Du er her: Forside / Nyt / Nyheder / 2017 / Årets ord 2017

Årets ord 2017

Vær med til at finde årets ord 2017.

Årets ord 2017

Hvad skal være årets ord 2017?

Sammen med Klog på Sprog på DR P1 indkalder vi forslag til årets ord 2017. Alle kan bidrage. 

Årets ord 2017 kåres ved en liveudsendelse af Klog på Sprog d. 19. januar 2018. 

Dommerkomiteen består af Klog på Sprogs vært Adrian Hughes, Dansk Sprognævns direktør Sabine Kirchmeier, seniorredaktør ved Det danske Sprog- og Litteraturselskab Henrik Lorentzen, DR-værtinde Tine Götzsche, forfatter Lone Aburas og formanden for Danske Gymnasieelevers sammenslutning Jens Philip Yazdani.

Link til skema hvor du kan skrive dit bud på årets ord.

Send os dit bud på årets ord via ovenstående link, og forklar gerne hvorfor du har valgt dette ord. Skriv din e-mailadresse hvis vi må kontakte dig for at høre nærmere om dit forslag. Du må gerne indsende flere ord.

Sidste frist for indsendelse af ord er den 5. januar 2018.

Du kan læse om årets ord i Danmark og i andre lande i Nyt fra Sprognævnet 2017/1.

Vores hovedopgaver

Sprognævnet er en forskningsinstitution der skal 1) følge det danske sprog, 2) svare på spørgsmål om sproget og 3) fastlægge retskrivningen i Retskrivningsordbogen.

Læs mere ...

Cookies og privatliv

Dsn.dk bruger cookies, men du kan vælge dem fra.

Cookie- og privatlivspolitik