Hvor mange ord fra engelsk?

Af Pia Jarvad, trykt i Politiken, Bøger, s. 4, 17.11.2001.

I Politiken 12.11.2001 er der i artiklen af Katrine Nielsen Jensen om “Tabet af det danske sprog” en fejl som er gået igen ved flere lejligheder både [her] i avisen og i andre medier. Inden den ophøjes til sandheden, vil jeg korrigere:

I Retskrivningsordbogens 3. udgave er der optaget ca. 1.000 nye ord, MEN det er forkert at de 800 er fra engelsk. Retskrivningsordbogen er ikke optalt med hensyn til hvor ordene kommer fra, men ordbogen afspejler den almindelige udvikling i ordforrådet, som er at mellem ca. 60 og 90 % af nye ord er lavet af danske elementer. Det skulle så give mellem 100 og 400 ord fra engelsk og andre sprog i den nye Retskrivningsordbog. Og det er jo et lidt andet tal. Der er betydelige problemer i det at tælle ord fra andre sprog for det er ikke altid klart om et ord er lånt eller ej.

Ordet baby har vi lånt fra engelsk kort før 1900, og det må derfor tælles som et låneord. Men skal babysvømning (med i Retskrivningsordbogen 2001) tælles som lån fra engelsk eller er det en dansk orddannelse? Og hvordan tælles babylift, som helt sikkert er en dansk dannelse? Det findes nemlig ikke i engelsk, der hedder det carry cot. Når man låner et ord fra et andet sprog, akklimatiseres det og bliver brugt på lige fod med sprogets øvrige gloser. I en optælling skal man så tage stilling til om fx web repræsenterer et låneord i alle de sammensætninger det indgår i eller ej: webadresse, webbrowser, webcrawler, webgirl, webhotel, weblæser, webmoster, webserver, webshopping, webside, website, websted – disse ord er en skøn blanding af nye og gamle låneord, og danske ord. Retskrivningsordbogen medtager et lille udvalg: web, webmaster, website, websted.

På basis af min ordbog Nye Ord. Ordbog over nye ord i dansk 1955-98, 1999, har jeg lavet optællinger af ordene ud fra deres oprindelse – og med de forbehold som er nævnt før, kommer jeg til denne fordeling:

Disse tal kan manipuleres på flere måder, fx kan man lægge vægten på danskheden og de danske orddannelsesmåder og dermed regne hybrider, pseudolån, betydnings- og oversættelseslån sammen med de danske dannelser. Så får man som resultat at blandt de nye ord i denne periode er der 82 % nye ord dannet i dansk af danske elementer, mens kun 18 % kommer direkte udefra, hvoraf yderligere kun 13 % er fra engelsk. Man kan også se på tallene som udtryk for den massive påvirkning som kommer udefra: Så lægger man hybriderne, pseudolånene, betydnings- og oversættelseslånene sammen med lån fra andre sprog og får resultatet at 43 % af ordstoffet er dannet eller inspireret udefra, og af dette er der hele 38 % fra engelsk; og kun 57 % af de nye ord er dannet herhjemme.

Pia Jarvad er seniorforsker ved Dansk Sprognævn