Forside Sprogviden Projekter Forskningsprojekter Generationssprog i mundtlig interaktion

Generationssprog i mundtlig interaktion

Marianne Rathjes ph.d.-projekt har titlen Generationssprog i mundtlig interaktion. En sociolingvistisk undersøgelse af generationsspecifikke sproglige og interaktionelle træk i tre generationers talesprog. Projektet blev indleveret som ph.d.-afhandling i maj 2008 og forsvaret april 2009. I afhandlingen undersøges generationssproglige forskelle, dvs. forskelle på interaktionen i unges, midaldrendes og ældres samtaler og forskelle på generationernes interaktion når de taler sammen på tværs af generationerne. De undersøgte områder er misforståelser, bandeord, engelske lån og citater. Resultaterne er bl.a.

  • at der ikke er flere forståelsesvanskeligheder mellem generationerne end der er inden for hver generation
  • at der ikke er flere bandeord i de unges sprog end i de øvrige generationers
  • at der er flere engelske lån i de unges sprog end i de øvrige generationers
  • at citater bruges mest af unge og markeres på en særlig måde af unge.

 

Ph.d.-afhandlingen udkommer som bog i starten af 2010.

 

Handlinger tilknyttet webside
Projekter

Sprognævnet arbejder med mange forskellige projekter - her kan du se hvilke.

 
Mine værktøjer