Hver femte elev forlader skolen uden at kunne læse ordentligt, og også i den voksne befolkning er der et stigende antal funktionelle analfabeter. En af årsagerne til at det er svært at læse og skrive på dansk, er den store afstand mellem lyd og skrift. Dansk er et svært sprog, og der laves mange stavefejl. Men hvorfor er det så svært, hvilke typer fejl laves der flest af, og kan en reform af retskrivningen løse problemerne? Det belyses i Sådan staver vi. Bogen giver grundlag for at besvare spørgsmålet: Er der behov for en reform af retskrivningen, og hvordan kan den i givet fald se ud?
