Forside Sproghjælp Ofte stillede spørgsmål Bekræfte eller bekræftige

Bekræfte eller bekræftige

Bekræfte eller bekræftige

Spørgsmål: Hedder det bekræfte eller bekræftige?

Svar: Den korrekte form er bekræfte. Formen bekræftige er gammel på dansk, men den har aldrig været med i Retskrivningsordbogen, og den er heller ikke længere så udbredt.

Ved flere andre ord kan der være tvivl om om den rigtige form er den lange eller den korte, og hvilken man skal vælge. I en del tilfælde er der valgfrihed mellem de to former: bevilge eller bevillige, indvilge eller indvillige og forpligte eller forpligtige. Og i andre tilfælde er det kun den lange form der er korrekt, fx afskedige og afskedigelse, bemægtige og bemægtigelse, besigtige og besigtigelse, beskadige og beskadigelse.

I de tilfælde hvor der er valgfrihed, beror det på et skøn hvad man vælger, men man skal være klar over at forpligtige generer nogle sprogbrugere, så det mest forsigtige vil nok være at bruge den korte form.

SB

 

Til registeret

Handlinger tilknyttet webside
Vores tre hovedopgaver:
  • at følge sprogets udvikling
  • at svare på spørgsmål om dansk sprog og sprogbrug
  • at fastlægge den danske retskrivning og redigere den officielle danske retskrivningsordbog

mere ...

 
Mine værktøjer