Forside Nyt Nyheder 2010 Højskolekursus om sprog

Højskolekursus om sprog

Rødding Højskole arrangerer i samarbejde med Dansk Sprognævn kurset ”Det Danske Sprog i lyst og nød” som finder sted fra den 15. til den 21. august 2010.

Kurset vil belyse det danske sprogs historie, dets udvikling og dets mangfoldighed og vil i det hele taget bestræbe sig på at komme hele vejen rundt om det danske sprog. Der vil således også blive forklaret og diskuteret sprogstrategier og –politikker, ligesom der vil blive skelet til verdens øvrige ca. 7000 forskellige sprog.

Blandt kursets mange foredragsholdere er Dansk Sprognævns direktør, Sabine Kirchmeier-Andersen, ledende redaktør for Det danske Sprog- og Litteraturselskab Lars Trap-Jensen, Dialektforsker ved Københavns Universitet Inge Lise Pedersen og af professor og tidligere formand for Dansk Sprognævn Niels Davidsen-Nielsen.

Fra Dansk Sprognævn deltager også Anne Kjærgaard med foredraget "Sprogpolitikker. Danske virksomheders fokus på sprog og kommunikation" og Marianne Rathje med foredraget "Ungdomssprog og bandeord. Ungdommen som sproglige fornyere".

Kurset henvender sig til alle med interesse for det danske sprog og koster fra 3.400 kr. pr. person inkl. fuld forplejning og overnatning på Rødding Højskole.

Læs mere om ugens program, og find ud af hvordan du tilmelder dig kurset.

Handlinger tilknyttet webside
Vores tre hovedopgaver:
  • at følge sprogets udvikling
  • at svare på spørgsmål om dansk sprog og sprogbrug
  • at fastlægge den danske retskrivning og redigere den officielle danske retskrivningsordbog

mere ...

 
Mine værktøjer