Til at ligge (i betydningen 'have liggende')
?
Er følgende konstruktioner med "til at" normal sprogbrug i hele landet, eller er der tale om dialekt: Jeg har min bil til at holde i garagen (i betydningen ’jeg har min bil holdende i garagen’); Jeg har en båd til at ligge i havnen (i betydningen ’jeg har en båd liggende i havnen’); Jeg har en kniv til at ligge i skuffen (i betydningen ’jeg har en kniv liggende i skuffen’)?
!
Vi har kontaktet Jysk Ordbog. Konstruktionen er ikke beskrevet i deres ordbog, og de mener i øvrigt ikke at konstruktionen er særlig jysk (dvs. de skønner heller ikke at den dukker op efterhånden som de får gjort ordbogen færdig).
I Den Danske Ordbog, under verbet have, står der under betydning 1.a ’kunne bruge noget eller nogen; lade befinde sig et bestemt sted – evt. med angivelse af formål, opbevaringssted el.lign.’. Som konstruktionseksempel under denne betydning står bl.a. NOGEN har NOGET/NOGEN (til_at+INFINITIV/+STED), og det er lige præcis det mønster der bruges i Jeg har min bil til at holde i garagen.
Dine eksempler passer med andre ord fint ind i den beskrivelse af at have som Den Danske Ordbog giver. Det tyder altså – i overensstemmelse med oplysningerne fra Jysk Ordbog – på at konstruktionen ikke tilhører en bestemt regional variant, men kan bruges alle steder i landet.
En søgning i vores tekstsamling, der består af avistekster, viser at der i perioden 2008-2018 forekommer ret få eksempler der ligner. Faktisk er der kun ét ud af 18 eksempler som på samme måde omtaler en konkret placering af noget på et bestemt sted. Eksemplet er: ”TV2 har en blok til at ligge på pressebordet” (Ekstrabladet 2005). Så på trods af at konstruktionen falder ind under beskrivelsen i Den Danske Ordbog, er der ikke tale om en sprogbrug der er almindelig i avistekster.
De øvrige eksempler har en mindre konkret betydning, fx ”Jeg har en skribent til at sidde på vinstoffet, en anden til at lave opskrifterne, og indimellem mødes jeg med (…)” (Politiken 2015).
Til sammenligning giver en søgning på den alternative sætningsopbygning (Jeg har min bil holdende i garagen osv.) 155 hits, og her er der i langt højere grad tale om at man angiver tings konkrete placeringer. Det tyder altså på at det er mere almindeligt at bruge denne alternative formulering, i hvert fald i avistekster.
Anne Kjærgaard, tidligere forsker i Dansk Sprognævn, redigeret af IEM
Hvornår eller hvad tid
?
Kan man godt sige hvad tid i stedet for hvornår? Og er det noget nyt at bruge hvad tid?
!
Ja, det kan man i en del tilfælde, og hvad tid har mange år på bagen.
Hvad tid og hvornår kan bruges i mange af de samme sammenhænge.
Hvad angår syntaks, kan både hvad tid og hvornår bruges i spørgsmål der er helsætninger, og i afhængige spørgesætninger. Hvad tid kommer du? er en helsætning; i Jeg ved ikke hvornår jeg kommer er hvornår jeg kommer en afhængig spørgesætning. I de to eksempler ville man uden videre kunne udskifte hvad tid og hvornår med hinanden.
Hvad angår brug, kan hvornår bruges i de samme sammenhænge som hvad tid, mens det omvendte ikke er tilfældet: Hvad tid kan kun bruges i nogle af de sammenhænge hvor man kan bruge hvornår. Brugsforskellen hænger sammen med en betydningsforskel. Hvad tid har en mere snæver betydning end hvornår.
Hvad tid bruges om specifikke tidspunkter. Det er for eksempel fuldstændig mundret at sige Hvad tid kører bussen?
Hvornår kan man bruge både om specifikke tidspunkter og større, mere uafgrænsede tidsrum. Man kan godt bruge hvornår ligesom hvad tid til at spørge om noget specifikt (Hvornår kører bussen?). Men man kan desuden bruge hvornår om noget der tidsligt er meget uspecifikt på en måde der ikke kan fastholdes i klokkeslæt.
Man kan for eksempel snildt sige Hvornår har du sidst set så smuk en solnedgang? Her peger hvornår på et uspecifikt tidspunkt i fortiden, noget med betydningen ’engang, nogensinde’, og spørgsmålet er sandsynligvis retorisk. I sætningen Reglerne for hvornår en dommer er inhabil, bør ændres er tidsbetydningen af hvornår så løs at den nærmest kan oversættes til ’under hvilke omstændigheder’. I disse to eksempler ville hvad tid lyde mærkeligt, for med hvad tid spørger man til en meget specifik tidsangivelse.
På grund af betydningsforskellen finder man langt flere forekomster med hvornår end med hvad tid. Det skyldes formodentlig at man kan bruge hvornår i langt flere sammenhænge end hvad tid.
På grund af betydningsforskellen vil man oftere finde hvad tid brugt i mere uformelle og mindre floromvundne sammenhænge. Man spørger næppe fra folketingets talerstol: Hvad tid agter regeringen at fremsætte det nye lovforslag?, hvorimod man sagtens kan stille sin kammerat i folketingets kaffestue præcis det spørgsmål på præcis den måde. Fra folketingets talerstol ville man formentlig som en retorisk øvelse, eventuelt en opfordring, spørge Hvornår agter regeringen at fremsætte det nye lovforslag? Når man spørger med hvad tid, forudsætter man, om ikke et klokkeslæt, så i hvert fald et fastsat punkt for lovforslaget i dagens program.
Hvad tid har i hvert fald været brugt siden begyndelsen af 1800-tallet, hvilket man kan forvisse sig om ved et opslag i Ordbog over det danske Sprog, opslagsord tid, betydning 13.6. Blandt eksemplerne finder man følgende replikskifte: “Jeg kommer igjen iaften. Hvad Tid er det?” – “Selskabet samles Klokken fem.”. Replikskiftet finder sted i skuespillet Aprilsnarrene (1826) af J.L. Heiberg (født 1791). Ordbog over det danske Sprog citerer også J.P. Jacobsen for at have skrevet følgende til Georg Brandes (omkring århundredeskiftet 1900): ”Du har skrevet til D. at du vil lave Blad, men hvad Tid?”.
Hvad tid er i øvrigt udbredt i dialekterne. Det kan man læse i Ømålsordbogen bd. 8, opslagsord hvad, bet. 9.3, og i Jysk Ordbog, opslag hvad tid (Jysk Ordbog.dk).
ESJ
Skud ud til
?
Hvad betyder udtrykket skud ud til, som jeg ofte hører unge bruge?
!
Der er tale om en slags afart af det engelske udtryk shout out (hvor shout betyder ’råbe’). Det bruges for at vise respekt, taknemmelighed eller lignende som i sætningen her, der stammer fra realityprogrammet Ex on the Beach: Stort skud ud til Hugh Hefner for at han bare har fået det her til at ske (sæson 1, 2018). Udtrykket findes omtalt i Tobias Cadin Borup & Ali Sufi: Gade/Dansk ordbog. En håndbog i ghettodansk. Peoples’ Press, 2014.
MHA