Spring navigation over
Forside/Nyheder og arrangementer/Nydanske Sprogstudier 69 er netop udkommet

3.7.2026

Nydanske Sprogstudier 69 er netop udkommet

Forside/Nyheder og arrangementer/Nydanske Sprogstudier 69 er netop udkommet

I nummer 69 af Nydanske Sprogstudier kan du læse forskningsartikler om tegnsætning samt anmeldelser af sprogvidenskabelige bogudgivelser.

Nummeret indeholder 3 artikler som alle sammen fokuserer på forskellige aspekter af tegnsætning. Den første artikel handler om bindestregens funktion i konstruktioner som ”søn- og helligdage”; en anden gennemgår Retskrivningsordbogens regler for tegnsætning med forslag til forbedringer; og den tredje illustrerer forskellig brug af apostrof i dialektlitteraturen.

Endvidere kan man danne sig et billede af to ret så forskellige videnskabelige bogudgivelser: en bog om bogstav-lyd-relationer i dansk og et leksikon med arabiske ord på dansk.

NyS 62 indeholder følgende artikler:

  • Michael Nguyen og Peter Juel Henrichsen: ”Binde- og skurkestreger: om stregen som materiel vikar i danske konjunktionalfraser”
  • Michael Nguyen: ”En kritisk og konstruktiv gennemgang af tegnsætningsreglerne i Retskrivningsordbogen
  • Inger Schoonderbeek Hansen: ”Apostrof i dialektlitteraturen”
  • Martin Hauerberg & Trine Gandil: ”Anmeldelse af Christian Becker-Christensen: Bogstavernes Lyde og Lydenes Bogstaver: en bog om bogstav-lyd-relationer i dansk
  • Aymeric Daval-Markussen: ”Anmeldelse af Jakob Skovgaard-Petersen: Lille leksikon med arabiske ord på dansk

NySNydanske Sprogstudier, er et bredt og varieret tidsskrift om sprog og sprogvidenskab som udkommer gratis online på Tidsskrift.dk.

Tidsskriftet beskæftiger sig med de nyeste undersøgelser af dansk sprog og om udviklingen af sprogteori.