Vil du være vores nye kollega og hjælpe med at holde øje med sproget? Dansk Sprognævn søger en studentermedhjælper 2-4 timer per uge til at hjælpe med statistisk analyse i forbindelse med forskningsprojekter.
En stor del af Sprognævnets forskning involverer statistisk arbejde, og du vil komme til at spille en nøglerolle i dette. Du vil altså få konkret erfaring, bl.a. med at formidle statistiske resultater til forskere, og færdigheder der styrker din faglige profil og dit CV, og du vil komme til at arbejde sammen med nogle af landets bedste hoveder indenfor sprogvidenskabelig forskning.
Du skal være i gang med en relevant uddannelse, og derudover lægger vi vægt på at du har erfaring med statistik og statistiske analyser, herunder signifikanstests, ligesom vi gerne ser at du har erfaring med programmering i R. Har du i øvrigt erfaring med (simpel) programmering og/eller sprogvidenskabeligt arbejde, er det en fordel, men det er ikke et krav.
Ansættelsessted: Dansk Sprognævn, Adelgade 119 B, 5400 Bogense. Du vil i høj grad kunne løse opgaverne hjemmefra.
Tiltrædelse: 1. september 2025 eller snarest muligt derefter.
Ansættelsesvilkår: Ansættelsen sker i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) samt organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK) i statens tjeneste.
Ansøgning m.v.: Ansøgningen (mærket statistik) med kopi af cv, eksamenspapirer, anbefalinger osv. skal være Dansk Sprognævn i hænde senest 4. august 2025 kl. 9.00. Ansøgningen sendes til adm@dsn.dk
Alle kvalificerede ansøgere uanset personlig baggrund opfordres til at søge.
Dette års udgave af Sprog i Norden er netop udkommet. Tidsskriftet bliver udgivet af Netværket for Sprognævnene i Norden og udkommer i forbindelse med sprognævnenes årlige netværksmøde. I år finder mødet sted i Vejle i dagene 21.-23. maj 2025.
Tidsskriftet består hvert år af litteraturoversigter over udvalgte nordiske udgivelser om sprog som er udkommet i det forgangne år. Desuden indeholder tidsskriftet hvert andet år artikler baseret på foredrag holdt under det foregående års nordiske netværksmøde. Denne udgivelse består udelukkende af litteraturoversigter over udvalgte sprogfaglige publikationer om nordisk sprog som er udkommet i løbet af 2024.
Sprog i Norden er udkommet siden 1970 og redigeres af de nordiske sekretærer for sprognævnene i Danmark, Finland, Færøerne, Grønland, Island, Norge og Sverige. Den nordiske sekretær fra Danmark er Marianne Rathje, mens hovedredaktøren er Kirsten Lindø Dolberg-Møller fra Dansk Sprognævn.
Tidsskriftet er gratis og kan læses på Tidsskrift.dk.
I årets andet nummer af Nyt fra Sprognævnet kan du læse om kommatering i sætningsknuder og -kløvninger, om etymologien bag ordet samleje samt om Sprognævnets nyeste bogudgivelse, Mange grublende Dage ere gaaede forud, som behandler grammatik i 1800-tallet som nøgle til moderne normproblemer.
Læs Nyt fra Sprognævnet som pdf her.
NB: Hvis du bruger Chrome, anbefaler vi at du downloader pdf’en og læser den via fx Adobe Acrobat Reader.
Artiklerne
Knuder, kløvninger eller relativsætninger? Kommatering i nogle komplicerede sætningsstrukturer
Cirka en fjerdedel af alle de spørgsmål som Dansk Sprognævn får i spørgetelefonen, handler om komma. I denne artikel behandler forsker Michael Nguyen en række sætningskonstruktioner som mange sprogbrugere finder særligt udfordrende: sætningsknuder, sætningskløvninger og relativsætninger.
Samleje uden samtykke — er det overhovedet muligt?
I straffelovens § 216, som handler om voldtægt, bruges ordet samleje fire gange. Men kan man overhovedet bruge ordet samleje om en handling der ikke er gensidig? Det spørgsmål har Sprognævnet fået, og i denne artikel undersøger seniorforsker Anna Sofie Hartling ordets etymologi og brug gennem tiden.
Ny udgivelse: Mange Grublende Dage ere gaaede forud
Når man læser gamle tekster, for eksempel fra 1800-tallet, giver det tit en oplevelse af gammeldags sprog. Det er ikke kun ordforrådet og stavemåderne der virker gammeldags, det gør grammatikken også. Denne bog handler om hvordan en række grammatiske fænomener har været under forandring i de seneste 200 år, og hvordan forandringerne enten har resulteret i at det gamle helt er væk, eller i at der er mere end én korrekt måde at udtrykke tingene på.
Spørgsmål og svar
Som altid indeholder Nyt fra Sprognævnet svar på sprogbrugernes spørgsmål om sproget. Dette nummer indeholder uddybende svar om henholdsvis ordet avocadoscanner og forkortelserne fx og f.eks. og de fuldt udskrevne ord for eksempel.
Praktiske informationer
Nyt fra Sprognævnet udkommer 2-3 gange om året, og tidsskriftet giver et indblik i Dansk Sprognævns projekter, overvejelser og opgaver.
Du kan tilmelde dig ved at sende en e-mail til tilmeld@nfs.dsn.dk. Så får du en e-mail hver gang tidsskriftet udkommer.
Hvis du senere vil afmelde, sender du en e-mail til frameld@nfs.dsn.dk.
Læs tidligere numre af Nyt fra Sprognævnet.
I anledning af dansk tegnsprogsdag den 13. maj er tegnet for abdicere blevet kåret som det tegn der bedst karakteriserer det forgangne år. Begrundelsen for valg af tegnet ABDICERE var at det er et tegn der blev meget udbredt i 2024, som følge af dronning Margrethe II’s abdikation den 14. januar 2024.
Kåringen af årets tegn er initieret af Afdeling for Dansk Tegnsprog ved Dansk Sprognævn og blev i år afholdt for sjette gang.
Tegnet overlevede to afstemningsrunder hvor feltet af kandidater gradvist blev reduceret til tre tegn. Derefter drøftede og valgte en jury bestående af 3 medlemmer, Josefine Steenberg, Brit Holm Andersen og Mads Jonathan Pedersen, hvilket tegn der skulle kåres til årets tegn 2024.
Årets tegn 2024 var oppe imod tegnene SYTTE [at lytte med øjnene] og SPROG^DEPRIVATION, men i sidste ende løb tegnet for abdicere altså af med sejren. Se årets tegn, ABDICERE, i denne video. Du kan læse mere om selve kåringen her.
Dansk Sprognævn er løbende på jagt efter nye slangkandidater til Slangordbogen. Siden 2023 har Sprognævnet nemlig samarbejdet med Slangordbogens redaktør, Torben Christiansen, om at registrere og beskrive slangudtryk i det danske sprog.
Slangudtryk kan være svære at få fat i, og derfor søsatte Sprognævnet et pilotprojekt på Frederikssund Gymnasium og Vordingborg Gymnasium. Her har gymnasielærere spurgt deres elever hvilke slangudtryk de har hørt for nylig, hvad disse udtryk betyder, og hvordan eleverne ville bruge udtrykkene i en sætning.
Det har kastet i alt 131 forskellige slangudtryk af sig, og 19 af dem er nu blevet optaget i Slangordbogen.
Blandt de nye slangudtryk som er indsamlet fra gymnasieeleverne, er bl.a.:
- cooked: fortabt, havnet i en håbløs situation
- despawne: gå sin vej
- mumme: (om mad) lækker, velsmagende
- pookie: kærlig betegnelse for en person
Næste skridt er nu at brede indsamlingen af slangudtryk ud så vi kan få slang fra hele landets gymnasier.
Så er du gymnasielærer, og har du og din gymnasieklasse lyst til at medvirke, så skriv til Johanne Niclasen Mortensen på jnm@dsn.dk.
122 slangudtryk fra realityserien Ex on the Beach kommer i Slangordbogen
Siden 2023 har Dansk Sprognævn samarbejdet med Slangordbogen, der redigeres af Torben Christiansen. Samarbejdet indebærer bl.a. at Sprognævnet leverer nye slangudtryk til Slangordbogen og bidrager til datering af ord og udtryk, dvs. de årstal hvor vi første gang har registreret at ordene er blevet brugt i dansk.
Som led i dette samarbejde har Dansk Sprognævn nu bidraget med 122 slangudtryk fra realityprogrammet Ex on the Beach til Slangordbogen. Heriblandt:
- Girlcode: uskrevne regler for at piger holder sig fra andre pigers fyre
- Hælde fløde ud: give komplimenter
- Shots fired: markering af at et verbalt angreb er blevet foretaget
- Grinde: at danse tæt op ad en anden
- Chicks before dicks: veninder skal prioriteres før mandlige bekendtskaber/kærester el.lign.
Udtrykkene vil være med i den næste opdatering af Slangordbogen.
Dansk Sprognævn arbejder med slang fordi det er en vigtig del af ordforrådet i dansk talesprog, som dog kan være vanskeligt at undersøge.
Slangordbogen findes digitalt som en app med 12.000 opslagsord, 5.000 udtryk og 17.100 definitioner (jf. seneste opdatering i 2022) og afspejler således omfattende dele af det danske sprog.
Du kan læse mere om Slangordbogen på ordbogens hjemmeside.
Dansk Sprognævn har modtaget støtte fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal på 2 millioner kroner samt Skibsreder Carsten Brebøls Almennyttige Fond på 200.000 kroner til projektet Ordsamlingen.dk. Projektet har til formål at digitalisere og offentliggøre Dansk Sprognævns ordsamling, som er den største arkiverede samling af danske ord i brug.
Projektet repræsenterer både en fremtidssikring af væsentlig kulturarv, en tilgængeliggørelse af dansk sproghistorie for alle interesserede og et væsentligt bidrag til den danske forskningsinfrastruktur.
Dansk Sprognævn har siden sin oprettelse i 1955 indsamlet nye ord og ordforbindelser, og i dag rummer Sprognævnets ordsamling ca. 1,1 mio. ordsedler fordelt på ca. 475.000 forskellige ord. Hver ordseddel angiver ikke blot det enkelte ord, men også et autentisk tekststykke, som viser ordet i brug og indikerer dets betydning.
I Dansk Sprognævns ordsamling kan man finde mange ord som ikke er opført i nogen danske ordbøger, bl.a. blækspruttepædagogik (1990), dummernikkeautoritet (1994), ferielængslende (1973), onkelmorfar (2001), skærmdansk (1982) og uræsonabelhed (1997).
Digitaliseringen vil give alle mulighed for at søge i denne omfattende og enestående samling af danske sprogbrugseksempler. Projektet vil også give forskere uden for Dansk Sprognævn mulighed for at bedrive sprogvidenskabelig forskning på baggrund af fund i ordsamlingen. Derved kan samarbejdet med fx leksikografer fra de andre nordiske lande styrkes. Således kommer digitaliseringen og udstillingen af ordsamlingen til at sikre væsentlig og unik dansk kulturarv og at bidrage til forskningsinfrastrukturen i dansk sprog, både til strategisk forskning i og udvikling af sprogteknologi og til den frie grundforskning.
Ved projektets afslutning (forventet i 2026) bliver det muligt for alle at tilgå den komplette ordsamling på hjemmesiden ordsamlingen.dk.
Arbejdet med projektet Ordsamlingen.dk starter nu og vil fortsætte de kommende år.
Kontakt
Projektkoordinator: videnskabelig kommunikationskoordinator Johanne Niclasen Mortensen, jnm@dsn.dk
Projektleder: direktør Thomas Hestbæk Andersen, tha@dsn.dk
Årets første nummer af Nyt fra Sprognævnet er et temanummer om Retskrivningsordbogens 5. udgave.
Den 18. november udgav Dansk Sprognævn 5. udgave af Retskrivningsordbogen. Dette nummer af Nyt fra Sprognævnet indeholder en række artikler der beskriver det arbejde der ligger bag redigeringen af ordbogen, og hvilke faglige overvejelser der ligger bag.
Læs Nyt fra Sprognævnet som pdf her.
NB: Hvis du bruger Chrome, anbefaler vi at du downloader pdf'en og læser den i fx Adobe Acrobat Reader.
Artiklerne
Skriftsprogets referencemeter – et forord
Læs direktør Thomas Hestbæk Andersens forord til årets første nummer af Nyt fra Sprognævnet.
Oversigt over indhold og ændringer
Denne oversigt indeholder en gennemgang af de væsentligste ændringer i Retskrivningsordbogens 5. udgave.
Adverbielt -t
I Retskrivningsordbogens 5. udgave er der foretaget en række ændringer i reglerne om adverbielt -t.
Abbed, hårtrukken og mundret. Betydningsoplysninger i Retskrivningsordbogen 4 og 5
Hvilke ord i Retskrivningsordbogen er opført med betydningsangivelser, og hvorfor?
Afholdskvinde, ankerkvinde og redningskvinde – hvorfor skal sådanne ord være i Retskrivningsordbogen?
Læs om overvejelserne bag beslutningen om at tilføje Retskrivningsordbogen en række ord der slutter på -kvinde.
Ændringer i § 31-35 i retskrivningsreglerne og i opslagsord som disse paragraffer omhandler
I Retskrivningsordbogens 5. udgave er der foretaget en række ændringer i § 31-35. Disse ændringer omfatter også nogle af de opslagsord som disse paragraffer omhandler.
Normændringer på enkeltordsniveau
I opslagsdelen af 5. udgave af Retskrivningsordbogen er der foretaget en række normændringer af ikkeprincipiel karakter.
Pronomener i Retskrivningsordbogen
I denne artikel præsenteres de normændringer i 5. udgave af Retskrivningsordbogen der angår pronomenerne, samt baggrunden for dem.
Om ordbogens opbygning
I artiklen udlægges nogle af principperne for ordningen af ordstoffet i Retskrivningsordbogen.
Den digitale udgave af Retskrivningsordbogen
I denne artikel præsenteres den digitale udgave af Retskrivningsordbogen og dens nye funktionaliteter samt forskellene i forhold til den trykte ordbog.
Spørgsmål og svar
Som altid indeholder Nyt fra Sprognævnet svar på sprogbrugernes spørgsmål om sproget. Dette nummer indeholder et svar om ordet en propel/en propeller.
Praktiske informationer
Nyt fra Sprognævnet udkommer 2-3 gange om året, og tidsskriftet giver et indblik i Dansk Sprognævns projekter, overvejelser og opgaver.
Du kan tilmelde dig ved at sende en e-mail til tilmeld@nfs.dsn.dk. Så får du en e-mail hver gang tidsskriftet udkommer.
Hvis du senere vil afmelde, sender du en e-mail til frameld@nfs.dsn.dk.
Læs tidligere numre af Nyt fra Sprognævnet.
Lørdag den 1. februar kan du komme til foredrag med seniorforsker ved Dansk Sprognævn Marianne Rathje, som vil fortælle om udvikling i sproget. Foredraget finder sted på festivalen Word i Odense.
Marianne Rathje er seniorforsker ved Dansk Sprognævn og har bl.a. arbejdet med generationssprog, sprog på sociale medier samt bandeord. Hendes aktuelle forskningsområder er aggressiv sprogbrug, sprog og køn/kønsneutralitet samt sproglig korrekthed i uddannelsessystemet og i medierne.
I dette foredrag kan du høre Marianne Rathje fortælle om alt fra SoMe-sprog og emojis til engelske låneord og groft sprog.
Foredraget afholdes i et samarbejde mellem Word Festival og SPROGENSE.
Om Word Festival
Word Festival hylder ord med op mod 150 oplæg, debatter, samtaler og oplæsninger på kulturscener i Odense centrum såsom Odeon, Koncerthuset, Brandts, Kulturmaskinen og Teater Momentum.
Festivalen finder sted den 31. januar til og med den 2. februar 2025.
Om SPROGENSE
SPROGENSE er en folkelig og faglig festival der finder sted i Bogense på Nordfyn. Festivalen arrangeres i et samarbejde mellem Dansk Sprognævn og Nordfyns Erhverv & Turisme og har siden sin begyndelse i 2021 været et samlingssted for alt der handler om sprog.
Næste SPROGENSE finder sted den første weekend i maj 2025. Byen vil summe af store og små bogstaver, ord, leg, læring, samtaler, digte, taler, dialekter, udstillinger, aktiviteter, interaktioner, emojis, sjov, sprogteknologi, musik og underholdning. På festivalen har alle mulighed for at komme til orde samt bruge og lege med sproget på mange forskellige måder. Ordet og sproget vil således være omdrejningspunktet i alle aktiviteter, udstillinger, debatter, foredrag og underholdningsindslag.
Praktisk
Dato: Lørdag den 1. februar
Tidspunkt: 12.30
Sted: Rosenbækhuset Kulturmaskinen, Rosenbæk Torv 30, 5000 Odense
Læs mere om foredraget og køb billetter på Words hjemmeside.
Læs mere om SPROGENSE, og tilmeld dig nyhedsbrevet på SPROGENSEs hjemmeside.
Sammen med Klog på Sprog på DR P1 har Dansk Sprognævn kåret fedtemøg som årets ord 2024.
Fedtemøg blev kåret som det ord der bedst karakteriserer 2024.
Kåringen fandt sted ved en liveudsendelse af Klog på Sprog på Sct. Knuds Gymnasium i Odense.
Juryen bestod af direktør Thomas Hestbæk Andersen fra Dansk Sprognævn, redaktør Andrea Alberte Stengaard, som repræsenterer Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, vært på ’Klog på Sprog’ Adrian Hughes, politiker og kommunikationsmedarbejder Sarah Glerup Kristensen, og sangerinde, politiker m.m. Katrine Tabita Daugaard Christensen.
Ordet blev udvalgt på baggrund af de mange kandidater der den seneste måned er blevet indsendt af danskerne. I år har danskerne indstillet ca. 150 forskellige ord til Dansk Sprognævn.
Andre kandidater til årets ord var bl.a. abdikation, fedtemøg og prompte.
I sidste ende vandt fedtemøg titlen som årets ord og skriver sig dermed ind ved siden af ChatGPT (2023), Kyiv (2022), coronapas (2021) og samfundssind (2020).
Du kan høre udsendelsen på Klog på Sprogs hjemmeside.