ende vandt fedtemøg titlen som årets ord og skriver sig dermed ind ved siden af ChatGPT (2023), Kyiv (2022), coronapas (2021) og samfundssind (2020).

Du kan høre udsendelsen på Klog på Sprogs hjemmeside.

I nummer 66 af Nydanske Sprogstudier kan du læse nogle af de seneste undersøgelser i dansk sprog. NyS 66 indeholder 6 artikler der bl.a. beskæftiger sig med fonetiske transskriptioner af dansk og effekten af hjælpemidler til ordblinde børn.

Indholdet i NyS 66:

• Alice Juel Jacobsen & Gorm Larsen: ”Magt og anerkendelse i dialogdispositivet”
• Anna Steenberg Gellert, Dorthe Klint Petersen, Ina Borstrøm, Mads Poulsen & Carsten Elbro: ”Tidlig indsats mod ordblindhed – en effektundersøgelse med elever i 1. klasse”
• Katrine Rosendal Ehlers: ”Sin og deres med flertalsantecedenter i KorpusDK”
• Oliver Rix Johannsen: ”Invers kasusattraktion i dansk, norsk og svensk”
• Christophe Zerakitsky Vies & Nicolai Pharao: ”En høj, en lav? En stigning, et fald? En undersøgelse af ændringer i det næstvedske trykgruppemønster”
• Rasmus Puggaard-Rode: ”International og dansk praksis i notationen af lukkelyde”

NyS, Nydanske Sprogstudier, er et bredt og varieret onlinetidsskrift om sprog og sprogvidenskab som udkommer gratis på www.nys.dk. Tidsskriftet beskæftiger sig med de nyeste undersøgelser af dansk sprog og med udviklingen af sprogteori.

Tilmeld dig NyS på tidsskriftets hjemmeside, og få besked når næste nummer udkommer.

Grammatik i 1800-tallet som nøgle til moderne normproblemer.

Eva Skafte Jensen og Jørgen Schack (red.)

Når man læser gamle tekster, for eksempel fra 1800-tallet, giver det tit en oplevelse af gammel­dags sprog. Det er ikke kun ordforrådet og stave­måderne der virker gammeldags, det gør gramma­tikken også. Denne bog handler om hvordan en række grammatiske fænomener har været under for­andring i de seneste 200 år, og hvordan foran­dringerne enten har resulteret i at det gamle helt er væk, eller har resulteret i mere end én korrekt måde at udtrykke tingene på.

Formålet med bogen er dels at give en indsigt i hvor­­dan vi i dag er kommet til en situation med flere grammatiske muligheder, dels at give en ind­sigt i hvordan grammatik forandrer sig ligesom alle andre dele af dansk sprog (udtale, ordenes betyd­ning osv.). Eksempler som større end jeg hhv. stør­re end mig og et frossent kyllingelår hhv. et frosset kyllingelår er at finde i bogen.

For 200 år siden var det helt almindeligt at bøje ver­berne i ental og flertal, for eksempel jeg gik (ental), vi ginge (flertal). I mellemtiden er vi holdt op med at lave denne skelnen, og dermed er der ingen tvivl om hvordan verbet skal bøjes. Men i andre tilfælde lever det gamle videre ved siden af det nye. Man kan både sige en virkelig imponeren­de forestilling og en virkeligt imponerende forestil­ling; begge dele er korrekt. Virkelig uden -t er i denne sammenhæng det gamle, formen med -t det nye.

Artiklerne i bogen er skrevet af forskere fra Dansk Sprognævn og fra universiteter i Danmark, Norge og Sverige.

Bogen henvender sig primært til sprog­forskere og studerende ved sprogfagene på universitetet og andre højere læreanstalter. Men også andre med sprog­interesser vil kunne have gavn og glæde af bogen.

Udgivelsesdato: 12. december 2024
ISBN: 978-87-89410-91-3
Dansk Sprognævns skrifter 54
ISSN: 0415-0155
Sider: 302
Vejledende pris: 299 kr. inkl. moms
Bogen kan købes hos boghandleren

Kontakt

Eva Skafte Jensen
mobil: 33 74 74 19
mail: esj@dsn.dk

Jørgen Schack
mobil: 33 74 74 21
mail: schack@dsn.dk

Forlagskontakt

Kirsten Lindø Dolberg-Møller
mobil: 33 74 74 17
mail: kld@dsn.dk

Indhold

”Mange grublende Dage ere gaaede forud”

Rapport fra et forskningsprojekt
Af Eva Skafte Jensen & Jørgen Schack

Det- och att-satser i svenskan

Af Lars-Olof Delsing & David Petersson

Et mærkeligt modalverbum

Om gide fra middelalderen til moderne dansk
Af Sune Gregersen

De stærke som blev til de svage

Om stærkt- og svagtbøjede verber i 1800-tallet og om udviklingen fra stærk til svag bøjning
Af Anna Sofie Hartling

”I Enge ganger en Ungersvend ...”

Der eller ikke der i situativkonstruktionernes historie i dansk
Af Henrik Jørgensen & Michael Nguyen

Danske pannekakesetninger i diakront perspektiv

Af Anu Laanemets & Hans-Olav Enger

Hvad for en konstruktion handler artiklen om?

Hvad for-konstruktionen i synkron og diakron belysning
Af Michael Nguyen

Frit indirekte objekt ved købe i Danmarks Breve

En pilotundersøgelse af sammenhæng mellem recipientudtryk og sproghandlingsramme
Af Peter Juul Nielsen

Kasus i sideordninger og sammenligninger i nørrejysk, sjællandsk og ældre københavnsk

Af Karen Margrethe Pedersen

Pluralisendelsens endeligt

Den sidste tid med numerusbøjning af finitte verber i dansk skriftsprog fra ca. 1870 til ca. 1900
Af Kathrine Thisted Petersen

”Ved at spise af Kundskabens Frugt kom Differentsen mellem Godt og Ondt ind”

Historien om en sprogrigtighedsregels storhed og fald
Af Jørgen Schack

Kulturministeren har beskikket medlemmerne af Dansk Sprognævns repræsentantskab for perioden 2025-2028.

Medlemmerne i repræsentantskabet repræsenterer forskellige institutioner og sammenslutninger som arbejder med det danske sprog, fx Justits-, Kultur- og Børne- og Undervisningsministeriet, universiteterne, radio og tv samt lærernes, journalisternes, forfatternes og skuespillernes foreninger.

Se repræsentanskabets medlemmer herunder.

Du kan læse mere om repræsentantskabets arbejde her.

Videnskabelig assistent Oliver Rix Johannsen har modtaget bevilling fra Danmarks Frie Forskningsfond til ph.d.-projektet Hjælpeverbumsselektion og perfektive tempora i dansk, som han fra januar 2026 skal forske i ved Dansk Sprognævn.

Oliver Rix Johannsen har været ansat som videnskabelig assistent ved Dansk Sprognævn siden september 2023 og har bl.a. bidraget til arbejdet med Retskrivningsordbogens 5. udgave. Fra januar 2026 overgår han til at være ph.d.-stipendiat med forventet afslutning i 2028.

Resumé af projektet

Projektet er en undersøgelse af brugen af hjælpeverber i dansk. I dansk dannes perfektum (førnutid, førdatid, førfremtid og datids førfremtid) ved hjælp af et hjælpeverbum (en form af ’have’ eller ’være’) og et hovedverbum, fx ’hun har sovet’. Generelt følger valget af hjælpeverbum visse grammatiske regler: Intransitive verber, dvs. verber der ikke har et objekt, som betegner overgang fra en tilstand til en anden, danner perfektum med ’være’, fx ’han er ankommet’. Omvendt danner intransitive verber der ikke betegner overgang, perfektum med ’have’, fx ’hun har sovet’. Der er altså variation, men ikke fri variation: Sætninger som ’han har ankommet’ og ’hun er sovet’ er ugrammatiske i dansk.

Alligevel er reglerne for valg af hjælpeverbum ikke uden undtagelser, og nyere undersøgelser indikerer at ’have’ trænger frem på bekostning af ’være’. Selvom hjælpeverbumsselektion har været genstand for betydelig forskningsmæssig interesse siden 1970’erne, skorter det på empiriske undersøgelser af forholdene i dansk.

Projektet er derfor netop en empirisk undersøgelse, bl.a. mhp. at vurdere om de eksisterende beskrivelser og regler er dækkende. Undersøgelsen tilrettelægges som en diakron, korpuslingvistisk undersøgelse, idet der undersøges tekster fra to forskellige perioder – tekster fra omkring år 1900 og tekster fra efter år 2000 – for bl.a. at afdække eventuelle ændringer i brugen af hjælpeverber over tid.

Læs pressemeddelelsen fra Danmarks Frie Forskningsfond her.

Med 5. udgave har Retskrivningsordbogen fået sin egen side, ro.dsn.dk, som er udviklet med fokus på brugervenlighed.

Den 18. november 2024 udkom Retskrivningsordbogens 5. udgave på tryk og digitalt på hjemmesiden ro.dsn.dk. Tidligere udgaver af Retskrivningsordbogen har også været tilgængelige elektronisk, men disse elektroniske udgaver af ordbogen var så godt som identiske med den trykte bog.

Hjemmesiden ro.dsn.dk er, i modsætning til tidligere elektroniske udgaver, tilpasset et digitalt medie, og hjemmesiden tilbyder brugeren en række tilpasningsmuligheder som skal sikre at såvel førstegangsbrugeren som superbrugeren kan finde de relevante oplysninger hurtigt og effektivt.

Som noget nyt er det i den digitale udgave af Retskrivningsordbogen muligt at skifte mellem dansk og latin i de grammatiske betegnelser i ordbogens alfabetiske del på ro.dsn.dk. Det gælder først og fremmest ordklassebetegnelserne, men også andre grammatiske betegnelser. Det er desuden muligt at skifte mellem forkortede og uforkortede betegnelser.

Se hvordan du skifter mellem danske og latinske betegnelser i ordbogssøgningen.

En anden ny funktionalitet i den digitale udgave af Retskrivningsordbogens 5. udgave er at det nu er muligt at få vist opslagene på to måder: i en kompakt listevisning eller som udfoldede opslag. Når man indtaster søgeord i søgefeltet på ro.dsn.dk, fremgår resultaterne i den kompakte listevisning. Således er det muligt hurtigt at identificere det opslag man er interesseret i. Når man har identificeret det relevante opslag, kan man trykke på opslaget i listevisningen for at få vist det udfoldede opslag. Det er også muligt at navigere i listevisningen ved brug af piletasterne på tastaturet.

Se de to typer af visninger i ordbogssøgningen.

På hjemmesiden ro.dsn.dk kan du læse meget mere om Retskrivningsordbogens 5. udgave samt om søgemulighederne på den nye hjemmeside.

De nye søgefunktioner vil kun være tilgængelige på ro.dsn.dk, og derfor lukkede hjemmesiden roplus.dk ved udgivelsen af Retskrivningsordbogens 5. udgave mandag den 18. november.

Læs mere om Retskrivningsordbogens digitale udgave i denne artikel af videnskabelig assistent Oliver Rix Johannsen.

PRESSEMEDDELELSE

18. november udkommer den nye udgave af Retskrivningsordbogen. Sammen med Lindhardt og Ringhof udgiver Sprognævnet den trykte udgave, og på ro.dsn.dk findes den digitale udgave frit tilgængelig.

67.500 opslagsord og yderligere 11.500 ord i sammensætningseksempler rummer den nye udgave af ordbogen. Dertil kommer i alt 62 paragraffer med retskrivningsregler.

Normeringen af dansk retskrivning er Dansk Sprognævns særlige og mest centrale opgave, og Retskrivningsordbogen er nævnets væsentligste redskab til at fastholde den skriftlige norm for dansk. Uden en sådan norm vil både analoge og digitale kommunikationsprocesser være vanskelige og mindre effektive – måske endda bryde sammen.

Med 5. udgave er ordbogen ajourført så også stavningen af det nyere ordstof er tilgængelig, og således at retskrivningsreglerne afspejler den praksis der er karakteristisk for klar og nutidig sprogbrug.

I forhold til 4. udgave fra 2012 er de væsentligste ændringer:

• At den trykte ordbog er forøget med ca. 2.400 opslagsord
• At der er justeret og ændret på ca. 5.000 af de ordidentificerende betydningsoplysninger som findes ved en række opslagsord
• At § 38 om adverbielt -t er ændret så -t nu bliver obligatorisk ved alle mådesadverbialer (også bitterligt og udtrykkeligt) og ved de fleste tidsadverbialer (fx månedligt og årligt)
• At Sprognævnet ikke længere anbefaler at man undlader startkomma ved ledsætninger, hvorfor de to gyldige kommaprincipper videreføres uden vægt på det ene frem for det andet (jf. § 45)
• At engelsk flertalsbøjning med -s optræder i flere substantiver i pluralis (fx designs og refills), samtidig med at dansk bøjning knyttes til flere låneord fx DJ’er og hipstere)
• At den digitale version af ordbogen er gjort langt mere brugervenlig – eksempelvis kan man vælge mellem danske og latinske betegnelser for ordklasserne, altså fx navneord i stedet for substantiv, og at det er lettere at orientere sig i reglerne ved opslag. Ordbogens nye funktioner virker kun på ro.dsn.dk, og af den grund lukkes roplus.dk.

Retskrivningsordbogen lanceres ved et arrangement i Odeon, Odense, d. 18.11.24 kl. 14-16.30. Presseakkreditering til lanceringen sker ved henvendelse til videnskabelig kommunikationskoordinator Johanne Niclasen Mortensen; jnm@dsn.dk.

Årets tredje nummer af Nyt fra Sprognævnet indeholder en artikel om danskernes holdninger til kønnede endelser i dansk og en artikel om ordet forligskvinde. Nummeret indeholder desuden en artikel om proprier der overgår til at blive substantiver, samt et enkelt spørgsmål og svar.

Læs Nyt fra Sprognævnet som pdf her.

NB: Hvis du bruger Chrome, anbefaler vi at du downloader PDF’en og læser den via fx Adobe Acrobat Reader.

Artiklerne

Sangerinde, bedemand og forperson. Holdninger til kønnede endelser i dansk

I efteråret 2023 foretog Sprognævnet en undersøgelse af danskernes holdninger til kønnede endelser i dansk (fx bedekvinde og forperson). I denne artikel gennemgår seniorforsker Marianne Rathje og tidligere praktikant i Sprognævnet stud.mag. Lea Elias Isen undersøgelsens baggrund, metode og resultater.

Ordet forligskvinde

I 1979 fik Danmark sin første kvindelige forligsmand, Mette Koefoed Bjørnsen. I denne artikel viser seniorforsker Margrethe Heidemann Andersen hvordan ordet forligskvinde har fundet vej ind i dansk, selvom det stadig hedder forligsmandsloven.

Ebbe, jenser, børget og brianfraktur

De fleste kender nok udtryk hvor drengenavnet Brian bIiver brugt som et adjektiv, men hvad med navnene Ebbe og Børge? I denne artikel fremhæver seniorforsker Margrethe Heidemann Andersen en række danske drengenavne som også bruges eller har været brugt som substantiver eller adjektiver.

Spørgsmål og svar

Som altid indeholder Nyt fra Sprognævnet svar på sprogbrugernes spørgsmål om sproget. Dette nummer indeholder et svar om forskellen på udtrykkene for nuværende og for nærværende.

Praktiske informationer

Nyt fra Sprognævnet udkommer 2-3 gange om året, og tidsskriftet giver et indblik i Dansk Sprognævns projekter, overvejelser og opgaver.

Du kan tilmelde dig ved at sende en e-mail til tilmeld@nfs.dsn.dk. Så får du en e-mail hver gang tidsskriftet udkommer.

Hvis du senere vil afmelde, sender du en e-mail til frameld@nfs.dsn.dk.

Læs tidligere numre af Nyt fra Sprognævnet.

EFNIL kårer Europas bedste specialer indenfor sprogstudierne

EFNIL er den Europæiske Samarbejdsorganisation for Nationale Sproginstitutioner (the European Federation of National Institutions for Language).

EFNIL inviterer studerende til at deltage i en konkurrence med henblik på at kåre Europas bedste speciale indenfor emnerne sprogbrug, sprogpolitik og flersproglighed.

Vinderen modtager:

1. ‘The EFNIL Master’s Thesis Award’ (1.500 euro)
2. En indbydelse til at præsentere specialets resultater på den årlige EFNIL-konference (med alle udgifter betalt)
3. Mulighed for at udgive en videnskabelig artikel (baseret på specialet) i EFNILs eget tidsskrift
4. Mulighed for at udgive specialet i sin helhed på EFNILs hjemmeside: www.efnil.org.

Dansk Sprognævn er medlem af EFNIL. Se det fulde opslag på engelsk herunder og på EFNILs hjemmeside.

Læs om vinderne af prisopgaverne i de tidligere år på EFNILs hjemmeside.

EFNIL Master’s Thesis Award 2024. Call for submissions

The EFNIL Master’s Thesis Award is an annual competition to find the best master’s theses in Europe within the area of language use, language policy and multilingualism.

We are interested in studies that relate to the fields mentioned above, such as bilingual language learning, language teaching strategies, language use in multilingual settings, aims and effects of language policies, comparative studies of language policies, language technology and multilingualism, translation and interpretation.

The language(s) studied in the thesis may be any of the European languages.
The thesis should be written in one of the official EU/EEA languages (please note that English is still one of them).

The students that submit the best theses will each be awarded:

1. the EFNIL Master's Thesis Award (1500 Euro)
2. an invitation to present their thesis at the annual international EFNIL conference (all expenses paid)
3. the opportunity to publish an article based on their thesis in EFNIL’s annual conference proceedings
4. the opportunity to publish the full thesis on EFNIL’s website www.efnil.org.

Deadline for submission is 15 January 2025.

Theses assessed by a university in 2024 and until 15 January 2025, are accepted.

Detailed information on conditions for participation and selection of the winners is found here:
Master's Thesis Award — European Federation of National Institutions for Language (efnil.org).