Farlige ord: Bøsse

Farlige ord, som denne serie handler om, er bl.a. ”farlige” fordi de skifter betydning. Fra én betydning til en anden – og nogle gange endda tilbage til en tidligere betydning. Man kan derfor blive i tvivl om hvad ordene betyder og signalerer på et givet tidspunkt: Er det et neutralt eller et nedsættende ord i øjeblikket? Det er ordet bøsse et godt eksempel på.

Bøsse kom ind i dansk i perioden 1100-1525 via nedertysk busse fra latin buxus, der betyder 'æske af buksbom', altså navnet på den grønne busk som tit står på kirkegårde (Etymologisk Ordbog). Siden 1700-tallet har bøsse også kunnet betyde ’gevær’, og bøsse i betydningen ’homoseksuel mand’ kan spores tilbage til 1855 (Ordbog over det danske Sprog (ODS)). Om ordet bøsse i æskebetydningen har noget med geværbetydningen at gøre, er svært at sige, men ordet kunne i hvert fald tidligere bruges om en beholder i en kartæske (nu stavet kardæske, jf. Retskrivningsordbogen), altså en beholder fyldt med kugler, også kaldt kartæskbøsse, hvor sprængladning og kugler lå (ODS). Så måske er der en sammenhæng. Til gengæld menes det at bøsse i geværbetydningen har været medvirkende til at bøsse blev en betegnelse brugt om homoseksuelle. Man skulle nemlig have associeret noget seksuelt med geværløbet hvori ladestokken indføres (ODS), og dermed sammenlignet den seksuelle akt mellem homoseksuelle mænd med indvendig rensning af et bøsseløb. Bøsse i den homoseksuelle betydning er muligvis forkortet af bøssemager, dvs. en der forhandler og reparerer skydevåben (ODS). Ordet bøssemager kunne da også tidligere bruges om en homoseksuel mand.

I dag står under ordet bøsse i Den Danske Ordbog den neutrale betydning ’homoseksuel mand’, men det fremgår også at ordet foruden den neutrale betydning kan ”bruges som skældsord til eller om en person uanset seksuel orientering”. Der er desuden tilføjet en advarsel i ordbogen: ”denne brug kan opleves som problematisk, fordi den bygger på stereotype fordomme om homoseksuelle mænd”. Advarslen blev tilføjet i januar 2021. Så er det ligefrem noget nyt at man skal være varsom med at bruge ordet bøsse? Det korte svar er nej. Allerede i Nudansk Ordbog fra 1953 står det anført at bøsse er et vulgært ord om en homoseksuel mand, og det samme står der i udgaven fra små 20 år senere (1972). ”Vulgært” var datidens signal om at det ikke regnedes for pænt sprog, dvs. uuddannet eller lavsocial sprogbrug. Men i samme ordbog endnu 20 år længere frem i tiden, dvs. fra 1993, er advarslen om det vulgære pludselig forsvundet: Her optræder bøsse bare som en neutral betegnelse: ’homoseksuel mand’. Hvordan kan det forklares?

Medlemmerne af den første forening af homoseksuelle i Danmark var så forsigtige at de valgte det undseelige navn Forbundet af 1948 – det var i sig selv dristigt overhovedet at oprette foreningen (Frost 1997). Det forsigtige navn Forbundet af 1948 blev i 1982 ændret til Landsforeningen for bøsser og lesbiske (i dag LGBT+ Danmark) (lex.dk), og navneændringen, der indeholder ordet bøsse i en neutral betydning, giver os et fingerpeg om at bøsse på dette tidspunkt ikke længere (kun) var et skældsord. Forud for dette, nemlig i 1971, var der sket det afgørende for den sproglige brug af bøsse at en anden seksualpolitisk forening til støtte for homoseksuelle var blevet dannet, og at personerne bag denne ønskede en mere aggressiv markedsføring og derfor kaldte foreningen Bøssernes Befrielsesfront efter amerikansk forbillede, Gay Liberation Front (lex.dk).

Men navnet Bøssernes Befrielsesfront er altså et tidligt eksempel på det man i dag kalder reclaiming (https://www.kb.dk/en/inspiration/copenhagen-pride/short-timeline), dvs. at man ”generobrer” nedsættende ord der bruges til udskamning, og giver dem en positiv værdi (igen) (jf. fx Christiansen & Rebouh 2017). På lex.dk mener man at rækkefølgen var omvendt:

Bøsse er oprindelig et nedsættende slangord for en mandlig homoseksuel […] Fra ca. 1970 fik bøsse gradvist en mere neutral eller positiv klang […] Dette afspejlede sig fx i den seksualpolitiske organisation Bøssernes Befrielsesfront. (lex.dk, opslaget ”bøsse”)

Hvad end den neutrale brug af bøsse eller oprettelsen af Bøssernes Befrielsesfront kom først, bekræftes den på det tidspunkt neutrale/positive måde at bruge bøsse på i bogen En strid om ord fra slutningen af 1990’erne (Frost 1997): ”nu (…) må selv de største skeptikere kapitulere: Man har renset skældsordet ”bøsse” for den negative klang, så det i dag [dvs. slutningen af 1990’erne] er det neutrale ord at bruge om en homoseksuel mand”.

I de danske aviser op igennem 1970’erne og 1980’erne kan man da også se ordet bøsse anvendt helt neutralt og ikke-nedsættende. Fx:

Bøsser har succes i samfundet. (Politiken 4.september 1977)

Sundhedsstyrelsen har bedt bøsser om at undgå at optræde som bloddonorer. (Politiken 6. juli 1983)

Bøssepriser. Torben Lund, MF for Socialdemokratiet, får årets positive pris på bøssernes og de lesbiskes internationale frigørelsesdag. (Politiken 21. juni 1984)

Fyring, chikane, kulde, hån, bagtalelse, udelukkelse. Fra flere bøsser i Skjern kommer den samme række af svar, når man spørger, hvad de frygter. (Ekstra Bladet 21. januar 1990).

Den neutrale/positive betydning som i 70’erne-90’erne kan aflæses i sprogbrugen i aviserne, i at den negative valør er fjernet i Nudansk Ordbog i 1990’erne, og at Frost (1997) erklærer bøsse for renset for den negative klang, udelukker dog ikke at bøsse i perioden stadig af nogle blev opfattet som et negativt ord. En læser skrev fx i 1972 i Information som reaktion på navnet Bøssernes Befrielsesfront at det er ”en halstarrig [sic] og meningsløs gerning at ville give et ord [bøsse], som i årtier har haft en odiøs klang, et nyt indhold.” (Frost 1997). Selvom man må sige at det faktisk mod denne læsers forventning i vid udstrækning lykkedes at give bøsse et neutralt indhold, er der i perioden dog også indicier på at bøsse stadig dengang af nogle opfattedes som et nedsættende ord – her om en forside på Ekstra Bladet der i 1998 omtalte skuespilleren Preben Kristensen således: ”TIL HOFBAL MED BØSSE-VEN”. Preben Kristensens manager udtalte derefter om episoden:

det er ordet 'bøsse', der krænker […] Havde I bare skrevet ’ven’ eller ’kæreste’. Han [Preben Kristensen] har det forfærdeligt med ordet 'bøsse'. (Ekstra Bladet 11. december 1998)

I øvrigt er det kendt indenfor forskningen i skældsord at hvorvidt et ord er fornærmende eller passende, i høj grad afhænger af pragmatiske forhold som konteksten, afsenderen, modtageren osv. (fx Jay 2009).

I dag oplyser Den Danske Ordbog som sagt at bøsse både kan være neutralt og bruges som skældsord. Det er altså ikke sådan længere at man kan påstå at bøsse er renset for den negative klang, som Frost skrev i 1997. Tværtimod mener nogle homoseksuelle – på linje med advarslen i Den Danske Ordbog – at man bør være forsigtig med at bruge ordet bøsse. Fx udtrykte en medvirkende i et radioprogram på Radio4 i 2020 dette synspunkt: Bøsse bliver brugt nedladende i sjov blandt unge mænd om kammerater der fx ikke kan drikke ret meget alkohol eller ikke kan sparke ordentligt til en fodbold. Ifølge ham bliver man i sådanne tilfælde kaldt bøsset, dvs. man lever ikke op til stereotype forestillinger om hvad det vil sige at være maskulin. Dette er et vidnesbyrd om at ordet bøsse altså i dag kan blive brugt som et skældsord, og der har ligeledes været en del diskussioner i medierne om ordet bøsse brugt i sportens verden til at betegne nogle der præsterer dårligt, eller til at psyke en sportsmodstander. Så bortset fra en pause i 1990’erne og måske i årtiet før og efter, hvor det af mange, herunder ordbøgerne, blev betegnet som neutralt, kan bøsse i dag altså – igen – være et betændt udtryk.

Et vidnesbyrd om udviklingen i opfattelsen af ordet bøsse, fra problematisk til neutralt til problematisk igen, har vi fra ballethistorikeren Erik Aschengreen, (1935-2023), som i 2020 skrev det følgende til den ene forfatter af denne artikel:

Det er ganske overraskende, som ordet har bevæget sig fra det ”vulgære” over det normale udtryk til igen i dag at nærme sig det ”betændte”. Jeg har selv gennemlevet hele forløbet. Da jeg var en yngre bøsse – i 1960' og 70'erne – drømte jeg ikke om at bruge det. Og min gamle mor fandt det meget ubehageligt. Så gik årene, og det blev det neutrale ord. Der blev i år [2020] lavet en portrætfilm om mig (”En Anden Verden”), og jeg fandt det helt naturligt at bruge ordet som en neutral karakteristik af mig selv. Men samtidig ved jeg godt, at det er ved at glide.¹

Som det ”farlige ord” bøsse er, kan man altså i dag ikke helt vide om ordet er et neutralt udtryk, eller om man skal være varsom med at bruge det. Men pilen peger nu om stunder nok mest i sidstnævnte retning.

Noter

¹ Oplyst i mail fra Erik Aschengreen 20.8.2020. Gengives med tilladelse til publicering (tilladelse givet 11.11.2021).

Referencer

Christiansen, Michael Ørtz & David Rebouh (2017): ”Feminister kalder sig selv 'ludere' og 'sluts': Vi tager magten fra patriarkatet”, dr.dk, 8. marts 2017, https://www.dr.dk/nyheder/indland/feminister-kalder-sig-selv-ludere-og-sluts-vi-tager-magten-fra-patriarkatet.

Frost, Pernille (1997): En strid om ord. Det politisk korrekte sprog, Fremad, København.

Jay, Timothy (2009). The Utility and Ubiquity of Taboo Words. Perspectives on Psychological Science, 4(2), 153-161.