Sprognævnets specialestipendium går til et projekt om danske kønsneutrale pronomener

Vi har i Dansk Sprognævn modtaget en række stærke ansøgninger om vores nyligt indstiftede specialestipendium.

Vi har gennemgået ansøgningerne og ansøgernes akademiske meritter, og vi har valgt at tildele stipendiet til Ehm Hjorth-Nebel Miltersen, Aarhus Universitet, som skal skrive speciale med titlen Et sproghistorisk perspektiv på danske kønsneutrale pronomener.

Projektet forekommer både interessant og løfterigt, og det er et projekt som vil kunne bidrage med viden og vinkler som vi ikke kender i forvejen, ligesom projektbeskrivelsen tydeligt indikerer at projektet kan gennemføres med data som kan tilvejebringes indenfor den tidsramme som er til rådighed.

Stipendiaten skal arbejde med sit speciale mindst én dag om ugen på Sprognævnets adresse i Bogense. Herigennem vil Ehm Hjorth-Nebel Miltersen få et indblik i nævnets arbejde og have adgang til dialog med Sprognævnets medarbejdere.

Ved aflevering af specialet kommer stipendiet på 10.000 kroner til udbetaling.

---

Projektbeskrivelsen i hovedtræk

Et sproghistorisk perspektiv på danske kønsneutrale pronomener

Kønsneutrale pronomener er et emne der bliver mødt med stigende interesse både akademisk og i det bredere samfund. Med termen "kønsneutrale pronomener" menes der singularispronomener i 3. person som refererer til enkelte personer med henblik på at angive et andet køn end mand/kvinde og/eller at skjule vedkommendes køn. På dansk i nyere tid inkluderer dette singulært de, det svenske indlån hen, samt den med reference til personer. Trods den stigende interesse, er forskningen i danske kønsneutrale pronomener sparsom. Der findes enkelte synkrone studier af danske kønsneutrale pronomener, særligt singulært de. Der findes dog ingen diakrone studier på området. Specialet er et forsøg på at bidrage med noget af den manglende viden, idet det søger at besvare følgende spørgsmål:

1. Hvornår begyndte pronomenerne hen, singulært de og den at blive brugt med den personreference, som ses i dag?
2. Hvornår og hvordan er andre kønsneutrale pronomener som ikke ses i brug i dag (eksempelvis høn og hæn), blevet brugt?
3. Har der været forskelle i brugen af kønsneutrale pronomener hos in-group (dvs. blandt LGBT+-personer, særligt transpersoner) og out-group (eksempelvis i avisartikler, debatindlæg m.m.)?

Specialet har relevans for Sprognævnets arbejde med at følge det danske sprogs udvikling, idet det undersøger hvordan brugen af en bestemt gruppe af ord har ændret sig over tid. Specialet kan desuden relateres til Sprognævnets forskning i engelskpåvirkning af dansk, da det bl.a. søger at få indblik i om parallellerne mellem dansk entals-de og engelsk entals-they peger på en decideret påvirkning.