Forside / Nyt / Nyheder / 2015 / Dansk er nu officielt sprog i Slesvig 19.5.2015

Dansk er nu officielt sprog i Slesvig

Landdagen i Kiel (Slesvig-Holstens delstatsparlament) har vedtaget en aktiv sprogpolitik der gør dansk, frisisk og nedertysk til officielle sprog i Slesvig.

Dansk er nu officielt sprog i Slesvig

Målet med sprogpolitikken er at beskytte og støtte mindretalssprogene. Dette mål skal nås ved bl.a. at give borgerne et tilbud om at de kan tilegne sig et af sprogene i uddannelsessystemet fra børnehave til universitet.

Samtidig skal borgerne have mulighed for at henvende sig til myndighederne på deres eget sprog – både mundtligt og skriftligt.

Flemming Meyer der er landdagsmedlem og formand for partiet Sydslesvigsk Vælgerforening, begrunder den nye sprogpolitik med at "sproget jo nu engang er den vigtigste kulturbærer".

Vores hovedopgaver

Sprognævnet er en forskningsinstitution der skal 1) følge det danske sprog, 2) svare på spørgsmål om sproget og 3) fastlægge retskrivningen i Retskrivningsordbogen.

Læs mere ...

Cookies og privatliv

Dsn.dk bruger cookies, men du kan vælge dem fra.

Cookie- og privatlivspolitik