Spring navigation over
Forside/§ 45-51. Komma/§ 47. Komma ved selvstændige sætningsdele

§ 47. Komma ved selvstændige sætningsdele

fra Retskrivningsreglerne i Retskrivningsordbogen, 4. udgave, 2012.
dommerhammer

(1) Generelt

Med komma afgrænser man ord eller sætningsdele der står med en vis selvstændighed, ofte ligesom udenfor sætningen. Selvstændige sætningsdele er kendetegnet ved at de i reglen kan udelades uden at sammenhængen bliver meningsløs. Komma fungerer her som et fremhævelsesmiddel på linje med parentes og tankestreg og afgrænser hvad der i talt sprog ofte markeres ved hjælp af rytme, tonegang, pauser, tempo og lignende lydlige signaler:

Man kan, muligvis, finde en anden forklaring (= Man kan (muligvis) finde en anden forklaring).
Jeg er ikke spor træt, endnu (= Jeg er ikke spor træt endnu).
Hun er 22 år, og enke.
Soldaterne havde, trætte og svedige efter den lange marchtur, lagt sig i grøften.

Når ord og sætningsdele som de nævnte står som almindelige, ikkefremhævede led, sættes der derimod ikke noget komma, fx

Man kan muligvis finde en forklaring.
Jeg er ikke spor træt endnu.
Hun er 22 år og enke.
Soldaterne havde trætte og svedige efter den lange marchtur lagt sig i grøften
.

Det er ofte en skønssag om en sætningsdel står med en sådan grad af selvstændighed at den bør afgrænses med komma. Specielt ved konstruktioner med participium kan man være i tvivl. I sådanne tilfælde er der som hovedregel ikke grund til at sætte komma:

Man interesserede sig især for skader forårsaget af gammastråler.
Et galæble er en misdannelse fremkaldt af galhvepse.

Men i nogle tilfælde, specielt ved relativt lange eller tunge led, kan der dog sættes komma, fx

Et galæble er en kugleformet misdannelse på undersiden af egeblade(,) fremkaldt af galhvepse.
Man sigter mod en stabil aftale(,) garanteret af stormagterne og med tilslutning fra alle medlemslande.
Prisen er på kun en måned steget med 30 %(,) svarende til den normale prisstigning for et helt år.

(2) Apposition

Der sættes komma omkring appositioner:

Den største danske å, Gudenåen, løber gennem Silkeborg.
Fenol, den dødsensfarlige gift, anvendes fortsat i industrien.
Jeppe Aakjær, jyden, og Thorkild Gravlund, sjællænderen, har begge digtet om deres hjemstavn.
De brugte deres sædvanlige taktik, at trække angriberne offside.
To unge mænd, sønner af den afdøde, stod i baggrunden.
Ansøgninger om støtte sendes til selskabets formand, Julie Frederiksen.

Derimod sættes der ikke komma omkring ikkeparentetiske udtryk som de følgende:

Den store danske å Gudenåen løber gennem Silkeborg.
Den dødsensfarlige gift fenol anvendes fortsat i industrien.
Jyden Jeppe Aakjær og sjællænderen Thorkild Gravlund har begge digtet om deres hjemstavn.
Aftenens foredragsholder er ekstern lektor ved Syddansk Universitet Jeppe Carlsen.

(3) Led udenfor sætningen

Der sættes komma ved led der står udenfor sætningen: (a) tiltaleord, (b) udråb, (c) spørgende tilføjelser, (d) frie prædikativer der er slutstillede, og (e) visse andre led i ekstraposition:

(a) Tiltaleord

Kom herhen, Hans!
Kammerater, nu er tiden inde

(b) Udråb

Øv, nu gik den i stykker!
Kan du da ikke høre efter, for pokker!
Tak, det var en stor hjælp.
Så, nu punkterede jeg igen.
Ja, nu kommer vi.
Ja ja, så siger vi det.
Hej, du der. Kom lige herhen!

Se også § 41.2.d om indledningshilsner.

(c) Spørgende tilføjelser

Du er medlem af klubben, ikke?
Han protesterer da ikke, vel?
Hun er nok kommet i godt selskab, hvad?

(d) Frie prædikativer der er slutstillede

Skytten går ud, tavs og ene.
Endelig nåede vi hjem med hele flokken, glade over at være sluppet for uheld undervejs.

(e) Ekstraposition

Peter, ham kan vi vel stole på?
Den lille butik på hjørnet, det er min onkels.
Var han ikke nordmand, ham Holberg?
På fredag, da skal jeg til tandlæge.
I Grønland, der kan det faktisk blive ret varmt om sommeren.
I tilfælde af brand, slå ruden ind.

(4) Forklaringer og præciseringer

Der sættes komma omkring forklarende og præciserende tilføjelser. Det gælder også når disse tilføjelser indeholder ledsætninger:

De kom for sent, bl.a. på grund af den uregelmæssige togdrift.
De kom for sent, bl.a. fordi togdriften var uregelmæssig.
Nu og da går han helt amok, fx i eksamenstiden.
Nu og da går han helt amok, fx når eksamen nærmer sig.
Konferencen gennemføres kun med tilstrækkelig mange tilmeldte, dvs. mindst 65.
Konferencen gennemføres kun med tilstrækkelig mange tilmeldte, dvs. forudsat der melder sig mindst 65.
Vi skal være klar til afgang kl. 4, uanset vejret.
Vi skal være klar til afgang kl. 4, uanset om det regner eller ej.
Vi skal, uanset om det regner eller ej, være klar til afgang kl. 4.
Turen må aflyses, dels på grund af vejret, dels på grund af mangel på tid.
Turen bliver gennemført, også i regnvejr.
Til dette formål distingverer, skelner, man mellem to former for adfærd.
Et par mindre bygninger, nemlig laboratoriet og kontoret, nedbrændte.
Han håndterede køkkengrejet, herunder vaffeljernet, som om han aldrig havde bestilt andet.
Hun er altid ude, enten til møder eller demonstrationer.
Vi skal nok klare det, måske allerede i næste uge.

(5) Parentetiske relativsætninger og andre selvstændige ledsætninger

Der sættes komma omkring selvstændige ledsætninger, herunder ledsætninger som har karakter af forklarende og præciserende tilføjelser. Det gælder dels (a) parentetiske relativsætninger, dels (b) andre selvstændige ledsætninger:

(a) Parentetiske relativsætninger

Parentetiske relativsætninger kan i reglen kendes på at de ikke er nødvendige for identifikationen af det led som de henviser til, og at de derfor normalt kan udelades uden at sammenhængen bliver meningsløs. De ville derfor ofte lige så godt kunne stå i parentes eller mellem tankestreger eller være formuleret som selvstændige helsætninger:

Forleden spurgte min makker, der ellers ikke interesserer sig for fugle, om jeg ikke syntes svalerne fløj lavt. (= Forleden spurgte min makker (der ellers ikke interesserer sig for fugle) om jeg ikke syntes svalerne fløj lavt).
Filmen er instrueret af Sofia Coppola, som er datter af Francis Ford Coppola. (= Filmen er instrueret af Sofia Coppola. Hun er datter af Francis Ford Coppola).
Jeg kender tilfældigvis hendes første mand, som bor et sted i provinsen.
(= Jeg kender tilfældigvis hendes første mand. Han bor et sted i provinsen).
Vi kan ikke anerkende denne undskyldning, som vi i øvrigt har hørt mange gange før. (= Vi kan ikke anerkende denne undskyldning som vi i øvrigt har hørt mange gange før).
Dette emne, som mange kender til, men som kun få vil tale om, er et af vor tids mest påtrængende spørgsmål. (= Dette emne som mange kender til, men som kun få vil tale om  er et af vor tids mest påtrængende spørgsmål).
I øvrigt er princippet det samme, hvad der også fremgår af beskrivelsen ovenfor. (= I øvrigt er princippet det samme; det fremgår også af beskrivelsen ovenfor).
Der er indgået en ny aftale på området, hvorfor de hidtidige satser ikke længere gælder. (= Der er indgået en ny aftale på området. Derfor gælder de hidtidige satser ikke længere).

(b) Andre selvstændige ledsætninger

Også andre ledsætninger end parentetiske relativsætninger kan stå med en sådan selvstændighed at de skal afgrænses med komma:

Han optrådte roligt og fattet, omend han ikke var helt upåvirket af situationens alvor.
Jeg bliver hurtigt træt, hvorimod hun kan blive ved i timevis.
Jeg bliver hurtigt træt, mens hun kan blive ved i timevis.
Man bør tale tydeligt, således at der ikke opstår tvivl.

Om komma ved ledsætninger i øvrigt, se § 49-50.

(6) Komma foran men

Der kan valgfrit sættes komma foran et men der ikke forbinder to sætninger:

Vi ser ikke fjernsyn(,) men læser avis.
Hotellet var billigt(,) men til gengæld også elendigt.
Endelig kom de tilbage, trætte(,) men lykkelige.

Undertiden står et led der indledes med men, med en særlig grad af selvstændighed eller fremhævelse. I sådanne tilfælde sættes der komma både før og efter men-leddet (jf. punkt 1):

Trætte, men lykkelige, kom de tilbage. (= Trætte men lykkelige kom de tilbage).

Om komma ved sætninger forbundet med men, se § 48 og § 49.2.