Pressemeddelelse fra Dansk Sprognævn 7. marts 2003

Dansk Sprognævns repræsentantskab har på sit møde 28. februar vedtaget et oplæg om en dansk sprogpolitik. Hensigten er at bidrage fagligt til den debat  om sprogpolitikken som skal finde sted i Folketinget den 20. marts, foranlediget af en forespørgsel til Kulturministeren fra fire radikale medlemmer af Folketinget. Sprognævnets fungerende formand, professor Niels Davidsen-Nielsen, peger på at det danske samfund sprogligt set er kommet i en ny situation som stiller nye udfordringer.

Den voksende internationalisering og globalisering medfører at engelsk bliver mere og mere udbredt, flere og flere bruger engelsk hver dag, og derfor bliver dansk påvirket af engelsk i disse år. Det viser sig mest iøjnefaldende ved at vi låner ord, men der kan også spores en vis indflydelse på det danske sprogs grammatik. Mens denne udvikling ikke er egentlig foruroligende, er der en reel risiko for at der i fremtiden vil være områder i samfundet hvor dansk ikke bruges, men erstattes af engelsk. Derfor foreslår Sprognævnet bl.a. at man skal satse på at styrke dansk som videnskabssprog, fx ved økonomisk støtte til oversættelser af dansksprogede publikationer. ”Det vil betyde at forskere ikke vil være tvunget til at skrive på engelsk – som de i mange tilfælde ikke behersker helt godt nok,” siger Niels Davidsen-Nielsen. ”Det er også væsentligt at undervisningen på de højere uddannelser overvejende gennemføres på dansk, for ellers risikerer man at videnskabelige resultater kun med stort besvær kan formidles til offentligheden og i den grundlæggende undervisning,” fortsætter han.

Danmark er også på andre måder ved at udvikle sig til et langt mere mangesproget samfund end det vi tidligere har kendt. Fx vokser omkring 10 % af eleverne i folkeskolen op i familier hvor dansk ikke nødvendigvis er dagligsprog. ”Derfor er det vigtigt at styrke undervisningen i dansk som andetsprog, samtidig med at der også skal undervises i indvandrersprog som tyrkisk, arabisk, farsi og urdu – og selvfølgelig i engelsk og de andre store fremmedsprog,” siger Niels Davidsen-Nielsen.

Overgangen til informationssamfundet betyder at kravene til sprogbeherskelsen vokser. Op mod en femtedel af den danske befolkning har alvorlige læseproblemer, og det vil sige problemer med beherskelsen af skriftsproget i det hele taget. ”Det viser at der er behov for at styrke undervisningen i dansk sprog i hele uddannelsessystemet. En større sproglig bevidsthed og en større viden om dansk sprog hos dansklærere på alle niveauer vil kunne bidrage til at gøre den praktiske beherskelse af sproget bedre,” siger Niels Davidsen-Nielsen. ”På længere sigt vil det også bidrage til at forbedre myndighedernes sprog og styrke det danske sprog i det offentlige rum i det hele taget, også i erhvervslivet og i medierne.”