Retskrivningsordbogen på mobiltelefon
Nu kan man hente den officielle Retskrivningsordbog (3. udg. 2001) gratis ned på sin mobiltelefon. Dansk Sprognævn har i samarbejde med firmaet EMP udviklet en applikation der kan bruges på adskillige telefonmodeller, bl.a. iPhone og telefoner med styresystemerne Android og Symbian 60. Den fylder kun 8 MB.
Det er i øjeblikket kun på Android-platformen og til iPhone at ordbogen kan hentes ned (søg på 'Retskrivningsordbogen' i Android Market og i App Store). Udgaven til Symbian 60 ventes at blive tilgængelig på lidt længere sigt.
”Det er en stor glæde for os at kunne tilbyde denne mulighed. Danskerne skriver mere og mere på fx Facebook, blog og sms, derfor er det vigtigt at der er nem adgang til den korrekte stavning”.
Ordbogen tilbyder bl.a.
· anvendelse uden forbindelse til internettet
· hurtig søgning (ordhjul)
· ”Mente du”-funktion
· forklaring af forkortelser
Ordbogen kan dog ikke integreres i telefonernes sms-ordbøger.
Projektet er en del af sprogkampagnen Gang i sproget.
Se om du kan få Retskrivningsordbogen til din mobiltelefon.
Kontakt:
Dansk Sprognævn:
Sabine Kirchmeier-Andersen 33 74 74 06 eller 26 84 63 70
Besøg Sprognævnet på Kulturnatten
Sprognævnet og EMP hjælper med at installere ordbogen og besvarer spørgsmål på Kulturnatten
15.10.2010 kl. 18-22.
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
