Farlige ord: -inder, -tricer og -øser mv. Om substantiver med feminine afledningsendelser i Retskrivningsordbogen

I 1962 fastslog Dansk Sygeplejeråd at ”en udøver af sygeplejegerningen er en sygeplejerske, uanset køn” (Jarvad 1995: 50). I dag, 64 år senere, er det ukontroversielt for de fleste at også mænd kan være sygeplejersker.

Men da Dansk Sygeplejeråd fremsatte sit forslag om at bruge denne titulatur for begge køn, var det langtfra ukontroversielt. I 1961 bemærkede den daværende formand for Dansk Sprognævn, Paul Diderichsen, følgende i et brev fra Sprognævnet til Indenrigsministeriet: ”Det er hidtil uset at den fælles titel er et ord som klart udtrykker hunkøn, og det er derfor i strid med almindelig dansk sprogbrug når sygeplejerske bruges om mænd, specielt må tiltaleformen hr. sygeplejerske virke burlesk” (citeret efter Jarvad 2014: 219). Brugen af et ord med endelsen ‑ske om både kvinder og mænd er da også et enestående eksempel, og den nyere brug af sygeplejerske om også mandlige udøvere af faget er ekstra interessant fordi den opstod i en tid hvor brugen af endelser som udtrykker hunkøn, var under hastig afvikling.

Ord med feminine endelser i Retskrivningsordbogen

I den seneste udgave af Retskrivningsordbogen (herefter: RO 2025) finder man knap 100 ord der er forsynet med en endelse som angiver at den person eller (i sjældne tilfælde) det dyr som ordet betegner, er af hunkøn (om de enkelte endelsers etymologi, se Rathje & Isen 2024).

Ord med endelsen -inde

Størsteparten af ordene med feminine endelser, i alt 49, ender på ‑inde. En del af disse ord er stadig almindelige og vistnok upåfaldende for de fleste sprogbrugere, fx elskerinde, grevinde, heltinde, svigerinde, veninde, værtinde. Andre bruges stadig i et vist omfang, nok især af de lidt ældre sprogbrugere, bl.a. betegnelser for udøvere af visse kunstneriske professioner, fx sangerinde og skuespillerinde. Rathje & Isen (2024) har undersøgt sprogbrugernes holdninger til ordene lærerinde, skuespillerinde, sangerinde og veninde, og det viser sig, ikke overraskende, at undersøgelsens unge respondenter (18-30 år) har en mere negativ holdning til disse ord end de ældre respondenter (61-70 år). Ordet veninde adskiller sig i øvrigt fra lærerinde, skuespillerinde og sangerinde på ét bestemt punkt; det lader nemlig til at ”et afgørende aspekt i forbindelse med om man bruger ordparret ven/veninde, ikke nødvendigvis har med køn at gøre, men med hvilken relation man har til hinanden” (Rathje & Isen 2024: 17). Brugen af veninde afspejler altså, i modsætning til brugen af fx skuespillerinde, ikke nødvendigvis udelukkende referentens køn, men kan også afspejle graden af intimitet i en relation: Veninde er for nogle unge mere intimt (dvs. udtrykker en højere grad af nærhed) end ven.

Enkelte af ordene på ‑inde kan i dag virke noget bedagede fordi de tilsvarende ord uden endelsen ‑inde stort set er blevet enerådende, fx bestyrerinde > bestyrer, eller fordi kvinder ikke længere omtales og tituleres ud fra deres ægtemænds profession eller position i samfundet, fx konsulinde, pastorinde. I historiske kontekster fungerer altmodisch klingende ord som de sidstnævnte selvfølgelig stadig glimrende; hvem husker ikke konsulinde Holm fra Matador? Tilbage har vi en lille gruppe ord som betegner kvindelige skikkelser fra litteraturen og kulturhistorien, fx hyrdinde, præstinde, vestalinde. Sådanne kulturhistorisk vigtige ord synes ikke at have nogen udløbsdato. Kønnet er her væsentligt, og i et tilfælde som vestalinde (en præstinde i antikkens Rom; i overført betydning: kysk kvinde) findes der ikke noget leksikalsk mandligt modstykke. En tilsvarende langtidsholdbarhed er kendetegnende for visse ord i de følgende grupper.

Ord med endelsen -ske

Den næststørste gruppe af ord med feminine afledningsendelser er ordene på ‑ske. Dem er der 25 af i RO 2025. Kun enkelte af dem er stadig gængse, nemlig sundhedsplejerske, sygeplejerske (med sammensætninger som afdelingssygeplejerske og skolesundhedsplejerske) og – i nogen grad – syerske. Resten af ordene på ‑ske vil de fleste nok opfatte som gammeldags, og da der ikke er tale om kulturhistorisk vigtige ord (a la præstinde ovenfor), kunne de nok undværes i en ordbog som primært skal beskrive ”rigssprogets almindelige ordforråd”. Det gælder ord som fx indehaverske, kassererske, naboerske, tiggerske.

Ord med endelserne ‑esse, ‑ette, ‑ine, ‑isse, ‑trice og ‑øse

De sidste ca. 25 ord med feminine afledningsendelser i RO 2025 er ord som ender på ‑esse, ‑ette, ‑ine, ‑isse, ‑trice og ‑øse. Ordene på ‑esse er i det store og hele stadig levende; det gælder fx titler som prinsesse og komtesse og professionsbetegnelsen stewardesse. Et enkelt ord er i ordbogen forsynet med brugs­markøren ”ældre”, nemlig maitresse (elskerinde).

-ette

Af ordbogens fire ord på ‑ette er kun brunette stadig forholdsvis almindeligt. Ordet er som bekendt modstykket til blondine (se nedenfor), men har ikke samme kedelige bibetydninger som det sidstnævnte ord kan have (jf. Den Danske Ordbog: ”kvinde med naturligt lyst hår eller med afbleget hår – forbindes ofte med ungdom og skønhed, med seksualitet eller med dumhed).” De resterende tre ord, kokette (letlevende ung kvinde), soubrette (ung, slagfærdig kammerpige i et teaterstykke e.l.) og suffragette (engelsk kvindesagsforkæmper fra begyndelsen af 1900-tallet) er enten historiske eller litterære. Et enkelt ord ender på -let, som egentlig er en engelsk diminutivendelse, nemlig starlet (ung skuespillerinde som er kendt for sit gode udseende snarere end sit skuespillertalent). Det er sigende for det traditionelle kvindesyn at dette og flere andre ord med en nedsættende valør ikke har noget mandligt modstykke.

-trice

Ordene på ‑trice er for størstedelens vedkommende både sjældne og forældede, fx aktrice (skuespiller­inde, markeret som ”ældre”), defektrice (ældre betegnelse for en kvindelig apoteksassistent). Ord som ekspeditrice og servitrice kan stadig høres hos ældre sprogbrugere. I de allerfineste kredse kan man endnu skelne mellem protektorer og protektricer, men i dag bruges protektor undertiden også om kvinder, selv kongelige kvinder.

-ine

Kun et par af ordene på ‑ine hører til det almindelige ordforråd, nemlig kusine og blondine. I jobannoncer kan man stadig støde på ordet piccoline, selv om det i mange år har været ulovligt at angive at der søges efter eller foretrækkes personer af et bestemt køn. Også studine bruges stadig i et vist omfang, men det har ofte en spøgende eller lidt kælen valør. Konkubine (elskerinde) er ligesom maitresse markeret som ”ældre”; begge bruges kun om historiske forhold. Ordet abonnine (kvindelig abonnent, især om ældre kvinde med sæsonkort til Tivoli) er født som et spøgende ord.

-isse

Ordbogens to ord på -isse, abbedisse og diakonisse, er sjældne, men lever i bedste velgående. I tilfældet abbedisse (forstanderinde for et nonnekloster) er kønnet jo nok så væsentligt. Diakonisser kan i dag også kaldes diakoner ligesom deres mandlige kolleger, men det er så vidt vi kan skønne, stadig almindeligt at skelne sprogligt mellem kønnene i dette tilfælde.

-øse

Endelig er der ‑øserne. Dem er der fire af i RO 2025: intimmassøse, massøse, millionøse og suffløse. Ordene bruges stadig i et vist omfang; de to førstnævnte vel fordi kønnet her – ligesom i tilfældet elskerinde – kan spille en væsentlig rolle. I teaterkredse kan der stadig skelnes mellem sufflører og suffløser, men vistnok især i beskrivelser af lidt ældre forhold. Ordet millionøse (kvindelig millionær) er ifølge Den Danske Ordbog oprindelig en spøgende dannelse til millionær, i analogi med bl.a. massøse og suffløse, og i aviserne optræder det da også ofte i lettere spøgende omtaler af personer i film, tv og romaner, fx ”Den excentriske millionøse [Erna Hamilton] er en af mine yndlingskarakterer” (Berlingske 26.5.2019).

Ændringer fra 1955 til i dag

Som det er fremgået, er nogle af RO 2025’s ord med feminine afledningsendelser mere eller mindre forældede (og uden tydelig kulturhistorisk værdi), og de kunne derfor nok tages ud af ordbogen uden at mange ville savne dem. Det er dog ikke sådan at retskrivningsordbogsredaktører nærer modvilje mod at rydde op i afdelingen for ‑esser, ‑inder, ‑tricer osv. Det er faktisk sket løbende siden 1955, hvor Sprognævnet blev oprettet og overtog ansvaret for at redigere og udgive Retskrivningsordbogen. Retskrivnings­ordbogen fra 1955 (RO 1955), som var færdigredigeret da Sprognævnet overtog opgaven, indeholder et stort antal ord af den her omtalte type, og mange af dem er helt forældede i dag. Ca. 110 af disse ord optræder ikke i RO 2025. Langt de fleste (knap 100) af de udgåede ord ender på ‑inde og -ske.

-inde i RO 1955

Blandt de udgåede ord på -inde er der mange indbyggerbetegnelser og betegnelser for kvindelige medlemmer af forskellige folkeslag, fx finlænderinde, italienerinde, spanierinde; københavnerinde, pariserinde; jødinde, mulatinde. Pariserinde bruges stadig af og til, bl.a. i omtaler af personer i film mv., fx ”I en af sine seneste film, ’Gensynet’, spiller Deneuve en aldrende pariserinde, der lever livet” (Politiken 21.10.2018). Jødinde bruges ikke længere om nutidige forhold, men mange kender ordet fra litteraturen, fx jødinden (ikke jøden) Rebecca fra Walter Scotts roman Ivanhoe. Resten af de ovennævnte ord virker vel decideret gammeldags. Derudover drejer det sig mest om betegnelser for udøvere af forskellige professioner, fx damefrisørinde, telefonistinde, og betegnelser som angiver ægtemandens profession, fx generalinde, professorinde (jf. konsulinde og pastorinde ovenfor).

-ske i RO 1955

Størsteparten af de udgåede ord på -ske er professionsbetegnelser, fx bogholderske, ledvogterske, strikkerske. Af andre ord kan nævnes genboerske (jf. det omtrent lige så forældede naboerske i RO 2025), husejerske, landstrygerske, livsledsagerske. Kun det sidstnævnte ord bruges stadig i et vist omfang, vel fordi det her kan være væsentligt at fremhæve personens køn.

-ette, -ine, -trice og -øse i RO 1955

Tilbage blandt de udgåede ord har vi en lille håndfuld på -ette, -ine, -trice og -øse. Ordet pjerrette (kvindeligt modstykke til pjerrot, kvinde i pjerrotkostume) savner vel de færreste. Derimod kunne det emnemæssigt nærtbeslægtede kolumbine (munter ung kvindetype i den italienske maskekomedie) egentlig have samme ret til at blive stående i ordbogen som de andre sjældne, men langtidsholdbare kulturhistoriske ord der er nævnt ovenfor. Mange kender kolumbine brugt som proprium fra forestillinger i Tivolis pantomimeteater, hvor Kolumbine optræder som Harlekins kvindelige modstykke (og substantivet harlekin står faktisk i RO 2025). De udgåede ord på -trice og -øse er overvejende professionsbetegnelser, fx billettrice, restauratrice; brodøse, filmøse. Ifølge Ordbog over det danske Sprog (bind 4, 1922) er filmøse (filmskuespillerinde) især blevet brugt spøgende. Vi gætter på at det har haft omtrent samme valør som starlet har i dag.

En naturlig udvikling

Som det er fremgået, er der blevet luget grundigt ud i Retskrivningsordbogens inventar af ord med feminine afledningsendelser, og i den næste udgave af ordbogen vil der måske være færre end i den nuværende. De fleste sprogbrugere vil sikkert opfatte denne udvikling som naturlig – størsteparten af de ovennævnte ord på ‑inde, -ske osv. er jo gået af brug og hører derfor ikke hjemme i en ordbog hvis ordstof primært skal afspejle rigssprogets almindelige ordforråd (jf. ovenfor). Det er interessant at afviklingen af sådanne ord til fordel for en kønsneutral brug af de tilsvarende ordformer uden en feminin afledningsendelse (bestyrerinde > bestyrer osv.) finder sted samtidig med at vi sprogbrugere og/eller ordbøgerne indfører alternativer til en del af de personbetegnelser som ender på -mand, fx ophavskvinde som alternativ til ophavsmand. En del ord på ‑mand får derudover et kønsneutralt alternativ der ender på -person, og vi har i sådanne tilfælde tre muligheder ifølge Retskrivningsordbogen, fx talskvinde/talsmand/talsperson (læs mere om denne udvikling i Andersen 2024 og 2025, Kirchmeier 2021 og Rathje & Isen 2024).

Referencer

Andersen, Margrethe Heidemann (2024). ’Finanskvinde’, ’karrieremand’ og ’gerningsperson’. I: Nyt fra Sprognævnet 2024/1, s. 2-5.

Andersen, Margrethe Heidemann (2025). ’Afholdskvinde’, ’ankerkvinde’ og ’redningskvinde’ – hvorfor skal sådanne ord være i Retskrivningsordbogen? I: Nyt fra Sprognævnet 2025/1, s. 18-22.

Den Danske Ordbog: https://ny.ordnet.dk/ddo/.

Jarvad, Pia (1995). Nye ord - hvorfor og hvordan? Gyldendal, København.

Jarvad, Pia (2014). Spørg om sprog – 40 år i Sprognævnets tjeneste. Dansk Sprognævns skrifter 44. Dansk Sprognævn, København.

Kirchmeier, Sabine (2021). Ikke en kinapersons chance? Om sammensætninger med ‑mand, ‑kvinde og ‑person. I: Margrethe Heidemann Andersen & Eva Skafte Jensen (red.): Med fornøden agtelse. Festskrift til Jørgen Schack på 60-årsdagen 14. maj 2021. Dansk Sprognævns skrifter 52. Dansk Sprognævn, Bogense, s. 197-207.

Rathje, Marianne & Lea Elias Isen (2024). ’Sangerinde’, ’bedemand’ og ’forperson’. Holdninger til kønnede endelser i dansk. I: Nyt fra Sprognævnet 2024/3, s. 2-21.

RO 1955 = Retskrivningsordbog. Udgivet af Dansk Sprognævn. Gyldendal, København.

RO 2025 = Retskrivningsordbogen 5.1. Redigeret og udgivet af Dansk Sprognævn. ro.dsn.dk.