Forside / Nyt / Nyheder / 2017 / Konference: "Sprog og kommunikation i digital borgerbetjening" 11.1.2017

Konference: "Sprog og kommunikation i digital borgerbetjening"

Hør praktikere og forskere fra hele Norden fortælle om offentlig kommunikation på digitale platforme, udvid dit netværk, og del din viden.

Temaer på konferencen

Digital borgerbetjening spiller en større og større rolle i kontakten mellem myndigheder og borgere i alle de nordiske lande. Nogle centrale spørgsmål er:

  • Hvordan møder offentlige myndigheder borgere på Twitter og Facebook?
  • Hvilke problemer har borgere med digital kommunikation fra det offentlige?
  • Hvordan sikrer man samspillet mellem digitale og trykte tekster?

Få svar på disse spørgsmål og mange flere – se mere i konferenceprogrammet og i beskrivelserne af hvert enkelt foredrag.

 

Træ_logo

 

Målgruppe for konferencen

Alle der interesserer sig for og/eller arbejder med digital borgerbetjening, fx ansatte i offentlige institutioner og private virksomheder, studerende og forskere.

Tid, sted og tilmeldingsfrist

Torsdag d. 4. maj kl. 9.00 til fredag d. 5. maj kl. 16.00 på Schæffergården i Gentofte. Man kan være med begge dage eller vælge kun at deltage en af dagene. Fristen for at tilmelde sig er d. 26. februar 2017.

Læs mere om konferencen på dsn.dk/klarsprog2017.

Vores hovedopgaver

Sprognævnet er en forskningsinstitution der skal 1) følge det danske sprog, 2) svare på spørgsmål om sproget og 3) fastlægge retskrivningen i Retskrivningsordbogen.

Læs mere ...

Cookies og privatliv

Dsn.dk bruger cookies, men du kan vælge dem fra.

Cookie- og privatlivspolitik