Forskning i nye ord
24. februar 2009
Forskning i nye ord
Dansk Sprognævn har 10.2.2009 i samarbejde med Københavns Universitet opslået et ph.d.-stipendium i moderne dansk orddannelse til besættelse 1.9.2009. Stipendiet er finansieret af Kulturministeriet, Forskerskole Øst og Københavns Universitet. Ansøgningsfristen er 15.4.2009.
I projektet undersøges følgende:
- Hvordan dannes nye ord på dansk, og hvordan afkodes, forstås og anvendes de af sprogbrugerne?
- Hvilke orddannelsesmønstre er hyppigst i hhv. fagsprog (herunder egentlige fagtermer og proprier, som fx varemærker og produktnavne) og almensprog, og er der forskel på orddannelsesprincipperne i de forskellige tekstgenrer?
- Hvordan kan viden om nyordsdannelse formaliseres så den kan bruges i sprogteknologiske sammenhænge, fx stavekontrol og maskinoversættelse, og hvordan kan denne viden udnyttes fx ved navngivning af nye produkter?
Læs mere om projektet og om ansøgningsprocedure på Københavns Universitets hjemmeside.
