Forside Om os Samarbejdspartnere Nordisk Sprogkoordination

Nordisk Sprogkoordination

Formålet med Nordisk Sprogkoordination er at 

  • koordinere forskellige tiltag i nordiske sprog i Norden
  • sørge for at aktører der arbejder med det nordiske sprogområde, fx undervisning i nabosprogsforståelse, får bedre kendskab til hinanden og motiveres til at samarbejde
  • få synergieffekt ud af aktiviteter der foregår i regi af Netværket for Sprognævnene i Norden, samt koordineringen af Program for sprogkurser, dvs. Nordspråk, Nordkurs og de Nordiske Perler
  • gøre det nordiske sprogsamarbejde mere synligt for omverdenen.


Nordisk Sprogkoordination blev oprettet i 2009, og ved årsskiftet 2009/2010 tiltrådte Bodil Aurstad som leder af Nordisk Sprogkoordination. Enheden, som har til huse hos Dansk Sprognævn, består af en leder, projektsekretærer på deltid og sprognævnets nordiske sekretær på deltid. Nordisk Ministerråd finansierer koordinationen.

Fremover skal indsatsen på sprogområdet i Nordisk Ministerråd særligt rettes mod målgruppen børn og unge. Nordisk Ministerråd har i den forbindelse iværksat en nordisk sprogkampagne som har til formål at styrke nordiske børn og unges forståelse af dansk, norsk og svensk. Nordisk Sprogkoordination er kampagneleder, og kampagnen løber fra efteråret 2010 til slutningen af 2011.

NOSK logo

Læs mere om Nordisk Sprogkoordination.

Logo for nordisk sprogkampagne

Læs mere om Nordisk Sprogkampagne.

Handlinger tilknyttet webside
Vores tre hovedopgaver:
  • at følge sprogets udvikling
  • at svare på spørgsmål om dansk sprog og sprogbrug
  • at fastlægge den danske retskrivning og redigere den officielle danske retskrivningsordbog

mere ...

 
Mine værktøjer