Spring navigation over
Forside/Nyt fra Sprognævnet/Maj 2024/Danske stednavne i Retskrivningsordbogen

Danske stednavne i Retskrivningsordbogen

Den nye udgave af Retskrivningsordbogen, der udkommer i november i år, vil naturligvis være præget af ændringer i såvel den alfabetiske del som i reglerne. Nogle af de ændringer der optræder i den alfabetiske del, omhandler danske stednavne. Artiklen her beskriver baggrunden for disse ændringer.

Stednavneudvalget

De danske stednavne der vil være at finde i den nye udgave af Retskrivningsordbogen, er primært udvalgt på baggrund af kriterier som Stednavneudvalget har foreslået. Stednavneudvalget er et udvalg under Kulturministeriet der fastsætter den officielle retskrivning af danske stednavne. Stednavneudvalget har anbefalet følgende kriterier for hvilke danske stednavne der skal med i Retskrivningsordbogen:

  • Navne på lande (dvs. Danmark) og landsdele (f.eks. Jylland, Nørrejylland og Sjælland) samt større landområder almindeligt kendt under eget navn (f.eks. Salling, Himmerland, Odsherred og Stevns)
  • Navne på nuværende regioner og kommuner, dog kun selve propriet (altså Syddanmark, men ikke Region Syddanmark)
  • Navne på købstæder (ophævet ved reform i 1970) samt øvrige større byer med over 10.000 indbyggere (jf. skoleatlas 2017)
  • Navne på havområder (f.eks. Vesterhavet, Kattegat og Østersøen), større indre farvande og større fjorde med primærnavne (f.eks. Storebælt, Limfjorden og Smålandsfarvandet, men ikke Samsø Bælt, Randers Fjord og Køge Bugt)
  • Navne på større øer (over 10 km2), større søer (over 10 km2), større åer (over 100 km) og større bakker (over 140 meter over havets overflade) samt evt. i begrænset omfang andre særligt velkendte naturlokaliteter (f.eks. Grenen og Møns Klint)
  • Navne på større skove (over 50 km2)
  • Navne på større broer (over 1,5 km).

Vi har i det store og hele fulgt Stednavneudvalgets anbefalinger. Og vi har medtaget Grenen og Møns Klint, da de jo netop er velkendte naturlokaliteter.

Fra Aborrebjerg til Årøsund

Stednavneudvalgets forslag til kriterier for hvilke stednavne der kan komme med i Retskrivningsordbogen, betyder helt konkret at stednavne som Aborrebjerg (der er det højeste punkt på Møn), Albertslund og Allerød bliver opslagsord i den kommende udgave af ordbogen. Til gengæld forsvinder Yding (der dog stadig er repræsenteret med Yding Skovhøj), Ålbæk Bugt og Årøsund. Vi er klar over at det er en beslutning der måske ikke er lige populær alle steder, men da det i sagens natur ikke er muligt at medtage alle danske stednavne, er Stednavneudvalgets forslag til kriterier et godt udgangspunkt for en vurdering af hvilke stednavne der bør være i en ordbog som Retskrivningsordbogen.

Unescos verdensarvsliste

Redaktionen af Retskrivningsordbogen har i samråd med Fagrådet for retskrivning besluttet at Stednavneudvalgets liste suppleres med visse af de danske stednavne der optræder på Unescos verdensarvsliste. Det betyder at bl.a. Stevns Klint, Christiansfeld og Jelling, der ellers stod til at udgå af ordbogen, er kommet med. Også de fem arkæologiske ringborge der nævnes på listen (Aggersborg, Fyrkat, Nonnebakken, Trelleborg og Borgring), tages med.

For en god ordens skyld skal det nævnes at størstedelen af de danske stednavne der findes i den kommende udgave af Retskrivningsordbogen, er gengangere. Ud af de i alt 220 stednavne der er i den kommende udgave (5. udg., 2024), er der således 153 der også er at finde i den nuværende udgave af Retskrivningsordbogen (4. udg., 2012). Resten af stednavnene er nye (og et enkelt er blevet ændret), mens 74 er blevet slettet. Dermed er det samlede antal danske stednavne i henholdsvis den nuværende og den kommende udgave af Retskrivningsordbogen stort set det samme.

Vidste du …

 

… at de fleste initialforkortelser (dvs. forkortelser dannet af begyndelsesbogstaver fra flere ord eller orddele) der er proprier (egennavne), skrives med store bogstaver?

USA, FN, DSB, EU, BT, KFUM, OPEC, FAO, KODA, DMI.

De forkortelser der kan læses som almindelige ord (dvs. ikke blot som en række af bogstaver), kan dog også skrives med stort begyndelsesbogstav alene:

Nato (el. NATO),
Unesco (el. UNESCO),
Efta (el. EFTA),
Uefa (el. UEFA).

Du kan læse mere om brugen af store og små bogstaver i forkortelser og lignende i
Retskrivningsordbogen § 14.