Imperativ kan volde problemer i skriftsproget. Det gælder ikke mindst imperativformen for mange af de verber der er af engelsk oprindelse. Artiklen her handler om hvad det især er for nogle imperativformer der er problematiske, og hvordan vi forsøger at løse problemerne i Retskrivningsordbogen.
Imperativ er den latinske betegnelse for det vi på dansk kalder bydeform eller bydemåde. Den danske betegnelse er egentlig misvisende, for ganske vist kan man byde (beordre) nogen noget med imperativ, fx Løb! eller Kom! Men man kan også bruge formen til invitationer og tilladelser, fx Kom som du er!, Tag den med hjem! og Sæt dig hvor du vil. For den latinkyndige er den latinske betegnelse dog lige så misvisende, for imperativ stammer fra latin imperare, der betyder ’befale’. I artiklen her bruges den latinske betegnelse.
Reglerne for brugen af imperativ i dansk er på sin vis ret enkle: Som udgangspunkt fjerner man blot -e’et fra infinitivformen af verbet (også kaldet opslagsformen), altså fx -e fra skrive, hvorved imperativformen bliver skriv. I nogle tilfælde kan imperativ dog volde sprogbrugerne kvaler. Det gælder ikke mindst imperativ af verber med flere konsonanter lige før infinitiv-e’et, fx stemple og hamstre, der i imperativ skrives stempl og hamstr. Selvom det er korrekt at skrive sådan, virker disse imperativformer med professor Erik Hansens ord ”inderligt forkerte” (Hansen 1998: 73), og det får en del sprogbrugere til at ringe til Sprognævnets spørgetelefon for at få rådgivning om den korrekte skrivemåde – eller til simpelthen at danne ikkeknæsatte imperativformer som stempel og hamster1.
I Retskrivningsordbogens redaktion undersøger vi muligheden for at indføre imperativformerne som bøjningsformer under hvert verbum på opslagsplads i ordbogen for at komme sprogbrugerne i møde. I den forbindelse er vi blevet opmærksomme på at der er nogle af de verber der oprindeligt stammer fra engelsk, der efter de nugældende regler får en uhensigtsmæssig imperativform. I artiklen her vil jeg beskrive hvori det uhensigtsmæssige ligger, ligesom jeg på redaktionens vegne vil skitsere et forslag til en omformulering af reglerne.
Imperativ af engelske verber i Retskrivningsordbogen
Det er først i den udgave af Retskrivningsordbogen der udkom i 1986, at imperativ (under overskriften Bydemåde) beskrives eksplicit i retskrivningsreglerne, nærmere bestemt i § 30.1 og § 30.2. Disse regler tager dog ikke eksplicit højde for hvordan man danner imperativ af verber af engelsk oprindelse, formentlig fordi der endnu på dette tidspunkt har været relativt få engelske verber i dansk. Fra og med 2. udgave (fra 1996) er reglerne for brugen af imperativ gjort eksplicitte hvad angår engelske verber. I det der i dag hedder § 30.3, gøres det klart at ord fra engelsk principielt danner imperativ på samme måde som danske ord, dvs. ved at man fjerner infinitivendelsen -e og evt. den ene af to ens konsonanter, fx coach, drop, entertain og kidnap (af coache, droppe, entertaine og kidnappe).
Hvis ord der i stavelsen før infinitivendelsen har en enkelt vokal udtalt som en diftong2 eller som en lang vokal, er imperativ og infinitiv dog ens, fx: Fade langsomt ud! (ikke Fad langsomt ud!), Tape omslaget fast! (ikke Tap omslaget fast!) og Franchise i stedet for at købe! (ikke Franchis i stedet for at købe!). Dermed gives der et signal om hvordan ordene udtales, altså at udtalen ikke er den samme som i de tilsvarende substantiver et fad, en tap. Desuden præciseres det (i § 30.1) at verber hvortil der svarer et substantiv med dobbelt slutkonsonant, også skrives med dobbelt konsonant i imperativ. Man skal derfor skrive Grill selv din bøf (og ikke Gril selv din bøf) og Stress lidt af i ferien (og ikke Stres lidt af i ferien).
Da 4. udgave af Retskrivningsordbogen udkom i 2012, blev reglerne om imperativ af engelske lån udvidet med en passus om at verber der ender på -ce i infinitiv, har samme form i imperativ som i infinitiv: Outsource hele produktionen! (ikke Outsourc hele produktionen!) og Pierce ikke dig selv i næsen (ikke Pierc ikke dig selv i næsen!).
I 5. udgave af Retskrivningsordbogen, som udkom i november 2024, har vi lavet en tilføjelse til reglen om at ord der i stavelsen før infinitivendelsen har en enkelt vokal udtalt som diftong, har samme form i imperativ som i infinitiv. Denne tilføjelse går ud på at reglen også gælder hvis vokalen udtales som en lang vokal, altså fx Delete hele afsnittet før du gemmer (ikke Delet hele afsnittet før du gemmer).
Som det fremgår, har vi altså løbende udvidet og justeret reglerne for hvordan man danner imperativ af verber af engelsk oprindelse i dansk i de forskellige udgaver af Retskrivningsordbogen. Disse udvidelser og justeringer har dog ved nærmere eftersyn vist sig i enkelte tilfælde at føre til uhensigtsmæssige imperativformer, hvilket altså er baggrunden for artiklen her.
Imperativ i den kommende udgave af Retskrivningsordbogen
Som nævnt arbejder redaktionen af Retskrivningsordbogen på at undersøge om det er muligt at indføre imperativ ved alle verber i ordbogen. Det er ganske ukontroversielt for langt de fleste verbers vedkommende, selvom der vil være danske verber hvor imperativ af semantiske årsager er påfaldende, fx afhæng (af afhænge), eftermørkn (af eftermørkne) og forelig (af foreligge), men ikke umulig. Man kan nemlig ofte – hvis ikke altid – konstruere en kontekst i hvilken den umiddelbart sære imperativform kan bruges, fx en poetisk kontekst. Det samme gælder mange af de såkaldt deponente verber, altså verber som dages, flokkes, færdes, der har aktiv betydning, men passiv form (dvs. ender på -(e)s). Også her vil imperativ i mange tilfælde være i hvert fald teoretisk mulig, om end påfaldende, fx Færdes forsigtigt på skrænten. Som det fremgår af eksemplet, er imperativformen af de deponente verber lig med infinitivformen.
Imperativformen er også uproblematisk for mange af de engelske verbers vedkommende, fx book (af booke), groom (af groome) og loop (af loope). Også imperativformer som fade, hike og tape er som sådan uproblematiske idet vi her er nødt til at bevare det udlydende -e for at angive at ordene ikke skal udtales (eller forstås) som danske ord, ligesom imperativformen pierce (og ikke pierc) er nødvendig fordi vi ellers nemt kunne komme til at kløjes i udtalen.
Der hvor problemerne opstår, er ved visse af de engelske verber der i stavelsen før infinitivendelsen har en enkelt vokal udtalt som en diftong eller som en lang vokal. Følges de nuværende regler, får vi uønskede imperativformer som highlighte (hvor den understregede vokal udtales som en diftong) og score (hvor den understregede vokal er lang). Disse imperativformer er problematiske fordi de strider mod den grundlæggende regel om at man danner imperativ ved at fjerne det udlydende -e, medmindre der er gode grunde til at gøre noget andet, fx i forhold til udtale.
Der er derfor nok mange der intuitivt vil danne en ”forkert” imperativ (det vil sige i modstrid med de nuværende retskrivningsregler) af sådanne engelske verber, fx highlight og scor. Det tager vi konsekvensen af, og vi har derfor en helt ny formulering af § 30 i støbeskeen til den kommende udgave af Retskrivningsordbogen, den som kommer til at hedde version 5.1. Denne udgave vil udelukkende udkomme i en digital version, og ændringerne vil derfor ikke kunne ses i den trykte udgave.
Den nye formulering beror til dels på det faktum at vi – i og med at vi indfører imperativformer af alle verber på opslagsplads i ordbogen – ikke længere er nødsaget til at have så udførlige regler for dannelsen af imperativ som tidligere. Sprogbrugerne kan jo nu simpelthen slå imperativformen af verberne op i stedet for at granske reglerne. På den baggrund kan vi tillade at indføre en relativt simpel regel om at engelske verber som hovedregel skal behandles som alle andre verber i imperativ, det vil sige at man fjerner infinitivendelsen -e og den ene af to ens konsonanter, altså fx coach, croon, brows, highlight og kidnap. Enkelte verber (det vil helt præcist sige 29) vil dog stadig være undtaget fra denne regel, nemlig verber som hike, like og pace af de årsager der er nævnt tidligere. Desuden vil man stadig skulle skrive grill og stress (og scroll) fordi vi jo har de tilsvarende substantiver grill, stress og scroll (sidstnævnte bliver opslagsord i den kommende udgave af Retskrivningsordbogen3). Derudover vil vi indføje en passus om at der ikke kan gives udtømmende regler for hvordan man danner imperativ af verber fra engelsk, og at man derfor i tvivlstilfælde må slå op i den alfabetiske del af ordbogen.
Noter
1Hansen (1998) argumenterer i øvrigt for at sådanne former burde ophøjes til norm.
2En diftong er en forbindelse af to vokallyde. Diftong kaldes også tvelyd.
3Her drejer det sig om 8 verber i alt.
Referencer
Hansen, Erik (1998). Uløste og uløselige retskrivningsproblemer. I: Det er korrekt. Dansk retskrivning 1948-1998. Erik Hansen & Jørn Lund (red.). Hans Reitzels Forlag. 69-87