Forside Sprogviden Projekter Forskningsprojekter Videnskabens sprog

Videnskabens sprog

Pia Jarvad arbejder på projektet Videnskabens sprog, delvis finansieret af Kulturministeriets forskningspulje. Videnskabelige metoder og principper er i deres natur internationale. Derfor er et internationalt fælles sprog værdifuldt, og videnskabsfolk har gennem tiden kommunikeret på andre sprog end deres modersmål, fx med latin som fælles sprog op til midten af 1800-tallet. I dag er det især engelsk, men andre sprog benyttes dog også. Det er meriterende at publicere på engelsk, men forskningens resultater skal som oftest benyttes i en dansk kontekst. Dette skisma kan have konsekvenser, ikke blot for det danske sprog, men også for dansk forskning, og det gør at situationen er mere kompleks end den i almindelighed skildres. Projektet vil undersøge hvad der konstituerer et videnskabssprog, hvordan et fag opbygger sit særlige, faglige sprog, og hvilke konsekvenser det kan få for et fag at engelsk i større og større udstrækning benyttes som videnskabs- og uddannelsessprog.
Handlinger tilknyttet webside
Projekter

Sprognævnet arbejder med mange forskellige projekter - her kan du se hvilke.

 
Mine værktøjer