Forside Sproghjælp Ofte stillede spørgsmål I steden for eller i stedet for

I steden for eller i stedet for

I steden for eller i stedet for?

Spørgsmål: Er det rigtigt at bruge i steden for? Skal det ikke være i stedet for? Det hedder jo et sted.

Svar: Hvis man slår op i Retskrivningsordbogen (3. udg., 2001), vil man se at der står både i stedet for og i steden for. Begge former er altså korrekte, og der har været valgfrihed mellem de to skrivemåder lige siden den første officielle retskrivningsordbog udkom i 1872. Formen i stedet for er dog nu om dage den mest almindelige.

Når man kan undre sig over formen steden, er det jo ganske rigtigt fordi det hedder et sted. Men sådan har det ikke altid været. Helt op i 1700-tallet hed det faktisk en sted - steden. Det er det der er forklaringen på i steden for. I dette faste udtryk har den gamle bøjningsform overlevet.

Man kan læse mere om i steden for i Erik Hansen: Rigtigt dansk, 2. udg., 1993, s. 131-132.

JNJ

 

Til registeret

Handlinger tilknyttet webside
Vores tre hovedopgaver:
  • at følge sprogets udvikling
  • at svare på spørgsmål om dansk sprog og sprogbrug
  • at fastlægge den danske retskrivning og redigere den officielle danske retskrivningsordbog

mere ...

 
Mine værktøjer