Elisabeth Arnbak
Lektor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik, Århus Universitet.
Lærereksamen fra Zahles Seminarium i 1978, audiologopæd fra Københavns Universitet i 1992, Ph.d.-grad fra DPU i 2003.
Repræsenterer Rektorforsamlingen i Dansk Sprognævn.
Elisabeth Arnbak er koordinator for og underviser på Master i Læse- og Skrivedidaktik på AU. Hendes forskningsfelter er dysleksi og faglig læsning og skrivning, og hun er især interesseret i den sproglige dimension i fagene. Elisabeth Arnbak er tillige medansvarlig for læsedelen i PISA.
