Forside / Nyt / Nyheder / Register til Nyt fra Sprognævnet 21.12.2015

Register til Nyt fra Sprognævnet

Siden 1985 er Nyt fra Sprognævnet udkommet med fire numre om året, som regel i marts, juni, september og december. Her på dsn.dk kan man læse samtlige numre af Nyt fra Sprognævnet.

Det er i tidens løb blevet til artikler og svar om mange forskellige sproglige emner. I bladet har man således gennem årene kunnet læse om fx retskrivning og tegnsætning, om nye ord i dansk, om udtale, om ords historie, om korrekt og ukorrekt sprog, om sprogteknologi, om sprogpolitik og om meget, meget mere. Og sådan vil det også være fremover.

Imidlertid kan det være svært at genfinde en bestemt artikel eller et bestemt svar, og Sprognævnet har derfor udarbejdet et register over indholdet i bladet fra 1985 til i dag. Vi håber at et samlet register vil betyde en væsentlig forøgelse af bladets nytteværdi som opslagsværk.

Vores hovedopgaver

Sprognævnet er en forskningsinstitution der skal 1) følge det danske sprog, 2) svare på spørgsmål om sproget og 3) fastlægge retskrivningen i Retskrivningsordbogen.

Læs mere ...

Cookies og privatliv

Dsn.dk bruger cookies, men du kan vælge dem fra.

Cookie- og privatlivspolitik