Du er her: Forside / Nyt / Nyt fra Sprognævnet / 2009 / 2009/1 marts 4.12.2009

2009/1 marts

Nyt fra Sprognævnet

Indhold

Artikler

Og sådan noget

9 nye ord

Ny lov om Dansk Sprognævn

 

 

Spørgsmål og svar 

Råmælksost

Sammensætninger med hest

Skrive sig noget bag øret

 


 

Og sådan noget

Af Marianne Rathje

I 1981 fik Sprognævnet følgende sproglige klage fra en spørger: 

    "Så er der børnene, der jo ofte taler lidt stereotypt [...] [fx] det skrækkelige "sådan noget" udtalt "s' nod", som børn i radioen putter ind alle vegne". 

13 år tidligere, i 1968, havde Sprognævnet fået samme klage, og i 2005 kom den igen i radioprogrammet Ud med sproget på P 1, som Dansk Sprognævn deltog i: 

    "Det er åbenbart blevet almindeligt for mange at slutte en sætning med: "å så'n nåd" (og sådan noget). Det er rent fyld". 

Og sådan noget er altså et udtryk der i høj grad kan irritere. Det bliver beskyldt for at være unødvendigt, et fyldudtryk der vidner om et mangelfuldt ordforråd, og et udtryk især unge mennesker har en forkærlighed for. 

Denne artikel handler om udtrykket og sådan noget

  • Er og sådan noget et nyt fænomen?
  • Er og sådan noget et udtryk unge mennesker typisk bruger?
  • Er og sådan noget et sjusket fyldudtryk, eller har det en funktion?

 

Er og sådan noget et nyt fænomen?

Årstallene på de klager Sprognævnet har fået over og sådan noget, vidner om at og sådan noget ikke er noget nyt fænomen. I svaret fra 1981 ovenfor gør Sprognævnet opmærksom på dels et læserbrev fra 1972 hvori brugen af og sådan noget kritiseres, dels at en tidligere medarbejder i Sprognævnet fra sin gymnasietid i slutningen af 1930'erne kan huske at lærerne påtalte hvis eleverne brugte og sådan noget. Der er altså tegn på at og sådan noget har eksisteret i talesproget i hvert fald siden 1930'erne.

          Og sådan noget er typisk et talesprogligt træk, men det eksisterer også i skriftsproget. På internettet findes masser af eksempler på og sådan noget i skriftsproget, og i avisdatabasen Infomedia (infomedia.dk) findes også adskillige eksempler på og sådan noget. I avisartikler er det dog fortrinsvis brugt når talesprog bliver gengivet, fx ifm. et interview. Det ældste skriftsproglige eksempel på og sådan noget jeg har kunnet finde, er fra 1987. Ordbøgerne har ikke og sådan noget med, men Den Danske Ordbog (bd. 1, 2003) nævner og alt sådan noget under opslagsordet al, og Ordbog over det danske Sprog (bd. 18, 1939) har eller sådan noget med. Disse udtryk er meget lig og sådan noget. Det ældste eksempel på eller sådan noget der angives i Ordbog over det danske Sprog, er fra 1828 (Steen Steensen Blicher: Den Svenske Major). I resten af artiklen vil jeg kun beskæftige mig med og sådan noget i talesprog.

Er og sådan noget et ungdomssprogligt træk?

Ud fra de klager man kan opspore gennem tiderne, ser det ud til at der skulle være en særlig tendens til at bruge og sådan noget blandt børn og unge. Jeg har undersøgt og sådan noget i et talesprogligt materiale for at finde ud af om der er hold i disse antagelser: Er og sådan noget et ungdomssprogligt træk?

          Jeg har gransket 24 samtaler hvori der indgår samtaledeltagere fra tre forskellige generationer: De unge er 16-18 år, de midaldrende er 37-46 år, og de ældre er 68-78 år. Informanterne deltager i to samtaler hver: én samtale hvor de taler med en på deres egen alder, og én samtale hvor de taler med en fra en anden aldersgruppe. Dette giver mulighed for både at se på en generations samlede forbrug af og sådan noget og at sammenligne brugen af og sådan noget når informanterne hhv. taler med en på deres egen alder og med en fra en anden aldersgruppe.

          Det samlede antal forekomster af og sådan noget fordelte sig således på de tre generationer: 

      Unge:  192 forekomster af og sådan noget

      Midaldrende:   69 forekomster af og sådan noget

      Ældre:  29 forekomster af og sådan noget

Samlet set havde de unge altså flest forekomster af og sådan noget. Ser vi på hyppigheden ift. hvor meget generationerne talte i alt, er det stadig de unge der har flest forekomster: 

    Unge:  3,93 og sådan noget pr. løbende 1000 ord

    Midaldrende:  1,25 og sådan noget pr. løbende 1000 ord

    Ældre:  0,51 og sådan noget pr. løbende 1000 ord. 

Vi kan altså konstatere at og sådan noget fortrinsvis er et ungdomssprogligt træk, og at jo ældre man er, jo færre forekomster af og sådan noget har man.

      Men hvordan ser det ud når vi sammenligner de samtaler hvor deltagerne talte med en jævnaldrende, og de samtaler hvor de talte med en ikkejævnaldrende? Det kan man se på nedenstående figur.

 mr_sådannoget

Af figuren fremgår det hvor mange forekomster af og sådan noget de unge har i alt når de har talt med en ung, en midaldrende og en ældre. Den første søjle i figuren (fra venstre) viser hvor mange forekomster de unge havde i alt, uanset samtaletype (192 forekomster - jf. ovenfor). De tre næste søjler i figuren viser hvor mange forekomster af og sådan noget de unge havde da de talte med hhv. en anden ung, en midaldrende og en ældre. Det viser sig at de unge bruger væsentligt færre og sådan noget med en ikkejævnaldrende, hhv. 34 % og 20 % af hvad de brugte med andre unge. Det er hermed tydeligt at de unge ikke bare som generation i alt bruger flere og sådan noget end de to andre generationer. De bruger også flere og sådan noget sammen med jævnaldrende end sammen med ikkejævnaldrende. Dette resultat peger på at de unge har en bevidsthed om at det især er andre unge der bruger og sådan noget, og at de unge ønsker at komme det antagede mindre forbrug i de øvrige generationer i møde.

      Men hvordan ser det ud i de to ældre generationer? Det højeste forbrug af og sådan noget i de to ældste generationer finder man når de midaldrende og ældre informanter taler med en ung. Her er forbruget dog stadig væsentligt mindre end når de unge taler med en ung. De ældre og de midaldrende bruger altså ikke bare færre og sådan noget end de unge i alt - de midaldrende og de ældre bruger forholdsmæssigt flere og sådan noget når de taler med en ung, end når de taler med en fra den ældre eller den midaldrende generation.

      Og sådan noget viser sig altså at være et ungdomssprogligt træk både i det samlede forbrug og i forestillingen om hvem der bruger udtrykket. Men udtrykket findes også blandt de øvrige generationer - så det er altså ikke udelukkende et ungdomssprogligt træk, som man skulle tro når man hører på bekymringerne over de unges sprog. 

Hvad bruges og sådan noget til?

Og sådan noget tilhører en kategori af udtryk der har fået forskellige navne i den (i øvrigt sparsomme) forskning der findes på området. Men et fællestræk ved gruppen af udtryk som og sådan noget tilhører, er at de generelt forekommer i slutningen af en ellers grammatisk fuldstændig ytring (placering), og de indledes oftest af en konjunktion (form): 

          EKS. 1:

          Pia (17 år): og så nede for neden så stod der så at man kunne skrive sit navn og sit   nummer hvis man gerne ville være med og sådan noget 

I eksemplet afslutter og sådan noget Pias ytring, og udtrykket og sådan noget indledes netop med en konjunktion, nemlig og. Denne artikel handler kun om udtrykket og sådan noget, men dette udtryk er del af en større gruppe, som jeg efter svensk forbillede vil kalde påhængsudtryk (Norrby 2002). En anden betegnelse er løs udgang (Lund 1982, s. 76). På dansk kan påhængsudtryk ud over og sådan noget fx være og sådan, og noget, og så videre.

          I manges ører lyder det som om påhængsudtryk er fuldstændig overflødige fyldudtryk. Ytringerne er fuldt ud forståelige og grammatisk fuldendte uden det pågældende påhængsudtryk - så hvad bruges de egentlig til?

          Flere funktioner har været nævnt i forbindelse med påhængsudtrykkene. I det nedenstående vil jeg præsentere de funktioner påhængsudtrykkene har været forbundet med i tidligere forskning, og vise eksempler på disse funktioner fra mit eget (danske) materiale. Jeg skal understrege at man for hvert og sådan noget kan argumentere for at der er flere funktioner samtidig. Kategorierne er nemlig hverken helt entydige eller operationaliserbare, så de kan være vanskelige at bestemme, og de kan være overlappende. Nævnes skal de dog alligevel: 

1) Eksemplificering af en kategori

En af påhængsudtrykkenes funktioner kan være at signalere at det som siges, bare er et eller et par eksempler på en mere generel kategori eller mængde (Aijmer 1985, Dines 1980): 

          EKS. 2:

          Iris (69 år): men når nu du kommer ind på sådan en salon (.) bliver du så ikke brugt i starten bare til at feje gulv og- (.) og- og va- vaske håndklæder og sådan noget? 

Den unge pige Maria er i lære som frisør, og den ældre samtalepartner Iris vil gerne vide om Maria i starten som elev i en salon bliver sat til mindre spændende og praktisk arbejde der ikke omfatter klipning af hår. Man kan sige at Iris giver to eksempler på kategorien "frisørarbejde der ikke omfatter klipning af hår", nemlig "feje gulv" og "vaske håndklæder". I stedet for at nævne alle medlemmer af den pågældende kategori går Iris sandsynligvis ud fra at to må være nok til at illustrere den kategori hun tænker på - og evt. at flere eksempler på kategorien ville være for udtømmende og blive redundant.  

2) Signalering af intersubjektivitet og solidaritet

En anden omtalt funktionskategori som man kan sige har en mere interaktionel og social funktion, er signalering af intersubjektivitet og solidaritet. Det vil sige at her skulle påhængsudtrykkene pege på at taler og lytter deler fælles viden og erfaringer, som samtaledeltagerne derfor ikke behøver at eksplicitere (Overstreet 1999).

      De to unge piger Pia og Gry taler i eksemplet nedenfor om hvordan det var for Pia at tale med en ældre dame i de samtaler jeg optog (i forhold til at tale med en på hendes egen alder): 

          EKS. 3:

          Pia (17 år): og det er sådan lidt mere når det er sådan nogenlunde samme alder fordi så er det sådan (.) okay så er der noget at snakke om her der skal man sådan (.) passe lidt på hvad man siger og- (.) og sådan noget  

Og sådan noget kan her opfattes som en markør for at de to unge piger tilhører samme aldersgruppe og begge ved hvordan det er at tale med en ældre dame. Pia behøver kun at antyde det vanskelige i denne situation ved at sige at man skal passe lidt på hvad man siger og herefter tilføje et og sådan noget. Gry antages hermed at vide hvad Pia mener, så der behøves ingen uddybning.

 

3) Tegnsætningstræk

En funktion der også har været nævnt i forbindelse med påhængsudtryk, er muligheden for at lade dem fungere som tegnsætningstræk, dvs. som et punktum eller et komma, for at signalere at ytringen (eller noget i den) er færdig (Macauley 1985, Overstreet 1999). Man kan dermed argumentere for at og sådan noget er tømt for sin semantiske betydning og kun bruges til at sørge for at samtalen fungerer som kommunikativ aktivitet. Det kan være vanskeligt at konstatere at lige netop denne funktion er på spil eftersom de fleste påhængsudtryk optræder i slutningen af en ytring. Men i de tilfælde hvor andre funktioner ikke synes at være på spil, kan man måske argumentere for at og sådan noget fungerer som et punktum eller et komma – altså et signal om at ytringen er færdig, og at man giver ordet til samtalepartneren: 

          EKS. 4:

          Line (16 år): hvor går du i byen henne og sådan noget? 

4) Citatafslutter

Påhængsudtryk har også været nævnt i forbindelse med citater (Norrby 2002, Overstreet 1999). Et citat er når man demonstrerer noget som man selv eller andre har sagt, tænkt, følt eller gjort, eller kunne have sagt tænkt følt eller gjort. I dette eksempel er citatet markeret med anførselstegn: 

          EKS. 5:

          Ann (41 år): selvom der er nogle der nok vil sige (.) "ej hvordan kan du det" og sådan   noget 

Placeringen af og sådan noget som citatafslutter er altså også en særlig måde at bruge og sådan noget på. 

Er der en generationel forskel på hvilke funktioner og sådan noget bruges med?

Det kan som nævnt være svært at afgøre i hvert enkelt tilfælde hvilken funktion og sådan noget har. Dels fordi funktionerne ikke er tilstrækkeligt karakteriserede eller operationaliserede, dels fordi der ofte kan være tale om flere funktioner på én gang. Men nedenfor har jeg for hver funktion forsøgt at finde ud af om og sådan noget bruges forskelligt i de tre generationer.

          Funktionskategorien eksemplificering af kategori er der ikke særlig mange forekomster af: kun 21 i alt, dvs. 9,3 % af alle forekomster af og sådan noget. Disse er fordelt således på generationerne: 

    Unge:   7,7 % af alle de unges forekomster af og sådan noget er eksemplificering af kategori

Midaldrende: 11,6 % af alle de midaldrendes forekomster af og sådan noget er eksemplificering af  kategori

Ældre: 10,3 % af alle de ældres forekomster af og sådan noget er eksemplificering af   kategori 

Funktionskategorien eksemplificering af kategori er altså ikke karakteristisk for nogen af generationerne: De bruger kategorien stort set lige meget.

          Funktionskategorien signalering af intersubjektivitet og solidaritet er vanskelig at identificere fordi der ikke er bestemte sproglige træk at gå efter. Jeg har derfor ikke fundet det muligt at lave en optælling af denne kategori, og kategorien tegnsætningstræk er også vanskelig at identificere eftersom de fleste forekomster af og sådan noget er placeret efter en ytring.

          Til gengæld er kategorien citatafsluttere nem at identificere: Hver gang man har et citat der afsluttes med et og sådan noget, har man et påhængsudtryk der fungerer som citatafslutter. En optælling viser at de unge bruger og sådan noget med denne funktion i højere grad end de øvrige generationer: 

Unge:  31 % af alle de unges forekomster af og sådan noget er citatafsluttere

Midaldrende: 5,8 % af alle de midaldrendes forekomster af og sådan noget er citatafsluttere

Ældre: 0 % af alle de ældres forekomster af og sådan noget er citatafsluttere 

De unge bruger dog en del flere citater end de øvrige generationer. Men hvis man ser på og sådan noget brugt som citatafslutter ift. hvor mange citater hver generation har, tegner der sig det samme billede: 

Unge:  15,3 % af alle de unges citater (391) er afsluttet med og sådan noget

Midaldrende: 1,8 % af alle de midaldrendes citater (217) er afsluttet med og sådan noget

Ældre: 0 % af alle de ældres citater (225) er afsluttet med og sådan noget 
 

At bruge og sådan noget som citatafslutter er altså et ungdomssprogligt træk. 

Konklusion

I denne artikel har jeg vist følgende om påhængsudtrykket og sådan noget

  • Og sådan noget er ikke et nyt fænomen. Til trods for at mange irriteres over udtrykket og mener at det må være et nyt påfund, har udtrykket både skriftligt og mundtligt eksisteret længe.

 

  • Og sådan noget er et ungdomssprogligt træk. Udtrykket bliver hyppigere anvendt af unge end af andre generationer. Oven i købet bruges og sådan noget også hyppigere af andre generationer når de taler med en ung.

 

  • Og sådan noget er ikke et fyldudtryk. Og sådan noget har forskellige funktioner, nemlig (mindst) disse: eksemplificering af en kategori, signalering af intersubjektivitet og solidaritet, tegnsætningstræk og citatafslutter. Jeg har også vist i artiklen at der er en generationel forskel på med hvilke funktioner og sådan noget bruges - i hvert fald når det gælder kategorien citatafslutter. Unge bruger nemlig og sådan noget som citatafslutter - det gør de øvrige generationer ikke.

 

og sådan noget er altså ikke et nyt fyldudtryk. Og sådan noget er et ungdomssprogligt, multifunktionelt udtryk der har eksisteret længe. 

Litteratur

Aijmer, Karin (1985): What happens at the end of our utterances? The use of utterance-final tags introduced by “and” and “or”. I: O. Togeby (ed.): Papers form the eight Scandinavian conference of linguistics II. København: Københavns Universitet, Institut for Nordisk Filologi, s. 366-389.

    Dines, Elizabeth (1980): Variation in discourse - ‘and stuff like that’. I: Language in society, 9, s. 13-31.

    Lund, Jørn (1982): Sprog og sprogbrug i dag. 6 kapitler om det danske sprog i det 20.

      århundrede. København: Hans Reitzels Forlag.

    Macauley, Ronald (1985): The narrative skills of a Scottish coal miner. I: M. Görlach (ed.): Focus on: Scotland. Amsterdam: John Benjamins.

    Norrby, Catrin (2002): Svenska påhängsuttryck av typen å så och eller nåt. En diskussion av deras förekomst och funktion(er) i et samtida ungdomsmaterial. I: Språk och Stil, 11, s. 183-210.

    Overstreet, Maryann (1999): Whales, candlelight, and stuff like that. General extenders in English discourse. New York: Oxford University Press.

    Marianne Rathje

    Marianne Rathje (f. 1973) er forsker i Dansk Sprognævn. 

     

    Til indholdsfortegnelsen

    Til register over Nyt fra Sprognævnet


     

    Nyordsfugleunger

    Nye ord

    Under denne overskrift vil vi i Nyt fra Sprognævnet med jævne mellemrum sætte fokus på nogle af de ord og udtryk der er dukket op i det danske sprog i de senere år. Det kan være i form af en kort nyordsliste, en artikel om et eller flere nye ord, et nyordstema eller lignende.


    9 nye ord

    Af Jørgen Nørby Jensen

    I listen nedenfor præsenterer jeg ni nyere ord i det danske sprog. Ordene har endnu ikke fundet vej til ordbøgerne, og de har heller ikke tidligere været offentliggjort på nyordslister fra Dansk Sprognævn. I listen er de enkelte ord illustreret med citater fra forskellige kilder, og årstallet for ældste belæg er oplyst i parentes. At et ord er med på listen, betyder blot at vi har opdaget at det findes. Der er altså ikke tale om at Sprognævnet godkender nye ord ved at tage dem med på listen. 

    aquaspinning (2005): ’spinning i vand’

          Til lyden af dunkende technomusik og kraftige skvulp mod bassinkanten tog JGI-Swim i går hul på sin nyeste aktivitet, aquaspinning (Dagbladet Roskilde 1.10.2007); Hård træning i vand som for eksempel aquaspinning, der kom til Danmark for fem år siden, giver god kondi (Politiken 3.1.2009).

          Jf.  spinning ’konditionsøvelse på motionscykel’ fra o. 1995 (www.nyeordidansk.dk). 

    burkini (Burqini ®) (2007): ’heldækkende badedragt til muslimske kvinder’

          Det er ikke ligefrem en fornøjelse at boltre sig i bølgerne iklædt burka … Takket være et program søsat for at lokke unge muslimske kvinder til stranden er det prekære problem nu løst med en kreativ opfindelse: burkinien (Politiken 19.3.2007); En del muslimske kvinder foretrækker mere anstændigt strandtøj end at ligge topløs og iført et par små bikini-trusser. Og det nye badetøj til muslimske kvinder - burkinien - sælger godt (Kristeligt-Dagblad.dk 13.6.2008).

              Fra engelsk burkini (Burqini ®), sammentrækning af burka og bikini.

              Burkinien er udviklet af Aheda Zanetti, en australsk kvinde af libanesisk afstamning

    facebooke (2005 om amerikanske forhold; om danske 2008): ’benytte den sociale onlinetjeneste Facebook’

              Også de 60-årige facebooker, dyrker netværk og har susende travlt (Jydske Vestkysten 11.11.2008); hvis ens drømmekvinde har en såkaldt ”åben profil”, og man blot skal ”facebooke” hende for at kigge hele hendes liv igennem via billeder, indlæg, kommentarer og personlige informationer, er det så stadig lige så spændende at møde hende i virkeligheden? (Politiken 7.12.2008); Mange danskere bruger de sociale tjenester i arbejdstiden, og derfor løber de danske virksomheder en sikkerhedsrisiko, når de ansatte ”facebooker” i arbejdstiden (Computerworld Online 7.1.2009).

              Ordet er dannet til Facebook. 

    facebooker (2007): ’person der benytter den sociale onlinetjeneste Facebook’

              Facebookere lader billeder fra byture og snapshots fra hverdagen beskrive deres liv (Information 6.8.2007); Først oprettede Teknisk Museum en facebook-profil, dernæst kom Moesgård Museum i Århus til, og i marts i år meldte Vejle Museum … sig ind i klubben af museale facebookere (Fredericia Dagblad 20.10.2008).

              Ordet er dannet til Facebook. 

    taberko (2004): ’malkeko der ikke trives’

              En taberko er populært sagt en ko, som fysisk og psykisk går bagud af dansen. Den er en slags social taber, som ikke rigtigt kan følge med (Viborg Stifts Folkeblad 16.4.2004); de såkaldte taberkøer, som ikke kan klare presset i forbindelse med høj mælkeydelse; (Berlingske Tidende 8.9.2005); risikoen for, at en ko mistrives og dermed bliver en "taberko", er dobbelt så stor i de besætninger, hvor køerne aldrig kommer på græs (Jyllands-Posten 30.9.2007). 

    tredjehåndsryger (2009) ’person der bliver udsat for de stoffer der er tilbage når røgen fra andres tobaksrygning er væk’

              Først var man blot ryger eller ikkeryger. Så kom de passive rygere til, og nu er der kommet endnu en kategori: tredjehåndsrygere (MetroXpress 6.1.2009); Man vidste da dårligt, om man skulle le eller det modsatte, da begrebet ”tredjehåndsrygere” dukkede op forleden dag! (Politiken 12.1.2009). 

    tredjehåndsrygning (2009): ’det at blive udsat for de stoffer der er tilbage når røgen fra andres tobaksrygning er væk’

              Tredjehånds-rygning er det, man oplever, når man for eksempel træder ind i en elevator med en person, der lige har været ude at ryge, og du kan lugte røgen på personen (Ekstra Bladet 5.1.2009); Samtidig viser undersøgelsen, at mange tror, at tredjehåndsrygning er ufarlig, fordi den modsat røgen ikke kan ses, og at den rammer børn særlig hårdt (Helsingør Dagblad 7.1.2009). 

    tuneserlov (2008): ’lov der pålægger personer på tålt ophold en daglig meldepligt til myndighederne’

          Den såkaldte ”tuneserlov” vil reelt betyde, at man for mindre forbrydelser og uden rettergang skal overnatte i Sandholmlejren resten af sit liv. Lovforslaget er blevet fremsat, efter at det kom frem, at den tunesiske mand, som er mistænkt for at planlægge et mord på karikaturtegneren Kurt Westergaard, til daglig opholder sig i gåafstand fra tegnerens hjem i Århus. (Ritzaus Bureau 14.11.2008); den omdiskuterede lov om en stramning af vilkårene for udlændinge på tålt ophold - den såkaldte tuneserlov (Politiken 5.1.2009). 

    wii-itis, wii-titis (2007): ’skade som er forårsaget af overdreven el. forkert brug af spillekonsollen Wii’

              "Wiiitis" kaldes den nyeste lidelse med udspring i computerspil. Overdreven brug af Wii kan nemlig belaste musklerne og resultere i noget, der minder om tennisalbue (epn.dk 7.6.2007); Fordi mange spiller Wii uden at varme op, har det betydet, at flere og flere kommer til skade under legen. Skaderne bliver populært kaldt Wii-itis (Avisen.dk 22.12.2008); Wii-titis. Det er et nyt begreb, der dækker over de skader, som engagerede Wii-spillere får i kampens hede (dr.dk/nyheder 6.1.2009).

              Ordet er dannet af Wii (navn på Nintendos spillekonsol) og endelsen –itis fra fx bronkitis eller meningitis. 

    Jørgen Nørby Jensen

    Jørgen Nørby Jensen (f. 1971) er informationsmedarbejder i Dansk Sprognævn. 

     

    Til indholdsfortegnelsen

    Til register over Nyt fra Sprognævnet


     

    Ny lov om Dansk Sprognævn

    Folketinget vedtog 4.12.2008 en lov om ændring af loven om Dansk Sprognævn (lov nr. 1171 af 10/12/2008). Nævnets formand kunne på arbejdsudvalgsmødet den 12.12.2008 med tilfredshed konstatere at mange års arbejde for at styrke og modernisere sprognævnets organisation og ledelse nu er tilendebragt.

    Den nye lov indeholder 3 vigtige ændringer. Nævnets repræsentantskab er udvidet fra 30 til 43 medlemmer, arbejdsudvalget er afløst af en bestyrelse, og nævnets forskningsinstitut ledes ikke længere af formanden for repræsentantskabet, men af en direktør. Den sidste ændring har i praksis allerede fungeret i de sidste 3 år, og nu er loven altså blevet bragt i overensstemmelse med virkeligheden.  

    Udvidelsen af repræsentantskabet er begrundet i at skabe så bred en basis for nævnet som muligt. Det gælder både inddragelsen af faglig ekspertise og nævnets kontakt med de institutioner i samfundet som har en særlig betydning for eller interesse i det danske sprog. Den endelige sammensætning af repræsentantskabet bliver først fastlagt i sprognævnsbekendtgørelsen, som er ved at blive revideret. Medlemmerne af repræsentantskabet udpeges af Kulturministeren.  

    Den nye bestyrelse får især ansvar for nævnets økonomi og udviklingsstrategi. Den faglige del af arbejdsudvalgets opgaver overgår til et antal fagråd som nedsættes af bestyrelsen, og de skal bl.a. rådgive redaktionerne for Retskrivningsordbogen, Nyt fra Sprognævnet og andre publikationer samt være med til at udvikle nye områder, fx fagsprog og sprogpolitik. 1 medlem af bestyrelsen udpeges af kulturministeren, 5 medlemmer udpeges af repræsentantskabet, og 1 medlem udpeges af medarbejderne i Sprognævnets forskningsinstitut.  

    ny_struktur

    Nævnets forskningsinstitut ser frem til det nye samarbejde og glæder sig til at kunne gøre en endnu mere slagkraftig indsats for det danske sprog. Det forventes at det nye repræsentantskab kommer til at fungere i løbet af foråret 2009. Indtil da fortsætter den nuværende formand og det nuværende arbejdsudvalg med at varetage deres opgaver.

    SKA

     

    Til indholdsfortegnelsen

    Til register over Nyt fra Sprognævnet


     

    Spørgsmål og svar

    Råmælksost

    Spørgsmål: Jeg har set ordet råmælksost anvendt om ost der laves af rå, dvs. upasteuriseret mælk. Men råmælk er jo den første mælk der dannes efter fødslen, ikke den upasteuriserede mælk. Så er det ikke forkert at bruge ordet sådan? 

    Svar: Nej, det kan man ikke sige. Ordet råmælk har i dag to betydninger, som det fremgår af opslaget i Den Danske Ordbog (DDO): ’1 mælkelignende sekret der dannes i forb. med fødsel, kælvning e.l. før den egentlige mælkeproduktion begynder’ og ’2 landbr.; komælk der ikke er blevet behandlet, fx på mejeri, efter malkningen; synonym: rå mælk’. I KorpusDK (en tekstsamling på nettet der dokumenter sprogbrugen før og omkring årtusindskiftet) forekommer ordet i alt 28 gange, 20 gange i den nye betydning, 8 i den gamle (hvoraf halvdelen drejer sig om problemer med amning, halvdelen om kalve og føl). Det fremgår af Ordbog over det danske Sprog (ODS) at den første betydning er den oprindelige, for den har kun denne betydning: ”Raa-mælk, en. (jf. raa mælk u. IV. raa 3.1; fagl.) den (gullige) vædske, der afsondres, før den egentlige mælkeafsondring kommer i gang (hos kvinder og hundyr)”, også kaldet kolostrum (med c i ODS, men ikke i Dansk Fremmedordbog, 2. udgave, Gyldendal 1999).

          Betydning 3 af adjektivet raa, som ifølge ODS, bd. 17, 1937, er grundlaget for råmælk i den gamle betydning, ser således ud: ”som befinder sig paa et uudviklet, primitivt ell. udannet stadium”, og den mere udspecificerede betydning 3.1 ser således ud: ”(nu næppe br.) m. h. t. organisk vækst, udvikling: uudviklet; umoden; […] raa mælk, d. s. s. Raamælk.”

          Man ser altså at råmælk og rå mælk ifølge ODS er ensbetydende, hvorimod rå mælk ifølge DDO kun er synonym til den nye betydning af råmælk. Og man ser at ordet allerede i 1937 ikke var i brug i den betydning der danner grundlag for råmælk i betydningen ’kolostrum’. Det betyder at råmælk og rå mælk for den uindviede sprogbruger der kender ordene (i den endnu levende betydning ’uforarbejdet’) og mælk, men ikke råmælk, ’kolostrum’, ikke kan betyde andet end ’uforarbejdet mælk’, og det betyder at ordet i den gamle betydning næppe ville kunne dannes i dag. Det kan det derimod i den nye betydning, som er fuldstændig parallel til råolie, råvare, råstof. Råmælk i den nye anvendelse kan godt være en omtolkning af det eksisterende ord, men det kan faktisk også godt være en nydannelse. I hvert fald har det den betydning som det ville have hvis det var nydannet.

          Det betyder at et forsøg på at holde de to ord ude fra hinanden ved at reservere  råmælk til betydningen ’kolostrum’ og rå mælk til betydningen ’uforarbejdet mælk’ næppe vil kunne lykkes. Adskillelsen ville oven i købet have gjort det vanskeligt at danne et ord for ’ost der laves af uforarbejdet mælk’, for råmælksost ligger lige for, i analogi med sødmælksyoghurt og kærnemælkskoldskål. Alternativet ville være en gruppesammensætning rå mælk(s)-ost, som næppe har noget grundlag i talesproget. Forsøget er nok heller ikke nødvendigt. Sproget har jo i forvejen mange ord der har forskellig betydning og samme udtale, uden at det giver anledning til større problemer.

    OR

     

    Til indholdsfortegnelsen

    Til register over Nyt fra Sprognævnet


     

    Sammensætninger med hest

    Spørgsmål: Hvorfor hedder det hestekastanje, hestebønne og hestemakrel? Hvad har disse ord med heste at gøre? 

    Svar: Ifølge Ordbog over det danske Sprog (ODS), bd. 8, 1926 bruges hest som førsteled i dyre- og plantenavne ofte til at betegne en plante- eller dyreart som er af en mere grov og ikke så værdifuld karakter, og som ikke er egnet til menneskeføde. Hestekastanje er eksempelvis ikke spiselig for mennesker, hestebønner anvendtes tidligere som dyrefoder, og hestemakrel bruges især som madding i fiskeriet.

          Ud over at indgå som førsteled i dyre- og plantenavne indgår hest i mange andre ord. Man kan fx være hestedum, altså dum som en hest, og en hestekur er ifølge Politikens Nudansk Ordbog med etymologi (3. udg., 2005) ’en meget streng kur, ofte i økonomisk forstand’. ODS skriver om hestekur at ordet sjældent bruges om en egentlig kur mod hestesygdomme, men derimod ”om meget streng, skrap kur for syge mennesker.” Det samme gælder ordet hestemedicin, som ODS anfører sjældent bruges om medicin til heste, men derimod om stærk medicin til mennesker. Andre sammenskrivninger med hest som førsteled peger hen på hestens styrke og stærke konstitution: Er man af hestenatur, har man et godt helbred, og har man hestelunger, har man stærke lunger. En hestemave er ifølge ODS en mave man kan byde alt, og hestesundhed er det samme som et godt helbred. Men ligesom man kan være hestedum, kan man også have forstand som en hest, hesteforstand, og det er ikke positivt ment. Hvis man derimod har en hestehukommelse, er man rigtig god til at huske.

              Mange af disse ord blev allerede under tilblivelsen af ODS (udgivet 1918-56) anset for enten at være sjældne, ældre eller dialektale, men slår man op i Politikens Slangordbog (6. udg., 2001), kan man se at sammenskrivninger med hest stadig er i brug: Postevand kan kaldes hestebajer, og hest kan bruges nedsættende om kvinder. Man kan også stadig løbe så hurtigt som en hest kan rende. Ordene læsehest og arbejdshest bruger vi stadig flittigt, mens ord som dansehest, disputerhest og balhest, alle fra ODS, dog næppe bruges i dag. 

              Der findes også mange faste udtryk hvor hest indgår. Udtrykkene at holde på den forkerte hest, at skifte hest i vadestedet, at lyve så stærkt som en hest kan rende, at være et hestehoved foran, fra hestens egen mund og klap hesten bruges alle i moderne dansk. Nogle af disse stammer fra væddeløbssporten, fx fra hestens mund og holde på den gale hest, mens andre, fx at skifte hest i vadestedet og at arbejde som en hest, er forbundet med hestens rolle som arbejds- og transportdyr. At hesten tillige har været et statussymbol, afspejles i den ældre talemåde mange heste og hunde gør herremand til bonde, som ifølge ODS betyder ’overdaadighed gør fattig’.

              Nogle af udtrykkene og ordene i ODS er af ældre dato og bruges ikke mere: det er ikke hestebytte betyder fx at man skal behandle en sag eller lignende med forsigtighed, mens talemåden giftermål er intet hestekøb betyder at man skal vise større omhu i valget af ægtefælle end man viser når man køber hest. Man kan sove som en hest, altså snorksove, og når man stiller med de små heste, går man forsigtigt til værks. Når man kommer til hest, er man kommet i forlegenhed. Bliver man foreslået at spænde en anden hest for vognen, skal man gøre et nyt forsøg, og rider man eller sidder man på den høje hest, er man højt på strå og endda arrogant ligesom når man sætter sig på den høje hest.

              Det er ikke så mærkeligt at hesten har sat sit præg på vores sprog når man tager i betragtning at vi igennem 5000 år har haft hesten som et af vores vigtigste arbejdsdyr, og selvom hesten i dag ikke spiller den samme rolle som den gjorde for blot 100 år siden, har den sat et så solidt aftryk at den næppe forsvinder ud af vores sprog. 

    ASJ

     

    Til indholdsfortegnelsen

    Til register over Nyt fra Sprognævnet


     

    Skrive sig noget bag øret

    Spørgsmål: Hvad betyder udtrykket at skrive sig noget bag øret - og er det ikke lidt dumt at skrive noget dér? 

    Svar: Udtrykket at skrive sig noget bag øret betyder at indprente sig noget i hukommelsen så man kan vende tilbage til det ved en senere lejlighed.

          I Ordbog over det danske Sprog (ODS) finder man en formodning om at udtrykket kan udspringe af den gamle opfattelse af øret som hukommelsens sæde, dvs. man hører noget og gemmer det lige bag øret - i hjernen eller hukommelsen. ODS sporer udtrykket så langt tilbage som til P.A. Heibergs Laterna Magica (1794) hvor der bl.a. står: 

    Saul bag Øret skrev den Tort,

    Lod ej Hævn formode 

    Her er det tydeligt at nederlaget huskes for at blive hævnet når lejligheden byder sig. Ud over at man indprentede sig noget i hukommelsen, lå der tidligere ofte skjulte hensigter, typisk et ønske om hævn, i udtrykket.  En parallel hertil er derfor også udtrykket at have noget bag øret, eller måske lidt mere uskyldigt drillende at have en ræv (eller en skælm) bag øret. I dag er de skjulte hensigter trængt i baggrunden, og udtrykket at skrive sig noget bag øret bruges i dag overvejende neutralt.

          Øret indgår som mange andre dele af kroppen og ansigtet i rigt mål i vores talemåder. Der findes utallige udtryk, som ofte er taget fra dyreverdenen, hvor dyrenes livlige bevægelse af ørerne er blevet overført til mennesket. Fx hentyder udtrykket at holde nogen i ørerne til at man tager fx æsler og heste i øret, som er meget følsomt, for at få dem til at makke ret. At spidse ører betyder at man bliver opmærksom, og at holde ørerne stive at man anstrenger sig for at høre efter eller for at være rolig og fattet i en vanskelig situation. Hvis det alligevel går galt, kan man hænge med ørerne og måske ligefrem se slukøret ud. Går man til gengæld i byen og er glad og munter, kan man vifte med ørene.

          Man kan også miste ørerne. Det blev i gamle dage brugt som straf for visse forbrydelser, fx tyveri, og også dette har givet anledning til mange talemåder: Man kan tabe både næse og øren (i dag er det dog oftere næse og mund) af overraskelse, man skal somme tider høre meget før ørerne falder af, eller man kan ligefrem snakke fanden et øre af. Og hvis man er rigtig uheldig, kan man få ørerne i maskinen.

          Sygdom i ørene, fx ørebetændelse med efterfølgende øreskylninger, har dannet det billede som ligger til grund for udtrykket hælde vand ud af ørerne som ofte bruges om nogen der bare snakker løs.

          Og til sidst danner ørerne somme tider en slags øvre grænse som helst ikke må overskrides. Således kan man sidde i gæld eller arbejde til op over begge ører, og man kan være forelsket til op over begge ører.

          Der er således mange faste udtryk som ørerne indgår i, og det er tydeligt af ovenstående at rigtig mange af dem bærer præg af vores husdyr. At skrive sig noget bag øret er imidlertid klart relateret til det menneskelige øre - det kan man roligt skrive sig bag øret.  

    SKA

    Til indholdsfortegnelsen

    Til register over Nyt fra Sprognævnet

    Sprognævnets nyhedsbrev

    Få Nyt fra Sprognævnet ved at abonnere på vores nyhedsbrev.