Undgå netproblemer ved afgangsprøverne
Sprognævnets hjemmeside er ekstraordinært hårdt belastet når der er afgangsprøver i disse dage, og selvom vi gør alt hvad vi kan for at stabilisere driften, kan vi ikke garantere 100 % at der altid er adgang til ordbogen på nettet.
Skulle siden være blokeret, bør man vente nogle minutter og prøve igen.
Vil man sikre sig 100 %, kan man i stedet installere RO+ som også fungerer uden adgang til internettet.
RO+ er identisk med den version af Retskrivningsordbogen 2012 der ligger på nævnets hjemmeside. RO+ kan hentes gratis fra www.dsn.dk indtil 1. juli 2013.