Tal med tal eller bogstaver
Tal med tal eller bogstaver
Spørgsmål: Skal tallene fra 1-10 i en tekst skrives med bogstaver eller med tal, fx jeg sender dig hermed 3 kopier eller jeg sender dig hermed tre kopier?
Svar: Der er ingen officielle regler for hvornår man skriver med tal, og hvornår man skriver med bogstaver. Man kan dog bruge en tommelfingerregel der går ud på at man skriver tal fra 1 til 10 med bogstaver og tal over 10 med tal. Men det er altså kun en tommelfingerregel, og der er ofte gode grunde til ikke at følge den. Det ville fx være besynderligt at skrive ni til 13 år og 2. Det er bedre at skrive 9 til 13 år og højst 8 % - selvom det drejer sig om talord under 10.
Talord skrevet med tal kan virke mere eksakte og præcise end talord skrevet med bogstaver. Formuleringen jeg sender dig hermed 3 kopier virker lidt mere nøjagtig end jeg sender dig hermed tre kopier.
AÅJ
