Dansk Sprognævn er løbende på jagt efter nye slangkandidater til Slangordbogen. Siden 2023 har Sprognævnet nemlig samarbejdet med Slangordbogens redaktør, Torben Christiansen, om at registrere og beskrive slangudtryk i det danske sprog.

Slangudtryk kan være svære at få fat i, og derfor søsatte Sprognævnet et pilotprojekt på Frederikssund Gymnasium og Vordingborg Gymnasium. Her har gymnasielærere spurgt deres elever hvilke slangudtryk de har hørt for nylig, hvad disse udtryk betyder, og hvordan eleverne ville bruge udtrykkene i en sætning.

Det har kastet i alt 131 forskellige slangudtryk af sig, og 19 af dem er nu blevet optaget i Slangordbogen.

Blandt de nye slangudtryk som er indsamlet fra gymnasieeleverne, er bl.a.:

• cooked: fortabt, havnet i en håbløs situation
• despawne: gå sin vej
• mumme: (om mad) lækker, velsmagende
• pookie: kærlig betegnelse for en person

Næste skridt er nu at brede indsamlingen af slangudtryk ud så vi kan få slang fra hele landets gymnasier.

Så er du gymnasielærer, og har du og din gymnasieklasse lyst til at medvirke, så skriv til Johanne Niclasen Mortensen på [email protected].

122 slangudtryk fra realityserien Ex on the Beach kommer i Slangordbogen

Siden 2023 har Dansk Sprognævn samarbejdet med Slangordbogen, der redigeres af Torben Christiansen. Samarbejdet indebærer bl.a. at Sprognævnet leverer nye slangudtryk til Slangordbogen og bidrager til datering af ord og udtryk, dvs. de årstal hvor vi første gang har registreret at ordene er blevet brugt i dansk.

Som led i dette samarbejde har Dansk Sprognævn nu bidraget med 122 slangudtryk fra realityprogrammet Ex on the Beach til Slangordbogen. Heriblandt:

• Girlcode: uskrevne regler for at piger holder sig fra andre pigers fyre
• Hælde fløde ud: give komplimenter
• Shots fired: markering af at et verbalt angreb er blevet foretaget
• Grinde: at danse tæt op ad en anden
• Chicks before dicks: veninder skal prioriteres før mandlige bekendtskaber/kærester el.lign.

Udtrykkene vil være med i den næste opdatering af Slangordbogen.

Dansk Sprognævn arbejder med slang fordi det er en vigtig del af ordforrådet i dansk talesprog, som dog kan være vanskeligt at undersøge.

Slangordbogen findes digitalt som en app med 12.000 opslagsord, 5.000 udtryk og 17.100 definitioner (jf. seneste opdatering i 2022) og afspejler således omfattende dele af det danske sprog.

Du kan læse mere om Slangordbogen på ordbogens hjemmeside.

Dansk Sprognævn har modtaget støtte fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal på 2 millioner kroner samt Skibsreder Carsten Brebøls Almennyttige Fond på 200.000 kroner til projektet Ordsamlingen.dk. Projektet har til formål at digitalisere og offentliggøre Dansk Sprognævns ordsamling, som er den største arkiverede samling af danske ord i brug.

Projektet repræsenterer både en fremtidssikring af væsentlig kulturarv, en tilgængeliggørelse af dansk sproghistorie for alle interesserede og et væsentligt bidrag til den danske forskningsinfrastruktur.

Dansk Sprognævn har siden sin oprettelse i 1955 indsamlet nye ord og ordforbindelser, og i dag rummer Sprognævnets ordsamling ca. 1,1 mio. ordsedler fordelt på ca. 475.000 forskellige ord. Hver ordseddel angiver ikke blot det enkelte ord, men også et autentisk tekststykke, som viser ordet i brug og indikerer dets betydning.

I Dansk Sprognævns ordsamling kan man finde mange ord som ikke er opført i nogen danske ordbøger, bl.a. blækspruttepædagogik (1990), dummernikkeautoritet (1994), ferielængslende (1973), onkelmorfar (2001), skærmdansk (1982) og uræsonabelhed (1997).

Digitaliseringen vil give alle mulighed for at søge i denne omfattende og enestående samling af danske sprogbrugseksempler. Projektet vil også give forskere uden for Dansk Sprognævn mulighed for at bedrive sprogvidenskabelig forskning på baggrund af fund i ordsamlingen. Derved kan samarbejdet med fx leksikografer fra de andre nordiske lande styrkes. Således kommer digitaliseringen og udstillingen af ordsamlingen til at sikre væsentlig og unik dansk kulturarv og at bidrage til forskningsinfrastrukturen i dansk sprog, både til strategisk forskning i og udvikling af sprogteknologi og til den frie grundforskning.

Ved projektets afslutning (forventet i 2026) bliver det muligt for alle at tilgå den komplette ordsamling på hjemmesiden ordsamlingen.dk.

Arbejdet med projektet Ordsamlingen.dk starter nu og vil fortsætte de kommende år.

Kontakt

Projektkoordinator: videnskabelig kommunikationskoordinator Johanne Niclasen Mortensen, [email protected]

Projektleder: direktør Thomas Hestbæk Andersen, [email protected]

Årets første nummer af Nyt fra Sprognævnet er et temanummer om Retskrivningsordbogens 5. udgave.

Den 18. november udgav Dansk Sprognævn 5. udgave af Retskrivningsordbogen. Dette nummer af Nyt fra Sprognævnet indeholder en række artikler der beskriver det arbejde der ligger bag redigeringen af ordbogen, og hvilke faglige overvejelser der ligger bag.

Læs Nyt fra Sprognævnet som pdf her.

NB: Hvis du bruger Chrome, anbefaler vi at du downloader pdf'en og læser den i fx Adobe Acrobat Reader.

Artiklerne

Skriftsprogets referencemeter – et forord

Læs direktør Thomas Hestbæk Andersens forord til årets første nummer af Nyt fra Sprognævnet.

Oversigt over indhold og ændringer

Denne oversigt indeholder en gennemgang af de væsentligste ændringer i Retskrivningsordbogens 5. udgave.

Adverbielt -t

I Retskrivningsordbogens 5. udgave er der foretaget en række ændringer i reglerne om adverbielt -t.

Abbed, hårtrukken og mundret. Betydningsoplysninger i Retskrivningsordbogen 4 og 5

Hvilke ord i Retskrivningsordbogen er opført med betydningsangivelser, og hvorfor?

Afholdskvinde, ankerkvinde og redningskvinde – hvorfor skal sådanne ord være i Retskrivningsordbogen?

Læs om overvejelserne bag beslutningen om at tilføje Retskrivningsordbogen en række ord der slutter på -kvinde.

Ændringer i § 31-35 i retskrivningsreglerne og i opslagsord som disse paragraffer omhandler

I Retskrivningsordbogens 5. udgave er der foretaget en række ændringer i § 31-35. Disse ændringer omfatter også nogle af de opslagsord som disse paragraffer omhandler.

Normændringer på enkeltordsniveau

I opslagsdelen af 5. udgave af Retskrivningsordbogen er der foretaget en række normændringer af ikkeprincipiel karakter.

Pronomener i Retskrivningsordbogen

I denne artikel præsenteres de normændringer i 5. udgave af Retskrivningsordbogen der angår pronomenerne, samt baggrunden for dem.

Om ordbogens opbygning

I artiklen udlægges nogle af principperne for ordningen af ordstoffet i Retskrivningsordbogen.

Den digitale udgave af Retskrivningsordbogen

I denne artikel præsenteres den digitale udgave af Retskrivningsordbogen og dens nye funktionaliteter samt forskellene i forhold til den trykte ordbog.

Spørgsmål og svar

Som altid indeholder Nyt fra Sprognævnet svar på sprogbrugernes spørgsmål om sproget. Dette nummer indeholder et svar om ordet en propel/en propeller.

Praktiske informationer

Nyt fra Sprognævnet udkommer 2-3 gange om året, og tidsskriftet giver et indblik i Dansk Sprognævns projekter, overvejelser og opgaver.

Du kan tilmelde dig ved at sende en e-mail til [email protected]. Så får du en e-mail hver gang tidsskriftet udkommer.

Hvis du senere vil afmelde, sender du en e-mail til [email protected].

Læs tidligere numre af Nyt fra Sprognævnet.

Lørdag den 1. februar kan du komme til foredrag med seniorforsker ved Dansk Sprognævn Marianne Rathje, som vil fortælle om udvikling i sproget. Foredraget finder sted på festivalen Word i Odense.

Marianne Rathje er seniorforsker ved Dansk Sprognævn og har bl.a. arbejdet med generationssprog, sprog på sociale medier samt bandeord. Hendes aktuelle forskningsområder er aggressiv sprogbrug, sprog og køn/kønsneutralitet samt sproglig korrekthed i uddannelsessystemet og i medierne.

I dette foredrag kan du høre Marianne Rathje fortælle om alt fra SoMe-sprog og emojis til engelske låneord og groft sprog.

Foredraget afholdes i et samarbejde mellem Word Festival og SPROGENSE.

Om Word Festival

Word Festival hylder ord med op mod 150 oplæg, debatter, samtaler og oplæsninger på kulturscener i Odense centrum såsom Odeon, Koncerthuset, Brandts, Kulturmaskinen og Teater Momentum.

Festivalen finder sted den 31. januar til og med den 2. februar 2025.

Om SPROGENSE

SPROGENSE er en folkelig og faglig festival der finder sted i Bogense på Nordfyn. Festivalen arrangeres i et samarbejde mellem Dansk Sprognævn og Nordfyns Erhverv & Turisme og har siden sin begyndelse i 2021 været et samlingssted for alt der handler om sprog.

Næste SPROGENSE finder sted den første weekend i maj 2025. Byen vil summe af store og små bogstaver, ord, leg, læring, samtaler, digte, taler, dialekter, udstillinger, aktiviteter, interaktioner, emojis, sjov, sprogteknologi, musik og underholdning. På festivalen har alle mulighed for at komme til orde samt bruge og lege med sproget på mange forskellige måder. Ordet og sproget vil således være omdrejningspunktet i alle aktiviteter, udstillinger, debatter, foredrag og underholdningsindslag.

Praktisk

Dato: Lørdag den 1. februar

Tidspunkt: 12.30

Sted: Rosenbækhuset Kulturmaskinen, Rosenbæk Torv 30, 5000 Odense

Læs mere om foredraget og køb billetter på Words hjemmeside.

Læs mere om SPROGENSE, og tilmeld dig nyhedsbrevet på SPROGENSEs hjemmeside.

Sammen med Klog på Sprog på DR P1 har Dansk Sprognævn kåret fedtemøg som årets ord 2024.

Fedtemøg blev kåret som det ord der bedst karakteriserer 2024.

Kåringen fandt sted ved en liveudsendelse af Klog på Sprog på Sct. Knuds Gymnasium i Odense.

Juryen bestod af direktør Thomas Hestbæk Andersen fra Dansk Sprognævn, redaktør Andrea Alberte Stengaard, som repræsenterer Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, vært på ’Klog på Sprog’ Adrian Hughes, politiker og kommunikationsmedarbejder Sarah Glerup Kristensen, og sangerinde, politiker m.m. Katrine Tabita Daugaard Christensen.

Ordet blev udvalgt på baggrund af de mange kandidater der den seneste måned er blevet indsendt af danskerne. I år har danskerne indstillet ca. 150 forskellige ord til Dansk Sprognævn.

Andre kandidater til årets ord var bl.a. abdikation, fedtemøg og prompte.

I sidste ende vandt fedtemøg titlen som årets ord og skriver sig dermed ind ved siden af ChatGPT (2023), Kyiv (2022), coronapas (2021) og samfundssind (2020).

Du kan høre udsendelsen på Klog på Sprogs hjemmeside.

I nummer 66 af Nydanske Sprogstudier kan du læse nogle af de seneste undersøgelser i dansk sprog. NyS 66 indeholder 6 artikler der bl.a. beskæftiger sig med fonetiske transskriptioner af dansk og effekten af hjælpemidler til ordblinde børn.

Indholdet i NyS 66:

• Alice Juel Jacobsen & Gorm Larsen: ”Magt og anerkendelse i dialogdispositivet”
• Anna Steenberg Gellert, Dorthe Klint Petersen, Ina Borstrøm, Mads Poulsen & Carsten Elbro: ”Tidlig indsats mod ordblindhed – en effektundersøgelse med elever i 1. klasse”
• Katrine Rosendal Ehlers: ”Sin og deres med flertalsantecedenter i KorpusDK”
• Oliver Rix Johannsen: ”Invers kasusattraktion i dansk, norsk og svensk”
• Christophe Zerakitsky Vies & Nicolai Pharao: ”En høj, en lav? En stigning, et fald? En undersøgelse af ændringer i det næstvedske trykgruppemønster”
• Rasmus Puggaard-Rode: ”International og dansk praksis i notationen af lukkelyde”

NyS, Nydanske Sprogstudier, er et bredt og varieret onlinetidsskrift om sprog og sprogvidenskab som udkommer gratis på www.nys.dk. Tidsskriftet beskæftiger sig med de nyeste undersøgelser af dansk sprog og med udviklingen af sprogteori.

Tilmeld dig NyS på tidsskriftets hjemmeside, og få besked når næste nummer udkommer.

Grammatik i 1800-tallet som nøgle til moderne normproblemer.

Eva Skafte Jensen og Jørgen Schack (red.)

Når man læser gamle tekster, for eksempel fra 1800-tallet, giver det tit en oplevelse af gammel­dags sprog. Det er ikke kun ordforrådet og stave­måderne der virker gammeldags, det gør gramma­tikken også. Denne bog handler om hvordan en række grammatiske fænomener har været under for­andring i de seneste 200 år, og hvordan foran­dringerne enten har resulteret i at det gamle helt er væk, eller har resulteret i mere end én korrekt måde at udtrykke tingene på.

Formålet med bogen er dels at give en indsigt i hvor­­dan vi i dag er kommet til en situation med flere grammatiske muligheder, dels at give en ind­sigt i hvordan grammatik forandrer sig ligesom alle andre dele af dansk sprog (udtale, ordenes betyd­ning osv.). Eksempler som større end jeg hhv. stør­re end mig og et frossent kyllingelår hhv. et frosset kyllingelår er at finde i bogen.

For 200 år siden var det helt almindeligt at bøje ver­berne i ental og flertal, for eksempel jeg gik (ental), vi ginge (flertal). I mellemtiden er vi holdt op med at lave denne skelnen, og dermed er der ingen tvivl om hvordan verbet skal bøjes. Men i andre tilfælde lever det gamle videre ved siden af det nye. Man kan både sige og skrive en virkelig imponeren­de forestilling og en virkeligt imponerende forestil­ling; begge dele er korrekt. Virkelig uden -t er i denne sammenhæng det gamle, formen med -t det nye.

Artiklerne i bogen er skrevet af forskere fra Dansk Sprognævn og fra universiteter i Danmark, Norge og Sverige.

Bogen henvender sig primært til sprog­forskere og studerende ved sprogfagene på universitetet og andre højere læreanstalter. Men også andre med interesse for sprog vil kunne have gavn og glæde af bogen.

Udgivelsesdato: 12. december 2024
ISBN: 978-87-89410-91-3
Dansk Sprognævns skrifter 54
ISSN: 0415-0155
Sider: 302
Vejledende pris: 299 kr. inkl. moms
Bogen kan købes hos boghandleren

Kontakt

Eva Skafte Jensen
mobil: 33 74 74 19
mail: [email protected]

Jørgen Schack
mobil: 33 74 74 21
mail: [email protected]

Forlagskontakt

Kirsten Lindø Dolberg-Møller
mobil: 33 74 74 17
mail: [email protected]

Indhold

”Mange grublende Dage ere gaaede forud”

Rapport fra et forskningsprojekt
Af Eva Skafte Jensen & Jørgen Schack

Det- och att-satser i svenskan

Af Lars-Olof Delsing & David Petersson

Et mærkeligt modalverbum

Om gide fra middelalderen til moderne dansk
Af Sune Gregersen

De stærke som blev til de svage

Om stærkt- og svagtbøjede verber i 1800-tallet og om udviklingen fra stærk til svag bøjning
Af Anna Sofie Hartling

”I Enge ganger en Ungersvend ...”

Der eller ikke der i situativkonstruktionernes historie i dansk
Af Henrik Jørgensen & Michael Nguyen

Danske pannekakesetninger i diakront perspektiv

Af Anu Laanemets & Hans-Olav Enger

Hvad for en konstruktion handler artiklen om?

Hvad for-konstruktionen i synkron og diakron belysning
Af Michael Nguyen

Frit indirekte objekt ved købe i Danmarks Breve

En pilotundersøgelse af sammenhæng mellem recipientudtryk og sproghandlingsramme
Af Peter Juul Nielsen

Kasus i sideordninger og sammenligninger i nørrejysk, sjællandsk og ældre københavnsk

Af Karen Margrethe Pedersen

Pluralisendelsens endeligt

Den sidste tid med numerusbøjning af finitte verber i dansk skriftsprog fra ca. 1870 til ca. 1900
Af Kathrine Thisted Petersen

”Ved at spise af Kundskabens Frugt kom Differentsen mellem Godt og Ondt ind”

Historien om en sprogrigtighedsregels storhed og fald
Af Jørgen Schack

Kulturministeren har beskikket medlemmerne af Dansk Sprognævns repræsentantskab for perioden 2025-2028.

Medlemmerne i repræsentantskabet repræsenterer forskellige institutioner og sammenslutninger som arbejder med det danske sprog, fx Justits-, Kultur- og Børne- og Undervisningsministeriet, universiteterne, radio og tv samt lærernes, journalisternes, forfatternes og skuespillernes foreninger.

Se repræsentanskabets medlemmer herunder.

Du kan læse mere om repræsentantskabets arbejde her.

Videnskabelig assistent Oliver Rix Johannsen har modtaget bevilling fra Danmarks Frie Forskningsfond til ph.d.-projektet Hjælpeverbumsselektion og perfektive tempora i dansk, som han fra januar 2026 skal forske i ved Dansk Sprognævn.

Oliver Rix Johannsen har været ansat som videnskabelig assistent ved Dansk Sprognævn siden september 2023 og har bl.a. bidraget til arbejdet med Retskrivningsordbogens 5. udgave. Fra januar 2026 overgår han til at være ph.d.-stipendiat med forventet afslutning i 2028.

Resumé af projektet

Projektet er en undersøgelse af brugen af hjælpeverber i dansk. I dansk dannes perfektum (førnutid, førdatid, førfremtid og datids førfremtid) ved hjælp af et hjælpeverbum (en form af ’have’ eller ’være’) og et hovedverbum, fx ’hun har sovet’. Generelt følger valget af hjælpeverbum visse grammatiske regler: Intransitive verber, dvs. verber der ikke har et objekt, som betegner overgang fra en tilstand til en anden, danner perfektum med ’være’, fx ’han er ankommet’. Omvendt danner intransitive verber der ikke betegner overgang, perfektum med ’have’, fx ’hun har sovet’. Der er altså variation, men ikke fri variation: Sætninger som ’han har ankommet’ og ’hun er sovet’ er ugrammatiske i dansk.

Alligevel er reglerne for valg af hjælpeverbum ikke uden undtagelser, og nyere undersøgelser indikerer at ’have’ trænger frem på bekostning af ’være’. Selvom hjælpeverbumsselektion har været genstand for betydelig forskningsmæssig interesse siden 1970’erne, skorter det på empiriske undersøgelser af forholdene i dansk.

Projektet er derfor netop en empirisk undersøgelse, bl.a. mhp. at vurdere om de eksisterende beskrivelser og regler er dækkende. Undersøgelsen tilrettelægges som en diakron, korpuslingvistisk undersøgelse, idet der undersøges tekster fra to forskellige perioder – tekster fra omkring år 1900 og tekster fra efter år 2000 – for bl.a. at afdække eventuelle ændringer i brugen af hjælpeverber over tid.

Læs pressemeddelelsen fra Danmarks Frie Forskningsfond her.