Klarspråk 2020 – en konference om klar kommunikation
Arbejder du med klar kommunikation? Så er du måske interesseret i Klarspråk 2020, en konference der bliver afholdt i Stockholm 19.-20. november 2020.
Fra Dansk Sprognævn deltager Janne Boye Niemelä og Peter Juel Henrichsen – de vil holde oplæg om henholdsvis klart tegnsprog og klar kommunikation i mødet mellem menneske og maskine.
Illustration: Katrine Clante.
Dansk Sprognævn beskæftiger sig nemlig også med klarsprog; i vores tekster på dsn.dk omtaler vi det som klar kommunikation. Klarsprog er en gammel nordisk betegnelse som ikke er slået helt igennem i Danmark.
Ikke desto mindre har vi lang tradition for at arbejde med emnet. Vores nyansatte forsker, Michael Nguyen, deltager således også i konferencen og vil arbejde med klar kommunikation fremover.
Sammen med vores nordiske kolleger står vi bag klarsprogsrapporterne “Klart språk i Norden” på Tidsskrift.dk. Desuden har vi en række gode råd om hvordan man griber et sprogprojekt an (se dsn.dk/sprogprojekter).