- Abdikation/abdicering
- Grooming
- Hysterisk
- Skærpet strafzone eller skærpet straf-zone
- Udtalen af steak
Abdikation/abdicering
?
I forbindelse med at dronning Margrethe abdicerede, brugte nogle medier verbalsubstantivet abdikation, og andre abdicering. Hvilken af formerne er korrekt?
!
Abdikation er det eneste af de to verbalsubstantiver man finder i Den Danske Ordbog (DDO) om ’en regents (frivillige) afgivelse af regeringsmagten’. Ordet kommer fra latin abdicatio (DDO), og dette substantiv er beslægtet med verbet abdicere, der består af de to dele ab (’fra’) og dicere (’sige’), dvs. ’frasige (sig tronen)’ (Politikens Etymologisk Ordbog, 2000). Det er også kun abdikation man finder både i Ordbog over det Danske Sprog (ODS), bd. 1, fra 1919 og i Nudansk Ordbog tilbage i første udgave fra 1953. Man kan nok godt derudfra konkludere at abdikation er den traditionelle form, som vi har haft længst tid i dansk. ODS oplyser da også at det ældste belæg er fra 1695.
Men abdicering er ikke ukorrekt. Denne variant findes i Retskrivningsordbogen og har været der siden 1955, og abdicering er også med i Munksgaards Fremmedordbog fra 1986. Med årstallene på disse ordbøger in mente kan man altså heller ikke sige at abdicering er en ny variant. Det ældste eksempel på abdicering jeg har kunnet finde, er da også fra 1886, nemlig i Politiken 7.9.1886. Dengang kunne man læse om fyrst Alexander af Bulgariens angivelige ”Abdicering”. På samme side i den gamle avis var den samme begivenhed dog også omtalt med varianten ”Abdikation”, så allerede dengang fandtes de to former side om side.
Men hvilken af varianterne er så den hyppigste? Medieovervågnings- og analysevirksomheden Infomedia har ud fra søgninger i deres database oplyst at fra 1990, der er så langt tilbage som disse søgninger kan foretages, og 20 år frem bruges hverken abdikation eller abdicering ret meget, men den traditionelle form, abdikation, bruges lidt mere end abdicering. I 2010’erne stiger begge former i hyppighed, og visse år bruges abdicering faktisk mere end abdikation. Siden dronningens nytårstale den 31.12.2023 og 2 uger frem er brugen af begge former selvfølgelig eksploderet, men abdikation er i denne periode benyttet cirka 3 gange hyppigere end abdicering.
Der er ikke noget underligt i at vi har begge verbalsubstantivformer side om side. Aage Hansen bemærker i Moderne Dansk (bd. 2, 1967: 289) at latinske verber der ender på –ere, som abdicere jo gør, almindeligvis får endelsen –ion når de gøres til et substantiv. Altså fx abdikation. Den fremmedsproglige endelse –ion har dog en dansk konkurrent, nemlig –ing, så abdicere er altså et oprindeligt latinsk verbum der har fået en dansk afledningsendelse på i abdicering.
Det er som nævnt almindeligt at nogle verbalsubstantiver har to konkurrerende former med endelserne –ion og –ing. Men nogle gange er det sådan at de to sameksisterende varianter har forskellige betydninger: Endelsen –ing bliver i så fald ofte udtryk for selve handlingen eller processen, mens –ion bliver resultatet af denne handling (Hansen 1967: 289). Et godt eksempel på dette er ordet installering, der beskriver en handling, som fx elektrikeren foretager. Installation kan derimod ses som resultatet af installeringen. Indtil videre er der dog ikke noget der tyder på at denne betydningsforskel er på spil når det gælder varianterne abdikation og abdicering.
Referencer
Hansen, Aage (1967). Moderne Dansk, bd. 1-3. Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. København. Grafisk Forlag.
MR
Grooming
?
Når jeg slår op i Den Danske Ordbog, kan jeg se at verbet groome har to betydninger. Den første er ’give forskønnende behandling i form af fx hudpleje og hårfjerning’. Den anden er ’opdyrke et tillidsforhold til en mindreårig med henblik på at forgribe sig seksuelt på vedkommende – om pædofili’. Jeg kender godt begge betydninger, men nu er jeg stødt på grooming i en ny betydning der handler om at hverve børn eller unge på sociale medier til ekstremisme. Er det en betydning I kender?
!
Verbet groome i betydningen ’skabe et nært forhold til et mindreårigt barn med det formål senere at begå seksuelle overgreb mod det’ er første gang registreret i dansk i 2006 (Nye ord i dansk 1955 til i dag). En søgning i Infomedia, pressens samlede mediearkiv, i de seneste 12 måneder på ordet grooming giver 925 eksempler (hvoraf en del kan være identiske), og en hurtig gennemgang af de første 50 eksempler viser at ordet som oftest bruges i den nævnte betydning (og dertil kommer den betydning du også nævner om plejning af hår, skæg e.l.), jf. dette citat fra Tro & Mission 29.9.2023:
””Grooming” er blevet et kendt begreb de senere år på de sociale medier. Ordet oversat fra engelsk betyder at passe, pleje eller forme. Når det handler om seksuelle krænkelser, betegner grooming den proces, hvor en voksen “lokker” et barn eller en ung til sex. Det kan ske online, hvor den voksne ofte lyver om sin alder og langsomt begynder at opbygge et tillidsforhold til den unge, som kan blive overtalt til at sende nøgenbilleder eller opfordre[t] til anden grænseoverskridende adfærd.”
Gennemgangen viser dog også at grooming undertiden bruges om ikkeseksuelle forhold. Det viser dette citat fra Politiken 27.9.2023:
”For nylig kunne man her i Politiken læse et interview med Jakob Ellemann-Jensen, Mette Frederiksen og Lars Løkke, som vil fortsætte den ‘samtale’ om en ‘værdig’ død, som statsministeren startede på folkemødet. Der er ligefrem tale om en ‘politisk bevægelse’, må vi forstå, og det skal jeg da lige love for, at der er. Trioen vil derfor nedsætte et udvalg med sognepræst Kathrine Lilleør i spidsen, som skal facilitere denne såkaldte ‘samtale’. Som menneske med et omfattende fysisk handikap får det [det] til at løbe mig koldt ned ad ryggen, ved tanke om denne ‘politiske bevægelse’. For det handler nemlig om handikappolitik. Når jeg sætter ‘samtale’ i citationstegn, er det, fordi jeg ikke mener, at der er tale om en samtale, men derimod indoktrinering, eller måske lidt mildere formuleret, grooming.”
En søgning på Google viser at man i dag også bruger ordet grooming i forbindelse med ekstremistiske bevægelser, bl.a. i dette citat fra Stender Petersen og Alberg Peters (2020: 13):
”Grooming er blevet et centralt begreb i ekstremisme- og forebyggelseslitteraturen, fordi det meget præcist beskriver, hvordan hvervning og rekruttering til ekstremistiske miljøer foregår. Med grooming henvises der til en bestemt indfangnings- eller hvervningsstrategi, som særligt forbindes med det at være online, og som dermed kan bruges til at karakterisere nogle af de processer, der foregår online. Begrebet grooming kendes fra forskningen i seksuelle krænkelser, hvor det beskriver den proces der foregår, når en krænker, ofte uden direkte brug af fysisk vold eller trusler[,] overtaler, bearbejder, forfører og manipulerer en mindreårig til et seksuelt betonet forhold på den voksnes præmisser […]. Gennem de seneste år har der været en voksende opmærksomhed på og bekymring for ekstremistiske gruppers og individers brug af sociale medier og platforme, hvor mange unge færdes, til at rekruttere på en lignende måde, som man kender fra personer, der misbruger børn seksuelt. Grooming er således blevet et begreb, der også anvendes i ekstremismeforskningen til at beskrive de processer, hvormed børn og unge indvilliger i at deltage i politisk ekstremistiske aktiviteter online som for eksempel deling af propagandavideoer eller spredning af hadretorik på sociale medier.”
Denne brug fremgår også af lex.dk, hvor man bl.a. kan læse at ”grooming betegner en proces, der typisk foregår over internettet, hvor et barn eller en ung overtales af en voksen til at udføre nogle bestemte handlinger ofte af seksuel karakter. Begrebet anvendes også om situationer, hvor personer eller grupper forsøger at hverve et barn eller en ung til en ekstremistisk gruppe eller netværk”.
Referencer
Christensen, Ditte Guldbrand: Det er unægtelig billigere at tilbyde os en ’værdig død’ end et værdigt liv. Debatindlæg. Politiken 29.9.2023.
Peters, Rikke: grooming. https://denstoredanske.lex.dk/grooming.
Petersen, Kit Stender og Rikke Louise Alberg Peters (2020): Kortlægning af viden om forebyggelse af ekstremisme online blandt børn og unge. Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme.
Ravnborg, Karin Borup: Overgreb kan starte på mange måder. Tro & Mission 29.9.2023.
MHA
Hysterisk
?
Hvor kommer ordet hysterisk fra?
!
Den Danske Ordbog opfører i dag følgende betydning af ordet hysteri: ”(lettere) sindslidelse med symptomer som voldsomme følelsesudbrud og psykisk uligevægt eller stumhed, lammelse m.m.”.
Tilstanden hysteri beskrives første gang af den græske læge Hippokrates ca. 400 år f.Kr. Ordet er afledt af græsk hysterikos (’som hører til livmoderen’), hvilket afspejler den tids forklaring på tilstanden: at livmoderen rev sig løs og vandrede rundt i kroppen og forårsagede voldsomme symptomer hos den lidende (Rosenberg 2017).
Hysteri deler altså etymologi med ord som hysterektomi (fjernelse af livmoderen) og hysteroskopi (kikkertundersøgelse af livmoderen).
Med tiden forsvandt forståelsen af hysteri som en sygdom der var forårsaget af en løsreven livmoder, men lidelsens forbindelse til kvindekønnet holdt ved. I slutningen af 1800-tallet kategoriserede Sigmund Freud hysteri som en neurotisk tilstand som skyldtes ”mangelfuld fortrængning af konflikter mellem seksuelle ønsker og indre forbud” (Rosenberg 2017). Lidelsen var karakteriseret ved lammelse, blindhed, påfaldende kropspositioner og den såkaldte ’belle indifference’: ”… en påfaldende ligegyldighed over for sine invaliderende symptomer” (Rosenberg 2017). Diagnosen blev primært tilskrevet kvinder.
I dag bruges adjektivet hysterisk yderst sjældent i beskrivelsen af psykiske lidelser. Hysteri blev afskaffet som selvstændig diagnose i 1950’erne (Systime 2024), og det som ordet tidligere har dækket over, kategoriseres i dag under ’dissociative lidelser’ (Rosenberg 2017). En dissociativ lidelse beskrives som ”en tilstand, hvor der ikke er sammenkobling mellem umiddelbare sanseoplevelser, beherskelse af bevægelse, erindring eller identitetsoplevelse og bevidstheden” (sundhed.dk).
Ordets historiske forbindelse til kvindekønnet har også indenfor det seneste årti ført til debatter om hvorvidt ordet stadig har en kønnet slagside (Odgaard 2016; Rathje 2019). En søgning i landsdækkende aviser i Dansk Sprognævns korpus viser dog at hysterisk i dag kan bruges i et væld af betydninger, både om mænd, kvinder og børn, og at ordet også ofte bruges som en forstærker til adjektiver, som i eksemplet ”Man klukker med og er ikke for fin til at finde opkastscener hysterisk morsomme” (Mahmoud 2023). Denne brug er beslægtet med en hyppig brug af adjektivet hysterical i engelsk, som Oxford English Dictionary (OED) opfører med definitionen ”extremely funny, hilarious”.
Referencer
Mahmoud, A.A. (10. marts 2023). Vært på oscardækning: Disse tre film bør du se inden showet. Kristeligt Dagblad. https://www.kristeligt-dagblad.dk/kultur/vaert-paa-oscardaekning-disse-tre-film-boer-du-se-inden-showet.
Nielsen, R.E. (16. juni 2021). Personlighedsforstyrrelser. https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/psyke/sygdomme/oevrige-sygdomme/personlighedsforstyrrelser/.
Odgaard, A.V. (22. juli 2016). Hysteriske kvindemenneske. Weekendavisen. https://www.weekendavisen.dk/2016-29/boeger/hysteriske-kvindemenneske.
Patienthåndbogen (25. januar 2024). Dissociative lidelser. https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/psyke/sygdomme/oevrige-sygdomme/dissosiative-lidelser/.
Rathje, M. (20. december 2019). Sprogforsker: Der er noget komisk og feminint over en mand, der vimser. Politiken. https://politiken.dk/kultur/art7576850/Der-er-noget-komisk-og-feminint-over-en-mand-der-vimser.
Rosenberg, N. (8. juni 2017). hysteri. Lex.dk: https://denstoredanske.lex.dk/hysteri.
Systime (2024). Hysteri er ikke hysterisk. https://psykveje.systime.dk/?id=4878#c10679.
JNM
Skærpet strafzone eller skærpet straf-zone
?
Vi er i tvivl om hvorvidt man skal skrive skærpet strafzone eller skærpet straf-zone. Vores analyse er umiddelbart at en skærpet straf-zone er en zone med skærpet straf, hvilket jo er sådan udtrykket skal forstås, mens en skærpet strafzone er en strafzone der er blevet skærpet, hvilket dårligt giver mening. Det tyder jo på at vi skal bruge en bindestreg, men vi er usikre.
!
Vi vil anbefale skærpet strafzone, altså uden bindestreg. Rent logisk er skærpet selvfølgelig kun knyttet til straf: (skærpet straf)(zone), dvs. ’zone hvor man får en skærpet straf’. Det peger i udgangspunktet på at man burde bruge bindestreg.
Imidlertid fungerer sproget ikke altid logisk, og vi har i Retskrivningsordbogen eksempler på gruppesammensætninger der skrives uden bindestreg, selvom den underliggende analyse tilsiger at der burde være en. Det gælder især ældre sammensætninger som hvid slavehandel (der jo egentlig burde være hvid slave-handel, altså handel med hvide slaver) og rådgivende ingeniørfirma (der tilsvarende burde være rådgivende ingeniør-firma, altså et firma med rådgivende ingeniører). Et nyere eksempel er DR’s klassiske musikkanal (der tilsvarende burde være DR’s klassisk musik-kanal, altså en kanal der spiller klassisk musik).
Disse stavemåder uden bindestreg er veletablerede og bliver ikke misforstået i almensproget. Det samme gælder skærpet strafzone, der er veletableret i almensproget. En søgning i Infomedia, pressens samlede mediearkiv, alle år, viser således at skærpet strafzone bruges i 2415 tilfælde, mens skærpet straf-zone kun bruges i 7 tilfælde. Da der næppe er tvivl om at skærpet strafzone i almensproget bliver forstået som en zone med skærpet straf, er det den stavemåde vi anbefaler.
MHA
Udtalen af steak
?
Jeg har hørt mange udtale ordet steak med en lang i-lyd, ”stiik”, men er det ikke forkert? Den korrekte engelske udtale er vel ”stæjk”, så hvordan er den anden udtale blevet så udbredt?
!
I Danmark har vi ikke en myndighed der bestemmer over ordenes udtale. Dansk Sprognævn normerer dansk retskrivning, men altså ikke ordenes udtale. For langt størstedelen af ordforrådet findes der en udtale som er hyppigst og bredt accepteret blandt sprogbrugerne, men der findes også ord hvor udtalen kan variere, og hvor der altså ikke er fuldstændig enighed blandt sprogbrugerne. Steak er et eksempel på et ord der deler vandene ift. udtalen.
Steak er et engelsk indlån som ifølge Sprognævnets optegnelser er kendt i dansk fra omkring 1980. Oprindeligt kommer ordet fra oldnordisk steik, og det er det samme ord der senere har udviklet sig til steg i dansk og stek i svensk (Oxford English Dictionary).
I Den Danske Ordbog står steak opført med to udtaler: ”stiik” [stiːk] og ”stæjk” [steɪk]. I Sprognævnets nyordsordbog beskrives udtalen som ”med tilnærmet engelsk udtale eller ofte med langt i, som i’et i stile” (Nye ord i dansk 1955 til i dag). I Nudansk Ordbog finder man dog kun udtalevarianten ”stæjk” – som altså minder mest om den engelske udtale.
I en afstemning om ords udtale på tv2.dk fra 2017 tilkendegiver 62 % af respondenterne at de udtaler ordet ”stæjk”, mens 35 % tilkendegiver at de udtaler ordet ”stiik” (afstemningen, som stadig er åben, har i skrivende stund 43.653 respondenter). Ifølge denne afstemning udtales steak altså af flertallet med den engelske udtale ”stæjk”, men mere end en tredjedel foretrækker den anden variant.
I 1993 blev fænomenet beskrevet i Danmarks Radios ”Sprogbrevet”, som var et blad der indeholdt sproglige iagttagelser gjort af sprogforskerne Erik Hansen og Jørn Lund. Erik Hansen skrev følgende om udtalen:
”Det er jo rigtigt at den engelske bogstavkombination ea i de fleste tilfælde udtales som et langt i (beat, hear, tea osv.), men der er visse undtagelser. Den vigtigste brøler på dansk er alt med steak. Ordet udtales stæjk på engelsk og på ordentligt dansk.”
I 1998 blev Sprognævnet spurgt om udtalen af steak, og dengang svarede vi følgende:
Også udtalen af ”steak” med et langt ”i” i stedet for med ”æj” er overordentligt udbredt. Den skyldes formentlig erkendelse af at ”ea” i en række engelske ord udtales som ”i” (fx ”clean” og ”dear”), og manglende viden om at ikke ethvert ”ea” i engelsk udtales på denne måde.”
”Stiik”-udtalens udbredelse skyldes altså formentlig en misforståelse blandt flere danske sprogbrugere af at vokalkombinationen ”ea” altid udtales med en lang i-lyd i engelsk.
På den måde minder udtalen af steak om andre udenlandske indlån hvor udtalen i dansk sandsynligvis er påvirket af danske sprogbrugeres misforståelse af hvordan ordet skal udtales på originalsproget. Mange udtaler fx entrecote ”angtreco” [aŋtsʁɐˈkʰo] (udtaleordbog.dk), formentlig pga. en idé om at den franske te-endelse er stum. Entrecote udtales dog ”angtrecåt” [ˈɑntɹəˌkoʊt] på fransk.
Men er udtalerne ”stiik” og ”entreco” så forkerte? Det kan man ikke nødvendigvis konkludere. Det sker hyppigt at indlån fra andre sprog ændrer udtale i dansk, tænk blot på fx weekend, som mange udtaler ”viigænt” [ˈvikɛn̰t] (udtaleordbog.dk), selvom det på engelsk udtales med en w-lyd. Både w– og v-udtalen findes i Den Danske Ordbog, men ”viigænt” er formentlig den hyppigste udtale i dag (Rathje 2019)
Altså er der ikke noget principielt i vejen for at sige ”stiik” eller ”entreco”, men hvis man gerne vil efterligne udtalen på ordenes originalsprog, så må man holde sig til ”stæjk” og ”angtrecåt”.
Referencer
Nye ord i dansk 1955 til i dag. steak. Hentet fra https://dsn.dk/ordbog/noid/steak/.
Den Danske Ordbog. (u.d.). steak. Hentet 19. februar 2024 fra https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=steak.
Hansen, E. (april 1993). Udtale. Sprogbrevet DR. Hentet fra https://sproget.dk/raad-og-regler/artikler-mv/sprogbrevet-dr/sprogbrevetdr-nr-82/udtale/?exact_terms=steak&inexact_terms=.
Oxford English Dictionary. (u.d.). steak. Oxford University Press. Hentet fra https://www.oed.com/dictionary/steak_n?tab=etymology&tl=true#20954631.
Politiken. (2005). Politikens Nudansk Ordbog med etymologi. JP/Politikens Forlagshus A/S.
Rasmussen, C.S. (27. juli 2017). Udtaler du alle de her ord korrekt? Tv2.dk. Hentet fra https://livsstil.tv2.dk/samliv/2017-07-27-udtaler-du-alle-de-her-ord-korrekt.
Rathje, M. (8. april 2019). Kun en enkelt af landets mange vejrværter på tv udtaler ‘weekend’ på engelsk. Politiken. Hentet fra https://politiken.dk/kultur/art7127111/Kun-en-enkelt-af-landets-mange-vejrv%C3%A6rter-p%C3%A5-tv-udtaler-%E2%80%99weekend%E2%80%99-p%C3%A5-engelsk.
JNM