Retskrivningsordbogen

Ordbogen er den gældende Retskrivningsordbog fra 2024.

Du søger i:

Ordbog a–å

Retskrivningsregler

Søgning i retskrivningsreglerne

Søgningen er en nøjagtig fritekstsøgning. Der er ikke mulighed for at anvende jokertegn.

Fx matcher ”, hvor” et komma efterfulgt af både hvor, hvorfor og hvorimod.

Resultater fremhæves med gult.

Læs mere om søgemulighederne her.

Tilbage

§ 40-60. Tegnsætning

§ 40

Indledning

§ 41-43

Punktum

§ 44

Semikolon

stk. 1

Mellem helsætninger

stk. 2

Punktum og semikolon

stk. 3

Opremsning

§ 45-51

Komma

§ 52

Kolon

stk. 1

Foran ordret gengivelse

stk. 2

Foran forklaringer o.l.

stk. 3

I betydningen ’nemlig’

stk. 4

Komma i stedet for kolon

stk. 4.a

Foran ord og udtryk som nemlig og fx/f.eks.

stk. 4.b

Ved indskudte forklaringer o.l.

stk. 5

Mellem forfatter og værk

§ 53

Spørgsmålstegn

stk. 1

Efter spørgsmål

stk. 2

Efter udråbsspørgsmål

stk. 3

Flere spørgsmål – fælles tegn

§ 54

Udråbstegn

stk. 1

Efter udråb, ordrer o.l.

stk. 2

I tiltale

stk. 3

Efter udråbsspørgsmål

stk. 4

Flere udråb – fælles tegn

§ 55

Tankestreg

stk. 1

Mellem helsætninger

stk. 2

Dramatisk effekt

stk. 3

Ved indskud og tilføjelser

§ 56

Parentes

stk. 1

Omkring tilføjelser, forklaringer o.l.

stk. 2

Omkring indskud og kommentarer

stk. 3

Parentes og andre tegn

stk. 3.a

Punktum, semikolon og komma

stk. 3.b

Spørgsmålstegn og udråbstegn

stk. 4

Orddeling

§ 57

Bindestreg

stk. 1

Ved orddeling

stk. 2

I stedet for fælles orddel

stk. 3

Forkortelser

stk. 3.a

Sammensætninger

stk. 3.b

Afledninger

stk. 4

Taltegn, symboler, lyde mv.

stk. 5

Sammensætninger med sidestillede led

stk. 6

Oprindelig fremmede ordforbindelser

stk. 7

Gruppesammensætninger og -afledninger

stk. 7.a

Gruppesammensætninger

stk. 7.b

Gruppeafledninger

stk. 8

Usædvanlige sammensætninger

stk. 9

I betydningen ’fra ... til’

§ 58

Anførselstegn

stk. 1

Ved replikker og citater

stk. 2

Ved forbehold

stk. 3

Ved bogtitler o.l.

stk. 4

Ved citat i citat

stk. 5

Orddeling

§ 59

Replikgengivelse

stk. 1

Repliktegn

stk. 2

Tegnsætning mellem replik og anførende udtryk (inkvit)

stk. 3

Replikker med replikstreger

stk. 4

Replikker med anførselstegn

stk. 5

Replikker uden repliktegn

§ 60

Skråstreg

stk. 1

Ved valg mellem flere muligheder

stk. 2

Med betydningen ’per’ (’pr.’)

stk. 3

I tal og datoer

stk. 4

I angivelser af tidsrum

stk. 5

I visse forkortelser

stk. 6

Deling ved linjeskift

§ 58. Anførselstegn

Anførselstegn kaldes også citationstegn eller gåseøjne. Der er bl.a. følgende anførselstegn: »...«, ”...”, ›...‹, ’...’ (se § 58.4). Anførselstegnenes form er primært et typografisk spørgsmål. Det er således ikke afgørende om anførselstegnene er dobbelte eller enkelte (jf. dog § 58.4), om de er placeret oppe eller nede, eller om de vender opad eller nedad. Hovedsagen er at de har en form der tydeligt adskiller dem fra andre tegn i teksten, og at man i øvrigt bruger samme type anførselstegn i hele teksten.

Man kan bruge anførselstegn for at vise at man bruger ord eller sætninger som er hentet ud af andre tekster og sammenhænge (citater).

(1) Ved replikker og citater

Anførselstegn kan bruges til at markere replikker og citater:

»Altså,« sagde lagerforvalteren, »fandt du den, eller stjal du den?«

Det var ved den lejlighed Krag udtalte at »man har et standpunkt til man tager et nyt«.

Hvorfor sagde du »straks« når du mener »om en times tid«?

Jeg er så træt af hans energiske »god morgen!«

I dag bruger man normalt kun »selvom«, også i de tilfælde hvor man tidligere brugte »skønt«.

Brug jokertegnene »*« og »?« ved søgning på dele af ord og ordforbindelser.

Om brugen af andre tegn (punktum, komma, spørgsmålstegn, udråbstegn) i forbindelse med anførselstegn, se § 59.4.

(2) Ved forbehold

Ved hjælp af anførselstegn kan man tage forbehold overfor brugen af ord eller sætninger:

»Salonen« viste sig at være en lille stue med kun ét vindue.

Han har nu »studeret« i 11 år.

Viske«læder« er rent faktisk lavet af gummi.

I forbindelse med ordet såkaldt bruges der i reglen ikke anførselstegn:

Hans såkaldte studier har nu varet i 11 år. (Men: Hans »studier« har nu varet i 11 år).

(3) Ved bogtitler o.l.

Anførselstegn kan bruges til at markere titler på bøger, skuespil, digte mv., eller navne på institutioner, bygninger mv., især når man derved kan undgå forveksling med navne på personer, ting eller steder, eller når man med anførselstegnene kan afgrænse lange titler:

Harald Herdals bog »Løg« udkom i 1935.

»Sprog i Norden« (navn på tidsskrift) har eksisteret siden 1970.

Murakamis »Norwegian wood« gjorde et stort indtryk på hende.

I »Højt fra træets grønne top« skildres en borgerlig families juleaften.

Hun er vendt tilbage til »Danmark« (navn på firma).

»Stærekassen« er tegnet af arkitekt Holger Jacobsen.

Om brug af store og små bogstaver ved navne på bøger mv., se § 12.9.

(4) Ved citat i citat

Enkelte (ufordoblede) anførselstegn kan bruges ved ord der står i en større sammenhæng som selv er omgivet af anførselstegn:

»Hvem har egentlig skrevet ’Højt fra træets grønne top’?« spurgte han.

(5) Orddeling

Ved orddeling ved linjeskift i forbindelse med anførselstegn deles der før et begyndende anførselstegn og efter et afsluttende anførselstegn, fx

limfjords-
»kaviar«

»pels«-
frakke.