Forside / Nyt / Nyheder / 2013 / Skriftlig sprogfærdighed i Danmark 26.7.2013

Skriftlig sprogfærdighed i Danmark

Dansk Sprognævn har iværksat et omfattende tværinstitutionelt forskningsprojekt med det overordnede formål at kortlægge danskernes stave- og skrivefærdighed i de seneste ca. 30 år på tværs af genrer, samfundsområder og aldersgrupper. Satsningen udformes som et overordnet paraplyprojekt med et antal delprojekter som samlet strækker sig over et forløb på 5 år. Til delprojekterne knyttes et antal forskere og ph.d.-stipendiater. Nævnet samarbejder i projektet med forskere på bl.a. Roskilde Universitet, Københavns Universitet, Ålborg Universitet og Universitetet i Flensborg.

Undersøgelsesspørgsmål

Hvordan bruger danskerne skriftsproget i dag? Hvilke stavefejl laver danskerne i dag? Er det de samme fejl som for 30 år siden? Og er det rigtigt at vi i dag staver dårligere end før? Hvilken betydning har stavefejl for forståelsen af teksten? Har holdningen til stavefejl ændret sig? Har opfattelsen af normerne for stavning og skriftlighed ændret sig? Er der en sammenhæng mellem stavefejl, de genrer vi udtrykker os i, og den måde vi opfatter og skriver tekster på? Hvilken betydning har det at vi i stigende grad udtrykker os skriftligt i nye kommunikationsmedier som sms, chat, blog, Facebook, Twitter osv.? Og hvilken betydning kan denne viden få for hvordan vi i fremtiden skal undervise børn og voksne i retskrivning og skriftlig fremstilling?

Hypoteser
Danskere forventes i dag at kunne beherske et bredt spektrum af kommunikationstyper, -genrer og -medier som teknisk set tilbyder nye muligheder for at udtrykke sig, fx med tale, skrift og billeder i samme meddelelse, samtidig med at der kan være forskellige begrænsninger på mediets båndbredde, fx i antallet af tegn der kan anvendes, eller fordi et tastatur er langsomt i forhold til stemmen. Ud fra et kultursynspunkt tilbydes der nye sociale kontekster og nye konventioner for kommunikation og dermed nye muligheder for at identificere sig ved hjælp af sproget og andre kommunikationsformer.
Oplevelsen af en stigende usikkerhed i forhold til den hensigtsmæssige og korrekte stavning og udtryksform i et givet medie og af at antallet af stavefejl og sproglige fejl tilsyneladende vokser, kan muligvis forklares med at mere og mere kommunikation i dag i forhold til det offentlige, i erhvervslivet og på det private plan foregår på skrift og ikke mundtligt, og at den enkeltes vanskeligheder ved at udtrykke sig skriftligt derved bliver mere synlige end tidligere. En anden forklaring kan være at en større mangfoldighed af medier og genrer skal beherskes, og at mere og mere privat kommunikation ligger åben for flere, hvorved modtagerprofilen i de enkelte genrer bliver mere og mere uklar (fx på Facebook, hvor arbejdsgivere kan læse med på private opdateringer). 
Usikkerheden kan også skyldes at der er ved at etablere sig særlige normer inden for visse medier, således at det som traditionelt er blevet betragtet som korrekt sprogbrug, ikke længere forbindes med samme høje status. Det har også været fremført som hypotese at sproget i de nye skriftlige kommunikationsformer er 'tale på skrift', og at ændringerne i skriftsproget specielt i disse medier sker med påvirkning fra talesproget. Endvidere kan usikkerheden skyldes at der igennem længere tid ikke er blevet lagt tilstrækkelig vægt på korrekt stavning og sprogbrug i undervisningen på flere niveauer.

Hvad kan vi bruge resultaterne til?
Resultaterne vil først og fremmest bestå i ny viden om sprogudviklingen i de nye kommunikationsmedier som ikke blot vil kunne finde anvendelse i Sprognævnets rådgivning og normering af retskrivningen, men også vil kunne bruges til udvikling af undervisningsmateriale på alle niveauer i uddannelsessystemet og endvidere som en milepæl for den fremtidige forskning i danskernes skriftlighed. Resultaterne vil desuden kunne danne grundlag for en mere oplyst samfundsdebat om sprogudviklingen.

Vores hovedopgaver

Sprognævnet er en forskningsinstitution der skal 1) følge det danske sprog, 2) svare på spørgsmål om sproget og 3) fastlægge retskrivningen i Retskrivningsordbogen.

Læs mere ...

Cookies og privatliv

Dsn.dk bruger cookies, men du kan vælge dem fra.

Cookie- og privatlivspolitik