Du er her: Forside / Nyt / Nyheder / 2016 / Ny bog: "Korrekt stavning. Den lille hjælper" 4.5.2016

Ny bog: "Korrekt stavning. Den lille hjælper"

"Korrekt stavning. Den lille hjælper", som netop er udkommet, er en opslagsbog du kan bruge som hjælp under dit skriftlige arbejde.

I bogen kan du finde viden om alle de vigtige retskrivningsproblemer. Du kan for eksempel læse om hvornår ord skrives i ét ord, hvornår der skal -r på et ord, og hvornår du skal skrive henholdsvis lægge og ligge.

Den lille hjælper er målrettet folkeskolens udskolingselever og studerende på ungdomsuddannelser, men den kan anvendes af alle der gerne vil have hjælp til dansk retskrivning lige ved hånden.

I serien findes også bogen Korrekt stavning. Underviserens håndbog i dansk retskrivning, som behandler den danske retskrivning i dybden. Bogen falder i to dele. Den første del beskriver forudsætningerne for at kunne give sig i kast med det at lære den danske retskrivning. Den anden del beskriver mere specifikke retskrivningsregler.

Begge bøger i serien er skrevet af Ida Elisabeth Mørch, som er redaktør af sproget.dk og seniorkonsulent ved Dansk Sprognævn.

Bogen er udkommet som nummer 47 i serien Dansk Sprognævns skrifter.

På forlaget Dafolos hjemmeside kan du få mere information om bogen.

Bestilling

Bestil et eksemplar i Forlaget Dafolos webshop.
Hvis du ønsker det, kan du også købe en pakke med 10 eksemplarer.

Vores hovedopgaver

Sprognævnet er en forskningsinstitution der skal 1) følge det danske sprog, 2) svare på spørgsmål om sproget og 3) fastlægge retskrivningen i Retskrivningsordbogen.

Læs mere ...

Cookies og privatliv

Dsn.dk bruger cookies, men du kan vælge dem fra.

Cookie- og privatlivspolitik