Forside / Nyt / Nyheder / 2016 / Ny bog: Nye medier. Sprogbrug, data og metode 21.6.2018

Ny bog: Nye medier. Sprogbrug, data og metode

I 4. bind af Sprognævnets konferenceserie kan man læse om sproget i nye medier, og om hvordan man har arbejdet og vil arbejde med det i Danmark og i de andre nordiske lande.

Udgivelsen indeholder artikler der sætter fokus på muligheder og begrænsninger for at forske i sproget i nye medier som Facebook, Twitter og chatforummer.

Konferencerapporten indeholder også artikler der behandler sprogbrugen på diskussionsforummer, spørgsmålet om hvorvidt dialektale træk videreføres til sproget på Facebook og i e-mail og sms’er, hvordan visuel og sproglig kommunikation fungerer sammen i sociale medier, og om hvorvidt computermedieret diskurs på nettet blot er mundtlig sprogbrug overført til det nye skrevne medie, eller om computermedieret sprogbrug repræsenterer sin egen, nye tekstform.

Nye medier. Sprogbrug, data og metode. NoSSinK-symposium, København 11. – 12. april 2013. Redigeret af Marianne Rathje. Sprognævnets konferenceserie 4. Dansk Sprognævn 2015, 132 sider. Udgivelsesdato 18. februar 2015.

Bogen kan købes i boghandlen eller bestilles hos Dansk Sprognævn. Vejledende pris 150 kr. Ønskes et anmeldereksemplar, bedes man henvende sig på adm @ dsn.dk.

Vores hovedopgaver

Sprognævnet er en forskningsinstitution der skal 1) følge det danske sprog, 2) svare på spørgsmål om sproget og 3) fastlægge retskrivningen i Retskrivningsordbogen.

Læs mere ...

Cookies og privatliv

Dsn.dk bruger cookies, men du kan vælge dem fra.

Cookie- og privatlivspolitik