Adverbialer med eller uden -t
Adverbialer med eller uden -t: ordentlig(t), væsentlig(t), særlig(t), hjertelig(t), inderlig(t)
Spørgsmål: Hvornår skal der -t i adverbialer (biord) som ordentlig(t), væsentlig(t), særlig(t), hjertelig(t), inderlig(t)?
Svar: Det skal der når de optræder som mådesadverbialer, altså når de betegner den måde noget foregår på: Opfør dig nu ordentligt!, De hilste hjerteligt på hinanden.
Egentlig er der tale om adjektiver (tillægsord) der bruges adverbielt. Sådanne adjektiver kan også optræde som gradsadverbialer eller med andre funktioner, og så er der valgfrihed mellem former med og uden -t i de tilfælde hvor der i opslaget i Retskrivningsordbogen står: som adv. også (jf. § 38) uden -t: Jeg er inderlig(t) ligeglad, Resultatet var væsentlig(t) bedre end man skulle have troet, Personlig(t) er jeg ikke i tvivl.
Hvis der ikke står sådan, er biords-t'et obligatorisk.
Man skal dog være opmærksom på at der også findes "fødte" adverbier der ender på -lig, og da adverbier ikke bøjes, optræder de altid uden -t: Han kommer antagelig i morgen.
Man kan læse mere om biords-t i Retskrivningsordbogen, 3. udg., 2001, s. 681-686, § 36-39, i Erik Hansen: Rigtigt dansk, 2. udgave, 1993, s. 41-48 og i Henrik Galberg Jacobsen og Peter Stray Jørgensen: Håndbog i Nudansk, 4. udg., 2001, s. 27-31 og 405-406.
OR
