Forside / Nyt / Nyheder / 2017 / Dansk Sprognævn har fået nyt repræsentantskab og ny bestyrelse for perioden 2017-2020 16.5.2017

Dansk Sprognævn har fået nyt repræsentantskab og ny bestyrelse for perioden 2017-2020

Dansk Sprognævn ledes af en bestyrelse på 7 medlemmer, der beskikkes af kulturministeren for 4 år ad gangen.

Den nye bestyrelse, som holdt sit første møde den 15.5.2017, består af følgende medlemmer:

  • Anne Holmen, professor og centerleder, Københavns Universitet (formand, indstillet af repræsentant­skabet)
  • Per Lindegaard Hjorth, forbundsformand, Forbundet kommunikation og sprog (næstformand, indstillet af repræsentantskabet)
  • Mads Poulsen, lektor, Københavns Universitet (medlem, indstillet af repræsentantskabet)
  • Inger Schoonderbeek Hansen, lektor og institutleder, Aarhus Universitet (medlem, indstillet af repræ­sentantskabet)
  • Lars Heltoft, professor, Roskilde Universitet (medlem, indstillet af repræsentantskabet)
  • Tonny Skovgård Jensen, vicedirektør, Det kongelige Bibliotek, (medlem, udpeget af Kulturministeriet)
  • Jørgen Schack, seniorforsker, Dansk Sprognævn (medlem, valgt af medarbejderne)

”Jeg glæder mig til samarbejdet med den nye bestyrelse, som i høj grad kan bidrage med den sproglige, sprogpolitiske, økonomiske, it-mæssige og ledelsesmæssige indsigt som nævnet vil få brug for i de kommende år”, siger Sprognævnets direktør, Sabine Kirchmeier.  

Om Dansk Sprognævns opgaver og fokusområder

Sprognævnet er en statslig forskningsinstitution som har til opgave at følge sprogets udvikling, fastlægge retskrivningen og oplyse om sprog og sprogbrug. Derudover arbejder nævnet for at styrke dansk og brugen af dansk i uddannelsessektoren og i den offentlige sektor.

Der bruges mere og mere engelsk på universiteterne og i dele af erhvervslivet. Det betyder at studerende i fx naturvidenskab sjældent får mulighed for at udtrykke sig på dansk om deres fag. Sprog­nævnets forskere holder et vågent øje med denne udvikling, og nævnet har øget sit fokus på uddannelses­sektoren for at hjælpe lærere med at styrke elevernes danskkompetencer.

Information fra den offentlige sektor bliver i dag først og fremmest formidlet digitalt. Det stiller særlige krav til et tydeligt og klart dansk så alle uanset sproglig baggrund og uddannelse kan få glæde af de digitale mulig­heder. Sprognævnets forskere samarbejder med offentlige institutioner om at skabe mere viden om hvor­dan man kommunikerer med borgerne i et klart og formålstjenligt sprog.

Sprognævnet analyserer i sin forskning store datamængder ved hjælp af sprogteknologi for at følge sprogets udvikling i de traditionelle og sociale medier, i skolerne og i det offentlige. Denne viden anvendes også til at arbejde for at fremtidens it-systemer, kunstige intelligens og robotter kan bruges på dansk – og ikke kun på engelsk – og dermed komme alle til gode.

Læs mere om Dansk Sprognævns repræsentantskab på nævnets hjemmeside.

Download pressemeddelelsen (pdf).

Vores hovedopgaver

Sprognævnet er en forskningsinstitution der skal 1) følge det danske sprog, 2) svare på spørgsmål om sproget og 3) fastlægge retskrivningen i Retskrivningsordbogen.

Læs mere ...

Cookies og privatliv

Dsn.dk bruger cookies, men du kan vælge dem fra.

Cookie- og privatlivspolitik