Du er her: Forside / Nyt / Nyheder / 2013 / Grønlandsk sprogrøgter fylder 70 år 22.1.2013

Grønlandsk sprogrøgter fylder 70 år

Grønlandsk sprogrøgter fylder 70 år

At deltage i opbygningen af et selvstændigt og selvberoende Grønland kræver indsigt, tålmodighed og vedholdenhed. Carl Christian Olsen har fulgt op på denne tradition i sin familie og har gjort det inden for sit område: det grønlandske sprog. Bedstefar var næstformand i Landstinget og tog sin kajak og sejlede fra Sisimiut til Nuuk for at deltage i møderne. Sådan. Faren tog til Danmark for at få en uddannelse som bødker med det første hold lærlinge som kom derned, og han blev havneformand i Sisimiut. Forældrene gav de 5 børn uddannelsesmæssige muligheder, og alle endte med højere uddannelser – et særsyn for grønlandske forhold på den tid. Op til 7. klasse gik Carl Christian Olsen i skole i Sisimiut, herefter tog han til Danmark hvor han fik sin videre skoleuddannelse og studentereksamen fra det der i dag hedder Høng Gymnasium og HF. Han har levet det meste af sit i liv i Nuuk. 

Han blev optaget på Københavns Universitet, Institut for eskimologi under professor Robert Petersen. Carl Christian Olsen blev den anden grønlænder som fuldførte en magisterkonferens i eskimologi, i 1975. Han har studeret og undervist på universiteter i Canada og Alaska og på Knud Rasmussen Højskolen i Sisimiut hvor han organiserede den grønlandske deltagelse i den internationale organisation ICC som repræsenterer de oprindelige folk bosiddende i de arktiske områder fra Alaska til Chukotka i Rusland. Her er Carl Christian Olsen i dag næstformand og formand for sprogdivisionen, og han har flere andre internationale poster.

Han var med i arbejdet med at etablere universitetet i Nuuk og fik oprettet Grønlands Sprognævn i 1998. Her er han i dag chef for sekretariatet og formand for Sprognævnet og for Stednavnenævnet. Han er medlem af tilsynet for Nordisk Sprogkoordination, Ekspertgruppen i Norden, hvor han har arbejdet for arktiske sprogs vilkår i det nordiske samarbejde, er i ledergruppen for Netværket for Sprognævnene i Norden og samarbejder med Universitetet i Chicago og Dansk Sprognævn om særlige opgaver, fx inden for ordbogsarbejde.

Carl Christian Olsen er det man kalder nationsbygger – med styrkelsen af grønlandsk sprog styrkes grønlandsk kultur. Han har været foregangsmand i sproglige tiltag som fremmer grønlandsk som sproget i Grønland. Derfor har fx nationaliseringen af grønlandske stednavne været en vigtig opgave. Med båd er bygder, udsteder, vige, søer, bjerge besøgt for at kortlægge de oprindelige navne og normalisere dem i nutidig grønlandsk form. Han har sat mange projekter i gang, bl.a. normalisering af skriftsproget, vejledning bl.a. gennem tv- og radioprogrammer, forslag til valg af grønlandske ord for fremmede ord som er nødvendige i et moderne samfund, udarbejdelse af moderne ordbøger som apper og på nettet med grønlandsk som udgangspunkt i et traditionelt sprogsamarbejde med dansk og det globale med engelsk, og det har været kronen på værket at grønlandsk sprog blev officielt sprog da selvstyret blev indført i 2009.

(Pia Jarvad)
 
Vores hovedopgaver

Sprognævnet er en forskningsinstitution der skal 1) følge det danske sprog, 2) svare på spørgsmål om sproget og 3) fastlægge retskrivningen i Retskrivningsordbogen.

Læs mere ...

Cookies og privatliv

Dsn.dk bruger cookies, men du kan vælge dem fra.

Cookie- og privatlivspolitik