Forside / Nyt / Nyheder / 2017 / Høring om den sprogteknologiske udvikling 30.3.2017

Høring om den sprogteknologiske udvikling

Folketingets Kulturudvalg afholder en åben høring om sprogteknologi onsdag den 29. marts 2017, og Dansk Sprognævn deltager med indlæg og i debatpanel.

Høringens fokus er den sprogteknologiske udvikling globalt, herunder særligt i EU, og hvordan Danmark placerer sig i denne kontekst.

Christiansborg

Sproget i kunstig intelligens og robotter er på dagsordenen i Folketinget.

"Hvis vi har ambitioner om at bruge det danske sprog i fremtidens teknologiske univers, skal der gøres en indsats nu for at opbygge og dele de nødvendige sprogresurser, fastholde ekspertise og udbygge den viden vi har. Vi skal skabe en sprogteknologisk infrastruktur for dansk og stimulere udviklingen af produkter og tjenester der kan tale og forstå dansk, for at alle kan få glæde af de nye generationer af web-, tele- og robotteknologier der er på vej." Det siger Sabine Kirchmeier, direktør for Dansk Sprognævn.

Der er mulighed for at følge høringen via streaming på Folketingets hjemmeside.

Læs mere om høringens program på Folketingets hjemmeside.

Læs mere om sprogteknologi på Sprognævnets hjemmeside.

Vores hovedopgaver

Sprognævnet er en forskningsinstitution der skal 1) følge det danske sprog, 2) svare på spørgsmål om sproget og 3) fastlægge retskrivningen i Retskrivningsordbogen.

Læs mere ...

Cookies og privatliv

Dsn.dk bruger cookies, men du kan vælge dem fra.

Cookie- og privatlivspolitik