International modersmålsdag 21. februar
Eva Skafte Jensen holder foredrag om den nye Retskrivningsordbog.
I anledning af den internationale modersmålsdag, d. 21. februar, holder seniorforsker ved Dansk Sprognævn, dr.phil. Eva Skafte Jensen foredrag med titlen "Den nye Retskrivningsordbog – tradition og fornyelse".
Foredraget vil omhandle grundlaget for de beslutninger der er taget for stavemåder og ordforrådets sammensætning i Retskrivningsordbogen 2012.
Foredraget er arrangeret af Modersmål-Selskabet og finder sted torsdag d. 21. februar kl. 17-19 i Forbundet Kommunikation og Sprog, Hauser Plads 20, 3. sal, København K.
Alle interesserede er velkomne. Tilmelding er ikke nødvendig.
Læs mere på Modersmål-Selskabets hjemmeside.