Forside / Nyt / Nyheder / 2016 / Nyt fra Sprognævnet 2015/4: Fagsproglig viden og digital mobning 12.5.2016

Nyt fra Sprognævnet 2015/4: Fagsproglig viden og digital mobning

Sprogteknologien vinder i disse år for alvor indpas som daglige værktøjer i både den offentlige og den private sektor. I løbet af 2015 har Nyt fra Sprognævnet derfor bragt en serie artikler om udvalgte sprogteknologiske værktøjer. I den fjerde og sidste artikel i serien skriver Bodil Nistrup Madsen og Pia Lyngby Hoffmann om Sprogteknologi til håndtering af fagsproglig viden.

Med de sociale mediers opståen og udbredelse er der skabt en ny og ganske udbredt form for mobning. I artiklen Digital mobning kommer Margrethe Heidemann Andersen ind på nogle af de betegnelser der bruges om digital mobning og andre former for mobning i de nye medier, ligesom hun giver et bud på hvilke orddannelsesmønstre der ligger bag de forskelige betegnelser.

Den 3. oktober 2015 fyldte Sprognævnets direktør, Sabine Kirchmeier, 60 år, og i den anledning hyldede en række venner og kolleger hende med festskriftet Rette Ord. Bogen indeholder hele to forord: et af Birgit Meister og et af bogens redaktion. Man kan læse dem begge to i det nyeste nummer af Nyt fra Sprognævnet

Endelig kan man i nummeret få svar på om ordforbindelsen åben skole skal skrive med store eller små begyndelsesbogstaver, og om det er korrekt at skrive Peter gider ikke at være voksen.

Nyt fra Sprognævnet udkommer fire gange årligt, og tidsskriftet giver et indblik i Dansk Sprognævns projekter, overvejelser og opgaver. Her på dsn.dk kan man også læse ældre numre af Nyt fra Sprognævnet. Abonnement koster 120 kr. om året og kan tegnes ved henvendelse på  eller tlf. 33 74 74 11.

Vores hovedopgaver

Sprognævnet er en forskningsinstitution der skal 1) følge det danske sprog, 2) svare på spørgsmål om sproget og 3) fastlægge retskrivningen i Retskrivningsordbogen.

Læs mere ...

Cookies og privatliv

Dsn.dk bruger cookies, men du kan vælge dem fra.

Cookie- og privatlivspolitik